Er du driftsansvarlig er der retningslinjer, der skal overholdes og pligter, der skal udføres. Her kan du finde de kurser vi udbyder i drifts- og vedligeholdelsesansvar.
DBI udbyder fire forskellige drifts- og vedligeholdelseskurser, som samlet set holdes mere end 50 gange om året. Du kan tage kurserne i Hvidovre, Fredericia, Aarhus eller online.
Har I kun et ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg) skal du vælge det 3-timers kursus Drifts- og vedligeholdelsesansvar af automatiske brandalarmanlæg.
Har I både ABA- og AVS-anlæg (brandalarm- og sprinkleranlæg), så vælg heldagskurset Drifts- og vedligeholdelsesansvar af automatiske brandalarm- og sprinkleranlæg i stedet for.
Skal du kun være driftsansvarlig for sprinkleranlæg eller branddørslukning, er det også muligt at tage dem som selvstændige kurser.
Er I flere medarbejdere, der har behov for det samme kursus, kommer vi gerne ud til jeres virksomhed og holder kurset. Kontakt kursusafdelingen og hør nærmere om mulighederne: kursus@brandogsikring.dk / 36 34 90 00
Her kan du læse mere om baggrunden for, hvorfor du som driftsansvarlig skal på kursus og hvordan du ser, hvilket anlæg du har: brandogsikring.dk/005/