Bygningsejer har ansvaret for drift, kontrol og vedligehold af byggeri
Udgivet: 1. april 2025Mange bygninger har fejl i brandsikringen. Det kan blive dyrt både menneskeligt og økonomisk. Få her en gennemgang af bygningsejers ansvar, reglerne for drift, kontrol og vedligehold, og bliv også klogere på forsikringsforhold.

For tre år siden blev 130 familier hjemløse ved en voldsom tagbrand i Vanløse, som totalskadede bygningerne og endte med nedrivning. For taget var ikke konstrueret og vedligeholdt som angivet i den oprindelige byggetilladelse, og flere alvorlige fejl i brandsikkerheden førte til ekstremt hurtig brandspredning.
I februar valgte Nyborg Kommune og Beredskab Fyn at evakuere 100 beboere fra fire etagebygninger, fordi en gennemgang af bygningen havde vist, at de bærende konstruktioner i parkeringskælderen ikke var brandsikrede, og at der dermed var fare for akut sammenstyrtning i tilfælde af brand.
Med de to historier åbnede Brian Mailund, leder af Brandteknisk Driftsrådgivning hos DBI, arrangementet for bygningsejere, som DBI afholdt for nylig om drift, kontrol og vedligehold, DKV-planer og forsikringsforhold i byggeri.
- Det ene eksempel viser, hvordan man med en rettidig gennemgang af bygningen kan opdage livsfarlige fejl og handle i tide, mens eksemplet fra Vanløse viser, hvor galt det kan få, hvis man ikke har styr på drift, kontrol og vedligehold og derfor ikke opdager fatale fejl, mens tid er, sagde Brian Mailund og henviste også til DBI’s nye hjemmeside Brandsikretage.dk, som indeholder masser af information om brandsikring af tage i forbindelse med renovering.
Drift, kontrol og vedligehold (DKV)
Bygningsejer har til enhver tid det overordnede ansvar for drift, kontrol og vedligehold i sine bygninger, og der er meget at forholde sig til, hvad enten der er tale om et lille eller stort byggeri. Har bygningsejer ikke selv tid eller mulighed for at stå for opgaven, er han/hun forpligtet til at ansætte en driftsansvarlig. I praksis er det dog ofte bygningens brugere, der ender med opgaven.
»Eftersyn af den passive brandsikring kræver teknisk indsigt og bør derfor foretages af en person med fagkompetencer.«
- Den driftsansvarlige er bl.a. ansvarlig for, at de brandtekniske installationer er funktionsdygtige, og at brandslukningsudstyr er i orden. Desuden skal den passive brandsikring kontrolleres mindst én gang om året. Det gælder bl.a. tjek af branddøre, brandmæssige adskillelser, installationsgennemføringer, overflader på gulve, vægge og loft, vinduespartier samt tagdækning og tagisolering. Det er dog kun alle synlige og tilgængelige forhold, der skal efterses, fortalte Brian Mailund og tilføjede:
- Den passive brandsikring er den ældste brandsikring, vi har, men eftersyn af den kræver teknisk indsigt og bør derfor foretages af en person med fagkompetencer. Ved fejl og mangler skal de udbedres umiddelbart, og er der tale om graverende fejl, som har indflydelse på personsikkerheden, er der krav om, at man iværksætter kompenserende tiltag, hvis bygningen fortsat skal kunne anvendes.
Krav om egenkontrol
Herudover er der en række lovpligtige egenkontroller, som den driftsansvarlige i ejendommen selv kan foretage – f.eks. kontrol af brandslukningsudstyr.
- Først skal man have styr på, hvilke kontroller der skal udføres, og dernæst, hvilke kontroller man selv skal udføre, og hvilke der skal service eller en akkrediteret inspektion til, forklarede Brian Mailund og henviste til flere muligheder for egenkontrol:
- Egenkontroller skal dokumenteres og kunne fremvises på forlangende. Derfor bør man have et system, der sikrer kontrol med det rette interval samt opbevaring af dokumentationen i mindst fem år. Til det formål kan man f.eks. bruge det digitale værktøj DBI Egenkontrol, som er effektivt i forbindelse med eftersyn, rapportering og arkivering, hvis man har mange anlæg og flere lokationer. Har man et færre antal anlæg og brandslukningsudstyr, kan man også anvende DKV Brandlog, som er et ikke-digitalt værktøj, der på en overskuelig måde angiver, hvad der skal kontrolleres hvornår og af hvem, fortalte Brian Mailund.
Krav til DKV-planer
Før ibrugtagning af en bygning skal der ifølge BR18 udarbejdes en DKV-plan, som er en plan for drift, kontrol og vedligehold.
- Der skal foretages drift, kontrol og vedligehold i alle bygninger, men der er som udgangspunkt ikke krav om en DKV-plan for bygninger med ibrugtagning før 2018. Dog er det altid en god idé at have en plan for drift, kontrol og vedligehold, sagde Brian Mailund og fortsatte:
- Har man en godkendt DKV-plan, skal man udføre drift, kontrol og vedligehold som angivet i planen. Har man ikke en DKV-plan, skal man i stedet følge kapitel 7 i vejledningen til BR18’s kapitel 5 – Brand, som angiver kravene til drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og omkring bygninger. De fleste ejendomme er fra tiden før BR18 og skal derfor følge vejledningen.
- Udfører man drift, kontrol og vedligehold efter en godkendt DKV-plan, gælder nye lempelser eller skærpede krav i BR18 ikke, da man fortsat skal udføre drift, kontrol og vedligehold som angivet i DKV-planen. Ønsker man en opdateret DKV-plan, skal man tage fat i den lokale byggemyndighed. Ændres de brandmæssige forudsætninger i den nye plan, kan det dog føre til krav om en fornyet byggetilladelse og en certificeret brandrådgiver til udførelsen af arbejdet, sagde Brian Mailund.
Forsikringsforhold ved fejl i brandsikringen
Alle bygninger skal naturligvis leve op til de lovmæssige brandkrav. Hertil kommer også de supplerende sikkerhedskrav, som måtte være angivet i den enkelte forsikringspolice. Fejl i brandsikringen kan således få betydning for forsikringsdækningen i tilfælde af brand.
I de fleste forsikringspolicer er drift, kontrol og vedligehold et kerneemne, som bygningsejer bør sætte sig ind i. Forsikringsselskaberne stiller nemlig krav om, at bygningen vedligeholdes, er i god stand og opretholder brandsikkerheden i hele bygningens levetid. Nogle forsikringsselskaber er sågar begyndt at ændre formuleringerne i deres policer, så der ikke længere står, at manglende eftersyn kan få betydning for erstatningssummen i tilfælde af brand, men at det vil få betydning.
Ifølge Brian Mailund kan man derfor meget vel blive bedt om at medsende dokumentation for brandeftersyn, hvis man indberetter en brandskade. I forhold til forsikringspræmien kan det desuden have betydning, om man kan be- eller afkræfte at foretage årligt eftersyn af den passive brandsikring i ejendommen.

- Efter storbranden i Vanløse har vi oplevet en stor vækst i interessen for brandtjek, men der er jo mange flere bygninger end dem, vi tjekker. Og mange bygningsejere lader fortsat til ikke at vide, at det altså er et lovkrav at gennemføre disse eftersyn. DBI kan hjælpe med rådgivning om driftsforhold, brandtjek af bygninger, herunder eftersyn af passiv brandsikring, og også levere værktøjerne til udførelse af egenkontrollerne, sagde Brian Mailund og fastslog:
- Når man som bygningsejer har investeret i forskellige brandsikringstiltag i en bygning, kan det være skønne spildte kræfter, hvis ikke man vedligeholder bygningen og udfører de lovpligtige kontroller. Det kan både spare liv, penge og gener at have styr på drift og vedligehold.
Der planlægges et lignende gratis arrangement i Aarhus i nær fremtid.
DBI Brandtjek
DBI tilbyder brandtjek, som er en grundig gennemgang af alle brandrelaterede sikkerhedsforhold i en bygning, herunder også den passive brandsikring. Desuden kontrolleres drift, kontrol og vedligehold efter kravene i BR18. Et brandtjek omfatter bl.a.:
- Brandsektions- og brandcelleadskillelser (konstruktioner, installationer og brandtætninger)
- Overflader på gulv, væg og loft
- Brandmæssigt klassificerede vinduespartier
- Brandisolering og brandtætninger af kanal- og rørgennemføringer
- Tagdækning og tagisolering
- Branddøre, brandporte og flugtvejsdøre
- Beredskabets brandveje og adgangsveje