Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Dislocating Promises

How Digitization Organizes and How Organizations Digitize in Fire Safety

Dette erhvervs-ph.d.-projekt undersøger de forandringer, som digitalisering indebærer i praksis hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og mere generelt i byggeriet. Projektet følger sociale, professionelle og organisatoriske forandringer i forbindelse med digitalisering af brandfaglig viden, og undersøger hvordan digitalisering påvirker den oplevede (brand)sikkerhed, trygheden ved den kendte, tavs ekspertviden, og fortroligheden med it-systemer.

Ph.d.-projektet forsøger blandt andet at svare på følgende spørgsmål: Hvordan påvirker digitalisering den oplevede sikkerhed og tryghed hos brugerne af de digitale værktøjer i forhold til brand, når ansvaret for risikovurderinger flyttes fra én ekspertgruppe til en anden, og når computerberegninger erstatter personlige vurderinger? Hvordan kan de digitale værktøjer give den fornødne tillid til, at de leverer kvalitetssikret viden? Hvad sker der, når kreative designprocesser møder den automatiserede brandprojektering? Digitaliseringsværktøjerne fra DBI udfordrer den eksisterende praksis og forståelse af sikkerhed. Samtidig skaber digitale teknologer nye former for organisering, professionelle samarbejdsrelationer og arbejdstilrettelæggelse – og ikke mindst skaber de behov for at samarbejde og lære på helt nye måde.

Disse spørgsmål og udfordringer bearbejdes i antropologiske analyser med fokus på professionelle relationer i branchen, faglig viden, samarbejdsformer og digitale fremtidsvisioner. Det er målet med ph.d.’en at generere viden om digitalisering i organisationer samt at skabe mulighed for, at branchen kan lære nyt om sig selv og bedre forstå argumenterne for og imod digitalisering, som ytres i byggeriet. Ph.d.’en sigter også mod at skabe nye indsiger om, hvordan læring og samarbejde foregår i digitaliseringsprocesser – noget, som ikke kun byggeriet, men mange andre brancher har brug for viden om. Endeligt er det fokus for ph.d.’en at generere konkrete anbefalinger til, hvordan DBI og andre videnstunge organisationer (både i byggeriet og generelt) kan arbejde målrettet og konrekt med digitalisering i deres organisation.

Projektet udføres i samarbejde med Afdeling for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, samt med Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 

Ph.d.-afhandlingen kan læses og downloades her.

Digital tryghed Projektet løb fra: 1. april 2017 til 31. marts 2020
Mette Marie V. Karsten

Projektansvarlig
Mette Marie V. Karsten
Faglig ansvarlig

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING