5 naturbrande i sæson

1. Skov/plantage

I Danmark har vi heldigvis ikke skovbrande i samme liga som i Sydeuropa og andre steder i verden. Men derfor kan de stadig være en udfordring for vores beredskaber. Statistik fra Beredskabsstyrelsen viser, at der i perioden 2020-2024 i gennemsnit var 131 brande om året i skov og plantage. Typen og omfanget af slukningsindsats afhænger bl.a. af, om det er løv- eller nåleskov, om branden er i skovbund og/eller trætoppe, og – ikke mindst – om der er vind, som får branden til at springe. Der er indsatsplaner for statsskovene, og skovejerne har typisk entreprenørmaskiner, som kan assistere beredskabet med at lave brandbælter, hvis de ikke allerede etableret. Da det kan være svært at se branden for bare træer, benytter beredskabet ofte drone under slukningen.

2. Hede/klit

Brand i hede og klit er en af de mindre hyppige naturbrande ifølge statistikken. De seneste 5 år har der i gennemsnit været 34 årligt. De opstår typisk, når danskerne – og turisterne – indtager sommerlandet. Alt, hvad det kræver, er knastør lyng og et cigaretskod med glød eller et stykke glas, som fokuserer solens stråler. En hedebrand kan sprede sig hurtigt, hvis der er vind, og langt mellem ansugningssteder for vand og uvejsomt terræn kan gøre slukningsindsatsen logistisk svær og mandskabsmæssigt slidsom. Af samme årsag anvender beredskaberne i stigende grad mobil og agil slukning med ATV’er, rygsprøjter etc. Den virkelig trælse variant af en hedebrand er, når den også får fat i en tørvemose. Den kan brænde i ugevis og bliver typisk slukket ved hjælp af slukningsspyd i jorden.

3. Skråning/grøft

Naturbrande i grøfter og på skråninger har sin egen kategori i Beredskabsstyrelsens statistik, og dem har der i gennemsnit været 80 af om året i 2020-2024. Da nogle fortsat ryger i bilen, er der stadig folk, som smider cigaretskod, der kan antænde græsset i vejsiden. Men det kan også være blokerede bremser på et tog, som starter en brand i vegetationen. Brande på togstrækninger kan være sværere at lokalisere og tilgå end brande langs veje, der i sagens natur giver gode tilkørselsforhold for slukningskøretøjerne.

4. Markbrande

Når man opgør markbrande, skelner man mellem, om de er med afgrøder eller høstet. Her har vi slået kategorierne sammen, og de seneste fem år er beredskaberne i gennemsnit rykket ud til 121 markbrande om året. Høstsæsonen er højsæson for markbrande, når f.eks. mejetærskerens skær rammer en sten, så det slår gnister, eller når varmen fra motoren, et leje eller udstødningssystemet antænder støv og halmrester. Sidstnævnte har Danske Beredskaber ekstra fokus på i år og opfordrer til at installere automatiske brandslukningssystemer i mejetærskere. Omfanget af slukningsindsatsen er som regel en afspejling af mængden af afgrøder og dermed brændværdien. Landmanden kan ofte selv tage et vigtigt første skridt i situationen ved at harve eller pløje brandbælter.

5. Mindre brande

Opsamlingsheatet i Beredskabsstyrelsens statistik over naturbrande er ‘mindre brande’. Dem har der i gennemsnit været 787 af om året i 2020-2024. Det kan f.eks. v,ære en engangsgrill eller en bålplads, som antænder det tørre græs. Som regel kan branden slukkes hurtigt med en trykladet vandslukker eller automobilsprøjtens højtryksslange, så den netop ikke bliver til mere end en mindre brand.