
Sprinklerkursus for montører
Kursusnummer: BRO15122
Kursusbeskrivelse
Med installation af et sprinkleranlæg følger en lang række regler og dokumentationskrav. Sprinklerkursus for montører klæder dig på med den rette viden og overblik, når du arbejder med at servicere og installere sprinkleranlæg.
Du får grundlæggende viden om og indsigt i at installere, idriftsætte, vedligeholde, kontrollere, reparere og fejlrette sprinkleranlæg, herunder udføre mindre ombygninger og tilpasninger. Du får desuden viden om relevante brandkrav i Bygningsreglementet og tilhørende vejledninger om præ-accepterede løsninger samt får en forståelse for Retningslinje 005 og projekteringsdokumenternes betingelser for service.
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til servicefolk og montører, der har brug for selvstændigt at kunne installere, tilpasse og servicere sprinkleranlæg.
Kursusindhold
Kurset tager udgangspunkt i følgende lovgivning og projekteringsdokumenter: BR18, DBI, DS/EN, CEA, NFPA.
På kursets to dage får du et bredt kendskab til:
- Sprinkleranlæggets bestanddele (vandforsyning, sprinklercentral, rørnet, sprinklerhoveder)
- Anlæggets opbygning (vandforsyning, sprinklercentral/pumperum, rørnet, placering af sprinklerhoveder)
- Valg af vandforsyning (offentlig vandforsyning, reservoir, uudtømmelige kilder)
- Dimensionering af forudberegnede anlæg
- Viden om dokumentation og projektgennemgang (ved opstart af og under udførelsesfasen, til 1. inspektion, under drift)
- Drift og vedligeholdelse (planlagte afprøvninger, planlagt vedligeholdelse (fx service) og planlagte kontroller)
Varighed
2 dage
Fredericia, DBI
Strevelinsvej 4, 1. sal
7000 Fredericia
Strevelinsvej 4, 1. sal
7000 Fredericia
Hvidovre, DBI
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Jernholmen 12
2650 Hvidovre