Frihedsmuseet genopstår under jorden

“Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt på den danske modstandskamp”.

Sådan skriver Nationalmuseet om Frihedsmuseet på sin hjemmeside, og beskrivelsen skal tages helt bogstaveligt. Den diskrete, ellipseformede bygning i to etager, der står, hvor det gamle Frihedsmuseet brændte, dækker nemlig over yderligere to etager under jorden, hvoraf den nederste udgør udstillingen. Hvis man vil danne sig et indtryk af, hvor stort udstillingslokalet er under jorden, skal man bare kigge rundt omkring museumsbygningen, for det rektangulære betongærde, der afgrænser pladsen, har præcis samme længde og bredde på 51 x 17 meter.

- Det er en ramme for fortællingen, forklarer sagsarkitekt og projekteringsleder Jens Øblom fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som har tegnet det nye Frihedsmuseet, hvor DBI har udarbejdet brandstrategien.

På den sikre side

Fortællingen starter, når gæsterne bevæger sig ind i bygningen og går under jorden iført en audioguide, som vækker fortidens stemmer til live og guider gennem udstillingen. Hvad angår brandstrategien, er indgangen til Frihedsmuseet en af de i alt fire flugtveje i bygningens stueplan, som rummer billetsalg, museumsbutik og garderobe. De to af flugtvejene betjener desuden de to trapper til førstesalens café og konferencerum, og en flugtvej betjener den brede trappe, der leder folk ned til udstillingsrummet og toiletterne på henholdsvis nederste og første niveau under jorden.

- I forhold til den indretning, der er lavet for udstillingen, er det på den sikre side, for der vil maksimalt kunne være 100 gæster ad gangen i udstillingen, hvis publikum skal sikres en god oplevelse, siger Jens Øblom.

Ingen sprinkling

I udstillingen kan gæsterne bl.a. se den berømte frihedskæmper Citronens store nøglebundt med nøgler til alle hans skjulesteder og de tre henrettelsespæle fra Ryvangen, hvor medlemmer af Hvidstensgruppen blev henrettet. Genstandene er blandt de mange, som lykkeligvis blev reddet, da det gamle Frihedsmuseet brændte, men erfaringerne har alligevel ikke fået Nationalmuseet til at ty til sprinkleranlæg.

- Museet ville ikke have sprinkling, da vand kan gøre stor skade på genstandene. Til gengæld er der røgdetektorer overalt, siger Jens Øblom.

I tilfælde af røgudvikling alarmerer et ABA-anlæg Hovedstadens Beredskab, og et automatisk varslingsanlæg beder folk om at forlade bygningen. Samtidig sørger et automatisk branddørslukningsanlæg for, at branddørene mellem brandsektionerne lukkes, ligesom brandspjæld lukker for ventilationen, så røgen ikke spreder sig mellem brandsektionerne.

Når Hovedstadens Beredskab er ankommet og har fastslået, om der er tale om brand eller kun røgudvikling, kan røgudluftningen aktiveres og styres fra en brandcentral ved hovedindgangen. Desuden kan ovenlysvinduer på førstesalen åbnes for røgudluftning.

- Brandstrategien er udført i henhold til Bygningsreglement 2010 og følger de funktionsbaserede brandkrav, der er beskrevet i Eksempelsamlingen, opsummerer Jens Øblom.