
Funktionsbaseret dokumentation med brandtests
Kursusbeskrivelse
Kurset er for dig, der er arkitekt, entreprenør, bygherre eller producent, som gerne vil blive bedre og mere sikker på brugen af alternative materialer eller konstruktionsløsninger i dit projekt.
Du kommer bl.a. til at lære, hvordan fx funktionsbaseret branddokumentation kan være med til at understøtte dine valg af materialer.
Hvad er funktionsbaseret branddokumentation?
Funktionsbaseret branddokumentation betyder grundlæggende, at det er muligt at få dit byggeri eller konstruktion til at opfylde kravene i kapitel 5 i BR18, uden at du er begrænset til udelukkende at anvende præ-accepterede løsninger.
I funktionsbaseret branddokumentation opstiller brandrådgiveren svigtscenarier på baggrund af de designs og indretningsønsker, du som arkitekt, entreprenør eller bygherre har defineret. De bliver eftervist i en brandtest, simulering eller med andre værktøjer. Resultatet af denne proces er den brandtekniske dokumentation.
Den brandtekniske dokumentation bliver brugt i den brandtekniske redegørelse som eftervisning af afvigelserne til de præ-accepterede løsninger. Denne dokumentation danner i sidste ende grundlag for myndighedernes endelige godkendelse.
De præ-accepterede brandtekniske løsninger i vejledningsteksten til kapitel 5 i BR18 opleves ofte som en barriere for byggetekniske løsninger.
Så hvis du drømmer om at anvende ukonventionelle materialer (biobaserede, genbrugs- og brandbare materialer) eller hvis designet udgør brandtekniske udfordringer, så er dette kursus noget for dig.
Du vil blive helt skarp på, hvordan funktionsbaseret branddokumentation effektivt kan føre til, at dit design kan afprøves og godkendes.
Udviklingen af kurset er fuldt finansieret via støtte fra WE BUILD DENMARK med midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Bemærk, der er begrænset antal pladser
Målgruppe
Varighed
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Runetoften 16
8210 Aarhus V