Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Safe and Faster PtX

Power-to-X (PtX) brændstoffer, et klimavenligt alternativ til fossile brændstoffer, har meget potentiale i indsatsen for at reducere CO­2 udledninger. Grønne brændstoffers fysiske kvaliteter er anderledes end for fossile brændstoffer, hvilket kræver nytænkning i forbindelse med håndtering, transport, produktion, opbevaring og udnyttelse af brændstofferne. PtX kræver derfor en revision af sikkerhedshåndtering for hurtigt og effektivt at kunne bidrage til den grønne omstilling.

'Safe and Faster PtX’ er et samarbejde under Innomission II partnerskabet, som rapporterer til Energy Cluster Denmark administrationen. Projektets hovedformål er at forbedre sikkerheden for og støtte hurtigere implementering af PtX produktionsanlæg med en omfattende vejledning.

Vejledningen vil støtte energisektoren i at implementere PtX på en sikker måde, baseret på indsigter fra interviews, workshops og eksisterende reguleringer og godkendelsesprocesser. Partnerne og industriinteressenter samarbejder om at afstemme vejledningen med PtX-industrien for at sikre dens relevans og anvendelighed. Derudover vil vejledningen bidrage med indsigter og en praktisk tilgang til offentlig opfattelse og lokal forankring af PtX-sektoren for interessenter med henblik på at forstå den sociale kontekst for PtX i Danmark.

Når vejledningen står færdig, vil den gavne industrien, samfundet, myndigheder, NGO’er og uddannelsesinstitutioner. Projektet inkluderer internationale reguleringer og standarder med henblik på at etablere Danmark i en ledende position for sikker og effektiv PtX produktion.

Projektpartnere er industriledere, herunder Force Technology, CIP (HØST PtX Esbjerg), European Energy, Siemens Gamesa, Everfuel, Rønne Havn, DFDS, Skovgaard Energy, DS (Dansk Standard, Green Hydrogen Systems og DBI. Projektet begyndte i oktober 2022 og slutter i juni 2024.

Modellering af kabelbrande i elektriske komponenter i P2X Projektet begyndte i oktober 2022 og slutter i juni 2024
Jesper Sjørvad

Projektansvarlig
Jesper Sjørvad
Forretningsudvikler, Grønne brændsler

Telefon: 50 80 96 33
E-mail: jsj@dbigroup.dk
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING