Ny brandklasse kan hjælpe træbyggeri i højden

30, 60 eller 120 minutter. Det er de kategorier for brandmodstandsevne, der findes i det danske bygningsreglement i dag. Baseret på en bygnings højde og etageantal skal den bærende konstruktion kunne modstå brandpåvirkning i enten 30, 60 eller 120 minutter. Det er for ufleksibelt, mener interesseorganisationen Træ i Byggeriet, der arbejder for at udbrede brugen af det organiske materiale i den danske byggebranche.

- Springet fra 60 til 120 minutter er for stort. I de nordeuropæiske lande, som vi typisk sammenligner os med, findes der en brandklasse på 90 minutter for bygninger op til 8 etager. Det har vi ikke i Danmark. Det giver dårlig mening, at den bærende konstruktion i en bygning, der har én etage mere end en anden, skal have dobbelt så stor brandmodstandsevne. Springet møder man typisk over 4. etage, hvilket betyder, at træbyggeri på 5 etager skal leve op til de samme krav til brandmodstandsevne som et byggeri på 16 etager, siger Rob Marsh, der er Head of Sustainability hos C.F. Møller Architects, som er medlem af Træ i Byggeriet.

Kravet om 120 minutter betyder mere arbejde, når man bygger med træ. For det første skal der findes og dokumenteres løsninger, så byggeriet kan leve op til kravene. Det er svært nok i sig selv, for der findes ingen præaccepterede løsninger, der kan danne udgangspunkt for de endelige løsninger, og det koster tid og penge i sig selv. For det andet medfører det typisk yderligere sikring af konstruktionen med ekstra lag gips og andre beskyttende tiltag.

- Det gør hele byggeriet uforholdsmæssigt dyrere og mere besværligt, og det er med til at afholde mange fra at vælge træ. Reglerne er en hindring og et benspænd for udbredelsen af brugen af træ og opfyldelsen af CO₂-målsætningerne for byggeriet, siger Rob Marsh.

Vil give frihed i projekteringen

Derfor foreslår Træ i Byggeriet, at man tilføjer en ny klasse for brandmodstandsevne. Den skal hedde 90 minutter og skal gøre sig gældende for etagebyggeri på f.eks. 5-8 etager.

- Samtidig er det etagebyggeri med lejligheder, der driver væksten i boligmassen. Når de byggerier er populære, vil branchen gerne have så mange muligheder som muligt – det giver frihed i projekteringen. Hvis vi vil have mere træ, skal reglerne på området ikke være strammere eller mere komplekse end højst nødvendigt.

Kompleksitet frem for højde

Man kan dog ikke komme uden om, at et krav om 90-minutters brandmodstandsevne vil betyde, at bygningen ikke er lige så sikret som med 120 minutter. Men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, hvis man samtidig nuancerer kravene til brandmodstandsevnen. Det mener Anders Bach Vestergaard, der er brandrådgiver og Chief Specialist hos Rambøll.

- Man kan ikke sige, at 90 minutters brandmodstandsevne er lige så godt som 120 minutter. Man kan dog godt overveje at indføre kravet om 90 minutter, men så skal man også tage højde for bygningens brandmæssige kompleksitet, og hvad den skal anvendes til, siger Anders Bach Vestergaard.

I dag er det sådan, at kravet til den bærende konstruktions brandmodstandsevne hænger uløseligt sammen med bygningens højde. Uanset om bygningen er enkel og inddelt i små brandceller, eller om den er en spektakulær, åben atriumbygning. Og uanset om der er tale om et kontor eller et plejehjem.

- Traditionelt er tilgangen til området meget forsimplet – jo højere det er, desto mere robust skal det være. Skal vi have en 90-minuttersklasse, skal man genoverveje den tilgang og lade bygningens kompleksitet afgøre, hvor store brandkrav man stiller. Hvis man har et simpelt byggeri på 4 etager med 20 lejligheder på hver etage, hvor det vil tage lang tid for en brand at sprede sig, kan man godt argumentere for et lavere brandkrav end i dag, og der vil et krav om 90 minutter måske være en fin idé. Men det er det ikke i en bygning på 6 etager med et åbent atrium, hvor en brand kan bevæge sig meget mere frit, siger Anders Bach Vestergaard og fortsætter:

- Omvendt vil det også være en forsimpling blot at reducere kravene. Man kan gøre det under nogle omstændigheder, hvis man gør det klogt – det kunne f.eks. være for etageboliger og kontorbyggeri. Det er ikke en god idé på f.eks. skoler, hvor der er mere udsatte brugere, siger han.

- De præaccepterede løsninger er meget detaljerede – på alle andre områder end bærende konstruktioner. Der burde være plads til at gøre det lidt mere kompliceret ved at lave en kategori for højere, enkle byggerier baseret på simple kriterier som f.eks., at der er opdelte etager uden sammenhænge, siger Anders Bach Vestergaard.

Ser man misundeligt til udlandet, skal man huske, at selvom man måske bygger mere højt i træ, er der andre områder, hvor kravene er strengere.

- I Norge er det nemt at bygge højt i træ – men det skal så være sprinklet og med ABA-anlæg. Og også i Sverige er man glad for at sprinkle boliger. I Danmark kan man også reducere brandkravene og kompensere med sprinkleranlæg, men det er investorer og bygherrer ikke begejstrede for. Man skal huske at se hele billedet, når man sammenligner situationen i Danmark med udlandet, fastslår Anders Bach Vestergaard.