DBI Certification etablerer datterselskab i England
Udgivet: 5. januar 2021Som en følge af Storbritanniens udtrædelse af EU (Brexit) har DBI Certification A/S etableret datterselskabet, DBI Certification-UK Ltd., i England. Dermed forventes DBI Certification snart at kunne certificere produkter til det britiske marked.
Med Brexit stilles der pr. 1. januar 2021 krav om, at certificeringsorganer, der certificerer produkter til det britiske marked, skal være etableret og godkendt i Storbritannien. Notified Bodies, som certificeringsorganerne hedder i EU, skal nu etableres som Approved Bodies i Storbritannien, og produkter, der hidtil er blevet CE-mærket i EU, skal fremover UKCA-mærkes for at komme på det britiske marked.
- Siden det stod klart, at Storbritannien ville forlade EU, har UK-Bodies været i gang med at etablere sig i EU, og nu er det så vores tur til at gøre det samme i England. Der er dog tale om de samme produktkrav som tidligere, så der bliver p.t. ikke behov for yderligere prøvninger, siger Merete Poulsen, der er daglig leder af DBI Certification.
Akkrediteret efter sommerferien
Frem til 31. december kan CE-mærkede produkter, der er certificerede ved et EU-anerkendt Notified Body (som DBI Certification), stadig anvendes til markedsføring i Storbritannien. Men derefter er det slut. For producenter, der ønsker at markedsføre deres produkter på det britiske marked, gælder det derfor om at få UKCA-certificeret deres produkter, inden året er omme.
- Vi ønsker selvfølgelig at hjælpe vores kunder, så de kan få deres produkter på det britiske marked. Og heldigvis tyder alt på, at vi kan være akkrediteret og godkendt som Approved Body allerede efter sommerferien, siger Merete Poulsen og fortsætter:
Nyhedsbrev
DBI Certification ønsker at holde kunder og andre interessenter opdaterede på, hvad der sker på Brexit- og certificeringsområdet. Hvis du ønsker at modtage DBI Certification’s nyhedsbrev, så skriv til: mep@dbicertification.dk.
- Vi kommer til at kunne anvende det samme system, som vi gør i dag – vi skal blot have det implementeret efter de britiske regler. Dermed regner vi med snart at kunne tilbyde certificering af UKCA-mærkede produkter og være klar som certificeringsorgan til det britiske marked, siger hun.