Kurser
Vi hjælper virksomheder med at uddanne medarbejdere i brand og sikring, og vores kursusudbud er et af de mest omfattende i Danmark. Vi udbyder kurser, der går i dybden, hvis du vil være certificeret specialist, og kurser, der dækker bredt. Du vil få konkrete redskaber til at håndtere brand og sikring i dagligdagen, så du kan være med til at sikre en tryg hverdag for dine kolleger.
Vi afholder kurser på vores moderne træningsfaciliteter i Hvidovre og Frederikshavn og hos samarbejdspartnere i hele landet. Vi tilbyder AMU-kurser, DBI-kurser og skræddersyede firmakurser, hvor vi tilrettelægger kurset lige præcis ud fra din virksomheds behov. Du kan også deltage i webinarer med fokus på afgrænsede emner – her sparer du transporten.