Udbredt mærke til branddøre er ikke brandteknisk dokumentation
Udgivet: 7. september 2021‘Opbygget som’-mærker er udbredte på branddøre. Men det betyder ikke, at der er tale om brandteknisk dokumentation. Derfor skal man se sig godt for som entreprenør eller rådgiver – for det kan blive dyrt at opdage sent i et byggeri.
’Opbygget som’-mærkerne er producenternes egne mærker. Illustrationerne i denne artikel er fiktive mærker. Der er et helt fast system for brandtestede døre. De bliver testet, klassificeret og certificeret – hvilket er med til at sikre, at døre med de rette brandtekniske egenskaber bruges de rette steder. Mange indvendige branddøre er dækket af den danske produktcertificeringsordning for branddøre, som i daglig tale kaldes DS-mærkningsordningen. Et lille mærke sættes på døren, der viser dens klassifikation – f.eks. BD30 eller EI2 60-C. Samtidig er produkterne underlagt fabrikskontrol, så der er sikkerhed og kvalitet indbygget i systemet.
- Ofte er der dog behov for en lidt anderledes dør i et byggeri end den, der er certificeret. Måske skal den være lidt højere, have nogle andre beslag, andre låse eller en anden udsmykning. Det kan producenten sagtens levere. Men så er brandegenskaberne ikke længere dokumenterede, siger Trine Dalsgaard Jensen, der er civilingeniør ved DBI’s brandlaboratorium.
- Producenten vil gerne producere døren alligevel og bygger den på samme måde som den klassificerede dør. Da man i det tilfælde ikke må sælge døren med et certificeringsmærke, sætter producenten i stedet et mærke på, hvor der f.eks. står ‘Opbygget som BD30’, ‘Projekttilpasset’ eller lignende, forklarer Trine Dalsgaard Jensen.
Ingen dokumentation for døren
Det er der sådan set ikke noget problem i. Muligheden for at lave projekttilpassede døre giver producenter en fleksibel portefølje, og det giver bygherrer mulighed for at få deres projekt, som de gerne vil have det. Problemet opstår, hvis man som entreprenør eller rådgiver misforstår betydningen af ‘Opbygget som’-mærket og ikke er klar over, hvad man køber og monterer.
»Man skal se sig for. Ellers risikerer man store uforudsete omkostninger, og at dørene skal ned igen.«Trine Dalsgaard Jensen,
civilingeniør ved DBI’s brandlaboratorium
- Det er et mærke, som de enkelte producenter selv laver. Det ligger uden for det kendte system, men mange tror, det er en del af systemet, og at der er styr på egenskaberne. Nogle tror også, det betyder, at døren har de samme egenskaber som det, den er opbygget som. Men der er en grund til, at ‘Opbygget som’-mærket ikke er en del af produktcertificeringsordningen for branddøre – der er nemlig ingen brandteknisk dokumentation for døren, siger Trine Dalsgaard Jensen og uddyber:
- Typisk vil en dør få ringere brandegenskaber af at blive større eller få en ekstra lås, og ‘Opbygget som’ kan i princippet betyde hvad som helst. Døren kan være helt identisk med en godkendt dør med undtagelse af en enkelt afvigelse – eller den kan være noget helt andet. Det er op til den enkelte producent, siger hun.
Falder uden for de præaccepterede løsninger
Er entreprenører og rådgivere ikke klar over, at der ikke er nogen brandteknisk dokumentation for døren, får de sig en ubehagelig overraskelse.
»Der er en grund til, at ‘Opbygget som’-mærket ikke er en del af certificeringsordningen.«Trine Dalsgaard Jensen,
civilingeniør ved DBI’s brandlaboratorium
- Vi ser situationer, hvor en rådgiver pludselig opdager, at dørene ikke er i orden – nogle gange først, når byggeriet er opført eller i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen. Og har man anvendt byggevarer, der ikke er dokumenteret inden for anvendelsesområdet, falder det uden for de præaccepterede løsninger. Så kan byggeriet ende i en højere brandklasse, og det kan blive dyrt. Alternativt kan man vælge at udskifte dørene, hvilket også er en ekstra omkostning. Hvis det forsinker byggeriet, medfører det tilmed dagbøder til entreprenøren, siger Trine Dalsgaard Jensen.
Et meget dyrt bekendtskab
En tredje mulighed er at få et akkrediteret prøvningsorgan til at sige god for den konkrete dør til den konkrete anvendelse. Da DBI er et akkrediteret prøvningsorgan, kan DBI hjælpe med en bedømmelse, som i nogle tilfælde også kan bidrage til at fastholde byggeriet i uændret brandklasse.
»Vi ser tilfælde, hvor en rådgiver pludselig opdager, at dørene ikke er i orden – nogle gange først, når byggeriet er opført.«Trine Dalsgaard Jensen,
civilingeniør ved DBI’s brandlaboratorium
- Der er ofte en forståelse blandt rådgivere og entreprenører af, at det er en formsag. Men det er ikke sikkert. Er en dør blevet 10 centimeter højere, og er dens oprindelige testresultat godt, kan vi ofte give en vurdering, hvor vi siger, at vi mener, den kan anvendes. Er fravigelsen derimod for stor, kan vi ikke sige god for døren, siger Trine Dalsgaard Jensen.
I de tilfælde kan man vælge at teste døren. Det koster også både tid og penge, og imens løber der muligvis endnu flere dagbøder på. Samtidig er der ingen garanti for, at produktet lever op til testen, og så er man igen nødt til at skifte alle døre – måske til døre, der ikke lever op til bygherrens ønsker. Med andre ord kan ‘Opbygget som’-mærket blive et meget dyrt bekendtskab.
Undgå ekstraomkostninger med dokumentation i god tid
Mærket har været brugt i mange år. Og der er mange gode ting ved grundidéen – det giver mulighed for at opfylde ønsker fra kunderne, og producenterne kan ikke på forhånd have alting testet og godkendt. Men med certificeringsordningen for brandrådgivere er der kommet øget fokus på dokumentationen i et byggeri.
- Vi kan se, at der bliver tænkt mere over det, og at brandrådgiverne i højere grad opdager, at ‘Opbygget som’ ikke betyder godkendt. Med vejledningerne til det nye bygningsreglement er det meget tydeligt, at byggevarer skal anvendes inden for deres anvendelsesområde, siger Trine Dalsgaard Jensen og fortsætter:
- Som rådgiver og entreprenør skal man derfor se sig godt for og være bevidst om, hvilke døre man bruger, og om der er dokumentation for dem. Ønsker man at anvende døre, der er ‘Opbygget som’, skal man sørge for at få den nødvendige dokumentation i god tid og få afklaret, hvor man står, før de bliver monteret. Ellers risikerer man store uforudsete omkostninger, og at dørene skal ned igen, fastslår Trine Dalsgaard Jensen.
Den danske certificeringsordning for branddøre
Den danske certificeringsordning for branddøre er en frivillig produktcertificeringsordning, der tidligere lå under Dansk Standard, og som i dag administreres af DNV GL. Det er både muligt at opnå produktcertificering på døre, der er klassificerede i henhold til dansk klassifikation (f.eks. BD-dør 30 eller BS-dør 60) og til europæisk klassifikation (f.eks. EI2 30-C / EI2 60-C). Nogle dørtyper, f.eks. industridøre og yderdøre, er omfattet af CE-mærkningen. Disse døre er ikke omfattet af den danske certificeringsordning.
