Sikker teknologiomstilling kræver test, dokumentation og robust drift

Af Carsten Damgaard, forskningsdirektør, DBI

Det nye regeringsgrundlag sætter en ambitiøs retning for Danmark. Regeringen ønsker at accelerere den grønne omstilling, styrke elektrificeringen, øge boligbyggeriet, fremme renovering og transformation af eksisterende bygninger, styrke forsvar og totalberedskab og beskytte kritisk infrastruktur.

DBI deler disse ambitioner.

Når nye materialer, energiteknologier, digitale systemer og forsyningsløsninger integreres i bygninger, infrastruktur og drift, opstår der imidlertid nye former for usikkerhed. De er ikke kun tekniske, men også regulatoriske, organisatoriske og driftsmæssige. Så spørgsmålet er ikke, om Danmark skal accelerere omstillingen – men hvordan vi gør det sikkert, dokumenteret og robust.

DBI’s budskab er derfor klart: Hvis Danmark skal realisere regeringens ambitioner hurtigt og sikkert, er der behov for fælles metoder, uvildig dokumentation og realistiske testmiljøer på tværs af sektorer. For ellers risikerer vi, at nødvendig teknologi forsinkes, fejlanvendes eller mister samfundets tillid.

Dokumentation skal være en accelerator – ikke en byrde

Regeringen ønsker at reducere administrative byrder for virksomheder og myndigheder. DBI støtter ambitionen om enklere og mere effektive processer. Men mindre bureaukrati må ikke forveksles med mindre sikkerhed. Den rigtige vej er bedre dokumentation. Ikke flere regler, men sikkerhed for, at det, vi bygger og udvikler, er tilstrækkeligt sikkert og bliver anvendt, som det oprindeligt var tiltænkt.

Jo mindre erfaring der findes på et område, desto større fokus bør der være på verifikation, træning, kompetenceopbygning og i sidste ende også på kontrol.

Når dokumentation er teknisk robust og bredt accepteret, reducerer den usikkerhed. Desuden fremmer den innovation og gør det lettere at bringe nye løsninger sikkert på markedet og skalere teknologi på en sikker måde.

3 områder, som kræver særlig politisk opmærksomhed

Den grønne omstilling og den sikkerhedspolitiske situation ændrer risikobilledet på tre centrale områder:

1. Sikker elektrificering og energilagring

Regeringen prioriterer elektrificering, udbygning af elnettet, energilagring, forsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur.

Denne udvikling rummer store muligheder for Danmark, men medfører også nye sikkerhedsudfordringer. For batterier, energilagringsanlæg, solceller, ladeinfrastruktur og nye energisystemer ændrer brand- og risikobilledet i både bygninger, industri, transport og forsyningssektoren. Derfor skal sikkerhed tænkes ind fra start – før nye teknologier tages i anvendelse og udbredes i stor skala.

Målet bør være, at grøn energiteknologi kan implementeres hurtigere, fordi sikkerheden er veldokumenteret – og ikke langsommere, fordi sikkerheden er uafklaret.

2. Brandsikker renovering, transformation og cirkulært byggeri

Regeringen ønsker flere boliger, hurtigere byggesagsbehandling og øget fokus på renovering, transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger og materialer.

Dette er afgørende for at reducere byggeriets klimaaftryk. Samtidig rejser det nye spørgsmål om brandsikkerhed og dokumentation. Bl.a. bør der udvikles løsninger, som brandsikkerhedsmæssigt er dokumenteret til den eksisterende bygningsmasse og ikke primært til nybyggeri, som det sker i dag.

Målet bør være, at brandsikkerhed bliver en accelerator for cirkulært byggeri og ikke en barriere, der først opdages sent i processen.

3. Robust kritisk infrastruktur

Regeringsgrundlaget kobler forsvar, totalberedskab, sabotage, cybertrusler og kritisk infrastruktur tættere sammen.

Kritiske samfundsfunktioner som el-, vand- og spildevandsforsyning skal kunne fungere under både normale forhold, ved større forstyrrelser og under kriser. Det kræver dokumenteret robusthed i de tekniske, fysiske og organisatoriske systemer, som samfundet er afhængigt af.

Målet bør være, at kritiske funktioner ikke alene kan beskrive deres beredskab, men dokumentere deres robusthed. Det kan de bl.a. gøre gennem øvelser og træning.

DBI’s rolle i den nye samfundsdagsorden

Som Danmarks brand- og sikringstekniske GTS-institut bygger DBI bro mellem forskning, teknologiudvikling, virksomheder og myndigheder.

DBI udvikler ikke samfundets energi-, bygnings- eller infrastruktursystemer alene – og erstatter heller ikke virksomhedernes teknologiudvikling eller myndighedernes regulering. Derimod er DBI’s rolle at reducere den tekniske, regulatoriske og driftsmæssige usikkerhed, der står i vejen for sikker anvendelse.

DBI’s styrke er kombinationen af uvildighed, teknisk ekspertise, testfaciliteter, reguleringsforståelse og tæt kontakt til markedets aktører.

DBI’s anbefalinger

DBI anbefaler, at regeringen styrker den teknologiske infrastruktur omkring den grønne omstilling og samfundets sikkerhed gennem følgende 5 initiativer:

1. Et nationalt program for sikker integration af batterier, energilagring, solceller og ladeinfrastruktur i bygninger, industri og kritisk infrastruktur.
   
2. Et fælles dokumentationsgrundlag for brandsikker renovering, transformation og anvendelse af genbrugte og biobaserede byggematerialer.
   
3. Styrket test-, demonstrations- og udviklingskapacitet inden for brand- og sikringsteknologi.
   
4. Fælles referencescenarier for kritisk infrastruktur, hvor brand, fysisk sikring, cybertrusler, drift, forsyning og beredskab vurderes samlet.
   
5. Bedre læringssløjfer fra hændelser, forsøg, øvelser og inspektioner, så erfaringer omsættes til vejledninger, standarder og praksis.
   

Sammenfatning

Danmark har brug for hurtig teknologiomstilling. Men hastighed uden dokumentation skaber ny usikkerhed. Og usikkerhed forsinker i sidste ende både investeringer, myndighedsaccept og markedsudbredelse.

DBI’s perspektiv er derfor enkelt: Teknologi skal ikke kun udvikles, men også testes, dokumenteres, integreres og fungere robust i praksis. Det er forudsætningen for, at Danmark kan gennemføre grøn omstilling, styrke kritisk infrastruktur og øge samfundets sikkerhed – hurtigt og sikkert. 

Se ’Det politiske grundlag for firkløverregeringen’