Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Udvikling af brandsikre
cirkulære løsninger:

Fra bioaske og knust tegl 

til nye facadematerialer

Udgivet: 15. juni 2022

Tag- og facadeproducenten Komproment arbejder på et nyt facademateriale, hvor bioaske fra forbrændingsanlæg indgår som råvarer. Kunderne er klar, men vejen til markedet er lang. Et af de første skridt er brandtests og frosttests.

Gem artikel Artikel gemt
Der anvendes bioaske i den nye facadebeklædning.

Samfundets dagsorden er bæredygtig, og fremtidens byggematerialer vil derfor i stigende grad blive lavet af biobaserede materialer. Men før markedet er åbent for disse, skal de som alle andre byggevarer leve op til lovgivningens brandkrav.

En af de danske virksomheder, der for længst har taget den bæredygtige dagsorden til sig, er Komproment i Svenstrup i Nordjylland, der har flere grønne løsninger i støbeskeen til fremtidens tage og facader. Et af virksomhedens seneste udviklingsprojekter udspringer fra energiselskabet Ørsted, som gerne vil give aske fra afbrænding af biomaterialer et nyt, langt liv.

Eksportdirektør og medejer i Komproment, Niels Heidtmann, så hurtigt potentialet i at erstatte cement med geopolymer og dermed anvende bioaske i ny facadebeklædning.

»Alle vores produkter er skabt ud fra "design til adskillelse". Ting kan pilles ned og genbruges. Vi har et materialepas indbygget i alle vores facader, som fortæller, hvad der indgår af materialer.«
Niels Heidtmann

- Vi blev tændt. Tænk, hvis det kan lykkes os at gå hele vejen, så det ikke bare bliver et skuffeprojekt. Men det kræver, at det kan brandklassificeres som facade. Det skal være i den højeste klasse, A1. Ellers bliver det kun til udhuse og redskabsskure, og så er det ikke interessant, da vi gerne vil levere volumen, siger Niels Heidtmann.


Turbo på cirkulære løsninger

Det nye materiale er blot et af flere Komproment-projekter, som peger i retning af øget fokus på cirkulære løsninger inden for byggeriet.

- Alle vores produkter er skabt ud fra ’design til adskillelse’. Ting kan pilles ned og genbruges. Vi har et materialepas indbygget i alle vores facader, som fortæller, hvad der indgår af materialer. Dermed kan de komme i cirkulation igen uden at miste værdi, fortæller Niels Heidtmann.

Komproment er også med i et andet projekt sammen med DBI, støttet af RealDania, hvor målet er at udvikle bæredygtige facader med integreret solenergi. Og i den endnu mere vilde afdeling er grønne facader med planter i. Det er dog stadig i omegnen af 99 % af produktionen, der er klassiske tage og facader. For der skal penge i kassen for at udvikle de nye løsninger.

- Vi er langt fremme i bussen og udvikler mange nye løsninger. Men der er mange muligheder for at tabe den undervejs, fordi arkitekter, bygherrer og entreprenører ikke er trygge ved materialer, der har været brugt før. De færreste bygherrer vil investere, hvis der ikke er 100 %s sikkerhed for, at materialerne er på samme kvalitetsniveau som nye, siger Niels Heidtmann.

Værdikæden skal styrkes

En af de andre store udfordringer er ifølge Komproment-direktøren, at der hurtigt kan blive mangel på råmaterialer. Det er blevet populært at fortælle den gode historie om det nye liv, som byggematerialerne har fået. Det gælder både i mindre byggerier og de helt store projekter. Men infrastrukturen i forhold til at indsamle materialerne er ikke på plads.

Netop derfor hilser han det også velkomment, at DBI er gået mere aktivt ind udviklingsarbejdet, også i forhold til andre elementer end brandtest. For det er nødvendigt med stærke partnerskaber, hvis alle led i værdikæden skal kunne levere de mange cirkulære løsninger til fremtidens byggeri.


- DBI har været gode til at se det fra producenternes side. Alle vil lave affald om til råvarer. Udviklingen går hurtigt, så den business case, du starter med, er ikke nødvendigvis den, du ender med, når du bevæger dig ud på en lang tur som den her, siger Niels Heidtmann.

Komproment er gået med i et konsortium, der arbejder på at sikre fremskaffelsen af råvarerne. Samtidig arbejder den nordjyske virksomhed videre med at færdigforædle produktet. Det nye materiale skal op på niveau med de nuværende cementbaserede facadematerialer samt brændte teglprodukter, hvad angår kvalitet, design, pris og sikkerhed. Først, når alle parametre er på plads, er projektet levedygtigt.

Bioaske

Bioaske stammer fra afbrænding af træ og halm. Det vil sige naturlige, vegetabilske produkter, som bliver brændt af for at få grøn energi. Under forbrændingen bliver kulstoffet til varme, mens der bliver et restprodukt i form af aske. Bioasken indeholder næringsstoffer fra biomassen såsom fosfor og kalium. Derfor anvendes bioaske ofte til gødning på marker. Reglerne for håndtering af bioaske er beskrevet i en bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen.

Rammer tidsånden

Næste skridt for bioaske og teglfacaderne er svaret på en ansøgning til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Den offentlige tilskudsordning støtter ny teknologi på energiområdet, og med midler derfra håber Komproment at kunne flytte projektet tættere på produktion i stor skala.

Målet er få bioaske og teglfacader ud i mindre projekter i løbet af et par år. Om tre til fem år skal produktionen være så meget oppe i gear, at materialet er klar til større projekter.

- Indtil videre nikker arkitekterne til designet. Det er et projekt, der spiller lige ind i tidsånden. Vi har kunderne, som er klar til det her. Så jeg er optimist, siger Niels Heidtmann.

InnoBooster

Innovationsfonden investerer med InnoBooster i udviklingsprojekter, der er drevet af små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte og iværksættere. InnoBooster skal hjælpe med at omsætte spændende idéer til vækst og beskæftigelse, så derfor skal projekterne have nyhedsværdi og forretningsmæssigt potentiale. Der kan opnås støtte på 50.000-5.000.000 kr. Læs mere på: www.innovationsfonden.dk


Byggematerialer

Relaterede artikler