Brandsikkerhed for bygningers brugere – video til medarbejdere
Digital instruktion til jer, der arbejder med risiko, arbejdsmiljø og sikkerhed
Digital instruktion til jer, der arbejder med risiko, arbejdsmiljø og sikkerhed
Gør det lettere at instruere jeres medarbejdere i brandsikkerhed – både ved onboarding og som en del af den løbende instruktion.
Med en kort video og virksomhedens administratorside kan I give medarbejderne en ensartet instruktion og samtidig få et samlet overblik over, hvem der har set videoen.
Som bygningsejer har I ansvar for at sikre, at bygningens brugere får den nødvendige information og instruktion om brandsikkerhed.
Hvis I har mange medarbejdere fordelt på forskellige bygninger og arbejdssteder, kan det være en omfattende opgave. I skal både instruere nye medarbejdere, gentage instruktionen løbende og kunne dokumentere, hvem der har modtaget den – eksempelvis i forbindelse med et brandsyn.
Med videoen Brandsikkerhed for bygningers brugere kan I give medarbejderne en kort og ensartet digital instruktion, som er nem at udbrede og følge op på.
Brandsikkerhed for bygningers brugere er en ca. 3½ minutters video, der giver medarbejdere uden brandteknisk baggrund en grundlæggende digital instruktion i brandsikkerhed.
Videoen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer.
Medarbejderne får grundlæggende viden om:
Videoen gør det tydeligt for den enkelte medarbejder, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man handler korrekt, hvis der opstår brand.
Giv medarbejderne enkel adgang
Jeres medarbejdere åbner videoen direkte i browseren på computer, tablet eller mobil. De skal ikke installere noget.
De logger ind med deres arbejdsmail og en engangskode, så de ikke skal oprette og huske et nyt password.
Få samlet overblik på virksomhedens administratorside
På virksomhedens administratorside kan jeres administrator følge brugen af videoen og se, hvem der er startet, og hvem der har set den.
I kan trække oplysningerne ud og sammenholde dem med jeres eget medarbejderregister. Det gør det lettere for jer at følge op og dokumentere, hvem der har set videoen.
Videoen er udviklet til kommuner, virksomheder og andre organisationer, der skal instruere mange medarbejdere i brandsikkerhed.
Det er særligt relevant, hvis I arbejder med:
I kan bruge videoen på tværs af blandt andet kontorer, skoler, institutioner, administrationsbygninger, produktionsbygninger og kulturbygninger.
Med det årlige abonnement får I:
Abonnementet omfatter videoen Brandsikkerhed for bygningers brugere.
Jeres abonnementspris afhænger af det samlede antal medarbejdere i organisationen. Prisen gælder for hele organisationen – ikke pr. medarbejder. I bliver faktureret én gang om året.
| Antal medarbejdere | Pris pr. år |
|---|---|
| 1–299 | 8.000 kr. |
| 300–599 | 14.000 kr. |
| 600–999 | 17.000 kr. |
| 1.000–1.999 | 23.000 kr. |
| 2.000–2.999 | 30.000 kr. |
| 3.000–4.999 | 45.000 kr. |
| 5.000–7.999 | 60.000 kr. |
| 8.000 eller flere | 75.000 kr. |
Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms.
Her finder I svar på de mest almindelige spørgsmål om adgang, administration, medarbejderdata og support.
Finder I ikke det svar, I søger, kan I udfylde kontaktformularen eller kontakte Lars Thomsen direkte.
Lars Thomsen
Key Account Manager
Tlf.: 24 76 32 34

Nej.
I skal ikke sende lister med medarbejdernes navne, e-mailadresser eller andre personoplysninger til DBI.
Den enkelte medarbejder logger selv ind med sin arbejdsmail. E-mailadressen anvendes som brugerens unikke identifikation og til at registrere, om medarbejderen er startet og har set videoen.
I står selv for at sende information om og adgang til videoen til jeres medarbejdere.
DBI leverer kommunikationsmateriale og forslag til de mails, I kan bruge til at introducere videoen og følge op på, hvem der har set den.
Jeres administrator kan se status for de e-mailadresser, der har logget ind, og trække oplysningerne ud fra virksomhedens administratorside.
Oplysningerne kan sammenholdes med organisationens eget medarbejderregister. I står selv for at følge op på de medarbejdere, der endnu ikke har set videoen
Nej. Videoen giver medarbejderne en fælles, grundlæggende instruktion i brandsikkerhed og er et godt udgangspunkt for den videre dialog på arbejdspladsen.
Instruktionen skal suppleres med relevante oplysninger om den konkrete bygning, eksempelvis lokale flugtveje, samlingssteder og særlige procedurer.
I kan dele et link til videoen via jeres LMS, intranet eller andre interne kanaler.
Hvis registreringen af, hvem der har set videoen, skal integreres direkte i jeres eget LMS, skal mulighederne aftales nærmere med DBI.
Ja.
Videoen er på dansk, men har undertekster på både dansk og engelsk.
Engelsksprogede medarbejdere kan derfor se videoen med engelske undertekster.
Videoen indeholder en fælles, grundlæggende instruktion. I kan supplere med lokale oplysninger i den kommunikation, I sender sammen med linket – eksempelvis om bygningens flugtveje, samlingssteder og interne procedurer.
Der kan desuden indgås en særskilt aftale om virksomhedsspecifikke film.
Teknisk support er inkluderet i abonnementet. Det er organisationens administrator, der kontakter DBI ved tekniske problemer eller spørgsmål til løsningen.
I kan som udgangspunkt komme i gang med det samme, når aftalen er på plads. DBI opretter organisationen i løsningen på baggrund af de domænenavne, medarbejderne anvender i deres arbejdsmail.
Abonnementet løber som udgangspunkt ét år ad gangen. Der kan efter aftale indgås et abonnement med en længere løbetid.