Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Mangler beredskaberne mod?

Udgivet: 7. september 2021

De kommunale beredskaber er for rigide i deres tolkning af, hvad der er indsatstaktisk traditionelt og utraditionelt, og der mangler mod til at sige god for det, der tidligere var uproblematisk. Det mener Carsten Strüwing Hansen, der er brandrådgiver. Hus forbi, lyder svaret fra Beredskab Øst.

Gem artikel Artikel gemt
BrandKravene til bl.a. porte, brandveje, sikkerhedstrapper og skiltning er nu defineret.

Før BR18 stod der kun meget lidt om, hvordan man sikrer, at beredskabet kan udføre en indsats i en bygning. I forbindelse med byggesagsbehandlingen havde rådgivere og det kommunale beredskab i stedet en dialog om, hvorvidt bygningen og omgivelserne var tilstrækkeligt egnede til, at beredskabet kunne udføre en indsats ved brand, og hvad der evt. skulle laves om. Men med BR18 forsvandt meget af den kommunale byggesagsbehandling, og i stedet kom ‘Vejledningen for redningsberedskabers indsatsmuligheder’, der nøje beskriver alt det, der tidligere var usagt om, hvad der anses for værende indsatstaktisk traditionelt og utraditionelt.

Bl.a. kravene til porte, brandveje, sikkerhedstrapper og skiltning af forhold, der har indflydelse på en eventuel indsats. Lever byggeriet op til dem, er det traditionelt og kan accepteres af beredskabet uden videre. Lever byggeriet ikke op til vejledningen, er det utraditionelt og kræver dialog mellem den projekterende og det kommunale beredskab for at finde løsninger.

»Jeg oplever, at mange beredskaber er uvillige til at træffe afgørelser, der ligger uden for vejledningen.«
Carsten Strüwing Hansen, teamchef og
brandteknisk rådgiver hos Søren Jensen

Før naturligt, nu umuligt

Med vejledningen er det nemt for brandrådgivere tidligt i byggeprocessen at se, hvilke regler og krav der findes, og sikre, at byggeriet lever op til dem. Men mens intentionen er god, er virkeligheden en anden, hvis man spørger Carsten Strüwing Hansen, der er teamchef og brandteknisk rådgiver hos Søren Jensen.

- Tidligere fik man en snak med beredskabet om, hvordan man gjorde det godt nok. Det var nede på jorden og præget af sund fornuft, og man kunne lave aftaler. Selvom det blot er en vejledning, bliver den håndteret meget rigidt af beredskaberne. Jeg oplever, at mange beredskaber er uvillige til at træffe afgørelser, der ligger uden for vejledningen, siger han.

- Pludselig er ting, der var helt naturlige tidligere, meget besværlige eller umulige. I ét byggeri ville vi anvende vandrette stigrør i en høj bygning. Nabobygningerne har den samme løsning, men fordi vores byggeri opføres, efter vejledningen er kommet, skal beslutningen om at tillade vandrette stigrør pludselig op på direktionsniveau i det kommunale beredskab. Det er unødigt besværligt, siger Carsten Strüwing Hansen.

Mangler mod og sund fornuft

I en anden sag skulle der bygges lejligheder på tørreloftet af en etageejendom. Bygningen ligger 11,5 meter fra gaden, mens vejledningen siger makimalt 10 meter af hensyn til redning fra vinduer med stige.


- Tabeller for stigeudrulning viser, at man kan nå de nye kviste i en redningssituation. Naboerne har de samme kviste, men vi må ikke. Jeg har mange eksempler, jeg selv har været involveret i og hører ofte lignende historier fra mine kolleger, hvor der efter min mening mangler mod og sund fornuft hos beredskaberne. De burde turde sige god for uproblematiske løsninger og gå aktivt ind i dialogen om at finde løsninger i stedet for udelukkende at henvise til vejledningen. Selvfølgelig skal vi have bygninger, som man kan udføre en indsats i, men hvis man skal leve op til vejledningen for at have en sikker bygning, er der ikke en eneste by i landet, der er sikker, siger Carsten Strüwing Hansen.


Med dokumentationskrav og løsninger, der skal op på et højere niveau i beredskabet og i kommunen, stiger byggeriets omkostninger, og sagsbehandlingstiden skyder i vejret.

- Kan man ikke acceptere en længere byggeproces og større omkostninger, må bygherrens ønsker til byggeriet nedprioriteres for at gøre byggeriet indsatstaktisk traditionelt, og man kan ende med en bygning, der ikke lever 100 % op til bygherrens ønsker, siger Carsten Strüwing Hansen.

Mangler mod og sund fornuft

I en anden sag skulle der bygges lejligheder på tørreloftet af en etageejendom. Bygningen ligger 11,5 meter fra gaden, mens vejledningen siger makimalt 10 meter af hensyn til redning fra vinduer med stige.

»Med BR18 handler det slet ikke om, hvad vi kan acceptere, men om hvad brandrådgiveren kan dokumentere og selv acceptere.«
Rasmus Storgaard Petersen, Beredskabsdirektør hos Beredskab Øst

- Tabeller for stigeudrulning viser, at man kan nå de nye kviste i en redningssituation. Naboerne har de samme kviste, men vi må ikke. Jeg har mange eksempler, jeg selv har været involveret i og hører ofte lignende historier fra mine kolleger, hvor der efter min mening mangler mod og sund fornuft hos beredskaberne. De burde turde sige god for uproblematiske løsninger og gå aktivt ind i dialogen om at finde løsninger i stedet for udelukkende at henvise til vejledningen. Selvfølgelig skal vi have bygninger, som man kan udføre en indsats i, men hvis man skal leve op til vejledningen for at have en sikker bygning, er der ikke en eneste by i landet, der er sikker, siger Carsten Strüwing Hansen.

Med dokumentationskrav og løsninger, der skal op på et højere niveau i beredskabet og i kommunen, stiger byggeriets omkostninger, og sagsbehandlingstiden skyder i vejret.

- Kan man ikke acceptere en længere byggeproces og større omkostninger, må bygherrens ønsker til byggeriet nedprioriteres for at gøre byggeriet indsatstaktisk traditionelt, og man kan ende med en bygning, der ikke lever 100 % op til bygherrens ønsker, siger Carsten Strüwing Hansen.

Det er for nemt

Beredskabsdirektør hos Beredskab Øst, Rasmus Storgaard Petersen, anerkender ikke kritikken af beredskaberne.

- Det er for nemt og for billigt at sige, at der mangler mod hos beredskaberne. Vejledningen for redningsberedskabers indsats er udformet af lovgiverne på området. Finder rådgiverne, at vejledningen er for restriktiv, og vil man have flere præaccepterede løsninger, må man henvende sig til Bolig- og Planstyrelsen, siger han.

Rasmus Storgaard Petersen tilføjer, at man fra Styrelsens side har oplyst, at man vil se på nogle konkrete forhold i den nuværende vejledning ganske snart.

- Min oplevelse er, at brandrådgiverne er frustrerede over mange ting lige nu: Der mangler certificerede rådgivere, der er ikke nok præaccepterede løsninger, og på mange områder opfattes de for restriktive. Den frustration kan få nogle til at pege fingre, men intet af overstående har beredskaberne aktier i, og hver gang man peger fingre, er der fire fingre, der peger på én selv, siger han.

Afvig gerne – så længe du dokumenterer

Der findes givetvis eksempler, hvor brandrådgiverne kan have en pointe, men generelt er det ikke beredskabet, der er problemet ifølge Rasmus Storgaard Petersen. Brandrådgiverne må også se indad.

- Det eneste, beredskabet har indflydelse på, er forholdene, når man opfører indsatstaktisk traditionelt byggeri. Der skal f.eks. være plads til at rejse en stige neden for redningsåbninger på etagebyggeri. Afviger man fra de krav, der er fastsat af Bolig- og Planstyrelsen, må man dokumentere, at byggeriet ikke har behov for redningsåbninger og dermed kan undlade at have plads til stigeredning. Det er op til brandrådgiveren og har ikke noget med beredskabet at gøre, siger Rasmus Storgaard Petersen.

- Man kan ikke forvente, at beredskabet f.eks. anskaffer sig særlige, mindre stiger eller andet udstyr for at udføre redning under omstændigheder, der ikke lever op til vejledningen. Det vil skabe operationelle bindinger for beredskabet. Jeg mener heller ikke, at brandfolkenes arbejdsmiljø eller beredskabets materiel, uddannelse eller indsatstaktik skal bero på, hvad beredskaberne har ‘mod til’, men derimod på dokumentation, beskrivelse af kompenserende tiltag og brandrådgiverens vurdering, fastslår Rasmus Storgaard Petersen og tilføjer:

- I flere situationer har man accepteret indsatstaktisk utraditionelle løsninger, men vejen dertil har været lang, da rådgiveren var nødt til at dokumentere og forholde sig til de faktiske forhold.

BR18 er nye tider

Han mener desuden, at frustrationen blandt rådgiverne også nogle gange kan skyldes, at man ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig sit nye ansvar under BR18 bevidst. For man kan ikke længere ringe til beredskabet og få hjælp, vurderinger eller accept af tiltænkte løsninger. Hverken i forhold til det indsatstaktiske eller andre områder.

- Tidligere kunne man måske finde løsninger sammen – formelt var det dog også forkert dengang, da det aldrig har været kommunen eller beredskaber, der skulle dokumentere sikkerhedsniveauet. Det er ikke gået op for alle, men med BR18 er der kommet nye tider og tydelighed. Vi bliver stadig ofte spurgt af brandrådgivere, om vi kan acceptere den ene eller den anden fravigelse, som omhandler andre brandforhold end de indsatstaktiske. Men med BR18 handler det slet ikke om, hvad vi kan acceptere, men om hvad brandrådgiveren kan dokumentere og selv acceptere. Meget af brandrådgivernes frustration over for beredskabet skyldes, at de er usikre på en løsning og ønsker, at vi skal sige god for den eller komme med en vurdering. Med BR18 er det ikke vores opgave, og det bruger vi overraskende meget tid på at få dem til at forstå, siger Rasmus Storgaard Petersen.

Vejledning for redningsberedskabets indsatsmuligheder

Vejledningen for redningsberedskabers indsatsmuligheder udkom i maj 2019 og blev revideret i juni. Den beskriver, hvilke hensyn en bygherre skal tage for at sikre, at beredskabet kan udføre en tilstrækkelig indsats, og stiller bl.a. krav til skiltning, brandveje og brandmandselevatorer. Lever byggeriet ikke op til vejledningen, er det utraditionelt og kræver dialog mellem byggeledelsen og det kommunale beredskab for at finde løsninger.

Brian V. Jensen

Brian V. Jensen

Afdelingsleder - Brandteknisk rådgivning
Civilingeniør

Tlf.: 61 20 16 63

bvj@brandogsikring.dk

Relaterede artikler

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG DBI's NYHEDSBREV