ReHemp

Der mangler anerkendte metoder til dokumentation af træbyggeri. En ny vejledning udarbejdet på tværs af byggebranchen samler nu regler og teori om de mekanismer, man skal være opmærksom på ved bærende trækonstruktioner.

En ny undersøgelse viser, at træbyggeri er populært – både pga. dets æstetik og dets grønne profil. Mange vurderer dog træbyggeri som værende mindre brandsikkert end byggeri af beton, murværk og stål. Men hvad bygger disse holdninger på? Og kan offentlighedens holdninger blive en barriere for mere træbyggeri?

Byggebranchen er nu et skridt nærmere genbrug af branddøre i stor skala. Pilotprojektet GenDør har bidraget med tjeklister til inspektion og montering og inspiration til kompenserende placering i et byggeri. Egentlig brandteknisk dokumentation udestår stadig, men projektet peger på, hvordan det kan løses.

Danmark bør aldrig igen opleve en tagbrand som den, der gjorde 130 familier i Vanløse hjemløse for tre år siden. Kampagnen ’Brandsikre Tage’ skal klæde boligforeninger og håndværkere på, så fremtidens tage bliver bygget og renoveret brandsikkert.

Med projektet BioFacades:UpHigh har DBI opnået masser af vigtig viden om brug af materialer, og de første bygherrer bruger allerede nu projektresultaterne til konkrete byggerier. Det er et vigtigt skridt på vejen mod udbredt brug af biobaserede facader i højden.

Træ med mange knaster kan være ildeset – bl.a. fordi harpiks i knasterne gør de brandtekniske egenskaber til noget af et lotteri. Projektet KNAST har forsøgt at få trælameller af frasorteret træ til at leve op til brandklassifikation B-s1,d0.

Yderligere to nedskalerede facadetests af stråkonstruktioner er udført i det nyeste MUDP-projekt, hvor målet er at bygge montagebyggeri i flere etager med biogene materialer. Senere på året venter en facadetest i fuld skala.

Vi skal gøre brandsikkerhed til et designparameter i byggeriet. Og ikke se dokumentationskrav til byggematerialer som en stopklods, men som en drivkraft for innovation i byggeriet. Læs debatindlæg af Christian Fundby Schou, leder af Advanced Product Development i DBI.

Der er mange barrierer, men også løsninger, hvis byggebranchen skal genbruge konstruktionstræ i det primære byggeri. Det viser projektet Upcycle 3.0, som har udarbejdet et roadmap, der skal bane vejen. I projektet har DBI opnået gode resultater ved test af gammelt konstruktionstræs brandtekniske egenskaber.

DBI lancerer sammen med Træinformation og Artelia projekt ’BrandBank’, der skal accelerere det biobaserede byggeri. Den fælles platform skal give hele byggebranchen adgang til data og dokumentation, der letter udfordringen med at gøre byggeriets grønne omstilling brandsikker.

DBI’s nylige studietur til Schweiz viste nye løsninger og lempeligere krav til træbyggeri, end vi kender dem fra det danske bygningsreglement. Spørgsmålet er, om vi bør gå samme vej i Danmark?

Som en del af det nyeste MUDP-projekt har DBI udført nedskalerede facadetests af tre forskellige stråkonstruktioner. Nu skal der justeres i en eller flere af konstruktionerne – og testes igen. For målet er at gøre det muligt at bygge med biogene materialer i montagebyggeri i flere etager.

DBI har testet og demonstreret, at en biogen skalmurs brandmodstandsevne kan leve op til brandklasse EI 30. Projektets skalérbarhed gør det nu muligt at brandbeskytte et bredt udvalg af biogene isoleringsmaterialer med den testede konstruktion.

En brand i et rum bygget af massivtræ er mindre tilbøjelig til at gå ud af sig selv, når træ udgør mere end 20 % af det samlede overfladeareal. Det viser ny forskning fra DBI.

Det er bestemt ikke ligegyldigt, om træ brandimprægneres, før eller efter det skæres op til lameller. Desuden er det materiale, som lamellerne monteres på, af afgørende betydning for lamellernes brandtekniske egenskaber. Det viser fire sammenlignende SBI-brandtests, som DBI har udført i samarbejde med Burnblock.

Byggebranchen har med Wood:UpHigh-projektet fået et videnskatalog, der kan bruges, så man kan bygge mere biobaseret i højden. Læs, hvordan eksemplerne kan danne grundlag for bedømmelser af lignende konstruktioner.

For landets GTS-institutter er det igen blevet tid til at ansøge om resultatkontraktmidler, som skal bruges til at udvikle ny viden og teknologi de næste fire år. I den forbindelse vil vi meget gerne høre din mening!