Billedetekst: Nyere biler indeholder langt mere brandbar plast end tidligere. Brandbelastningen for en typisk bil er i 2026 40 % større end i 2016, og en bilbrand kan i dag være op til tre gange mere intens end for ti år siden. Det øger risikoen for, at en brand i et p-hus spreder sig og kommer ud af kontrol.
De nuværende regler for brandsikkerhed i parkeringsanlæg er forældede. Reglerne tager ikke hensyn til, at moderne biler brænder langt bedre, end de gjorde for tyve år siden. Derfor står ejerne af p-huse nu med et ekstra ansvar og en ekstra risiko, der skal afdækkes.
DBI har dokumenteret problemet i en ny rapport. Rapporten indeholder også en metode til at identificere den konkrete risiko for et bestemt parkeringsanlæg, og endelig rummer rapporten også forslag til, hvordan ejere af p-anlæg bedst muligt kan håndtere og nedbringe risikoen for brand.
Rapportens hovedkonklusioner:
- Gamle antagelser om, hvordan biler brænder, holder ikke længere. Brandbelastningen fra nye biler kan være 40 % højere end antaget, og brandintensiteten kan være tre gange højere.
- De nuværende krav til brandsikkerhed i p-anlæg tager ikke højde for bilernes udvikling.
- De fleste parkeringsanlæg er rent brandmæssigt ikke designet til at modstå brandbelastningen fra en moderne bilpark anno 2026.
Download rapporten
Her kan du downloade hele rapporten Fire Safety in parking garages: ”How modern vehicles challange current design assumptions and regulations"
(På engelsk, 36 sider):
Download PDF