Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Første skridt mod ny træældningstest

Udgivet: 22. marts 2021

Der er behov for bedre metoder til at opnå viden om brandimprægneret træs holdbarhed. Som en del af ældningsprojektet har DBI og Teknologisk Institut undersøgt mulighederne for at bruge udvaskningstest, og resultaterne ser lovende ud.

Gem artikel Artikel gemt
TræbeklædningTo år efter opførelsen af denne bygning ser træbeklædningen således ud.

I DBI og Teknologisk Instituts ældningsprojekt har man undersøgt, om der findes andre og bedre metoder til at undersøge holdbarheden af brandimprægneret træ end metoderne i EN 16755. Den standard viste sig nemlig uegnet til at vurdere produkters holdbarhed over tid.

- Teknologisk Institut har erfaring med at måle og udregne udvaskning af biocider fra f.eks. maling og træbeskyttelse med CEN/TC 16663 i forbindelse med estimater af miljøpåvirkning. Vi måler udvaskningen fra biocidholdige materialer, der er eksponeret for vind og vejr i en periode, og på basis af det kan vi fremskrive den forventede udvaskning til f.eks. 20 år, forklarer Morten Klamer, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.


- Metoden er ikke anvendt til brandimprægnerede byggevarer tidligere, og vi ville undersøge, om den kunne bruges til at bestemme holdbarheden af brandimprægneringen i træ til facadebeklædning, siger Morten Klamer.

Kurven viser, at der er forholdsvis meget udvaskning af brandimprægnering i starten, mens udvaskningen derefter bliver mindre og mindre.

Mere realistisk billede

Derfor målte man i projektet udvaskningen fra brandimprægnerede profilbrædder, der blev eksponeret i 10 måneder ved Teknologisk Institut i Taastrup og udsat for vejrlig. Baseret på målingerne har man lavet en kurve, der viser, hvor meget af brandimprægneringen der udvaskes i forhold til, hvor meget regn træet udsættes for. Kurven viser, at der er forholdsvis meget udvaskning i starten, mens udvaskningen derefter bliver mindre og mindre.

- Idéen i projektet er, at man bestemmer den bedste logaritmefunktion, der beskriver de målte data, og så fremskriver kurven til f.eks. 20 eller 30 års regnmængde. Udvaskes f.eks. 30% af imprægneringen i løbet af 20 år, kan man lave en imprægnering med 30% mindre af det aktive stof, teste produktet og se, om man kan holde den brandklasse, som var deklareret til at starte med. Er udvaskningen modsat ubetydelig, er det et godt tegn på, at produktet kan holde de deklarerede brandegenskaber, fortæller Morten Klamer.


Dermed får man et betydeligt mere realistisk billede af træets brandtekniske egenskaber over dets levetid, end den nuværende EN 16755 tilbyder. Hvis man ved, hvor meget imprægnering man taber, kunne en løsning være at tilsætte tilsvarende mere. Dermed ved man, at der efter 20 år er den mængde imprægnering i træet, der skal til.


- En udvaskningstest kan også bruges til at sige noget om, hvor ofte vedligehold eller udskiftning af facaden er nødvendig, siger Morten Klamer.

Lovende resultater

I projektet er der kun testet ét produkt og kun foretaget få forsøg endnu. Men forsøget viser, at udvaskningstesten er en metode, der kan bruges til at vurdere levetiden af brandimprægneret træ på et mere oplyst grundlag.

- Vi er først lige begyndt at udføre udvaskningstests og har kun set på ét saltbaseret produkt. Så vi vil gerne undersøge udvaskningen i andre produkter, træarter, varmebehandlet træ og sammenholde udvaskningstests med efterfølgende brandtests. Men de foreløbige resultater og metoden ser lovende ud i forhold til at anvende dem i en standard for vurdering af levetiden af brandimprægneret træ til facadebeklædning, siger Morten Klamer.

Relaterede artikler

Lighthouse

Høj sikkerhed i højt byggeri