Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

E-LEARNING: 005 - Drifts- og vedligeholdelsesansvar af automatiske brandalarmanlæg

Som noget nyt tilbyder vi kurset for driftsansvarlige (005, ABA) som e-learning. E-learningskurset består af videoer, interaktive elementer, et kompendium, en ordliste, quizzer og refleksionsøvelser ind imellem.

Kurset afsluttes med en multiple choice-quiz, der ved beståelse udløser et kursusbevis, som du skal printe og opbevare ved dit anlæg.


Det er fleksibelt for dig, og du:

  • Kan tage kurset, når og hvor det passer dig.
  • Kan dele undervisningen op efter behov, så du ikke behøver at tage det hele på én gang.
  • Kan gense og pause videoerne efter behov.
  • Kan tage quizzerne flere gange uden at starte forfra.
  • Kan downloade kompendiet til senere brug i din dagligdag som driftsansvarlig.
  • Har mulighed for at komme i kontakt med os efter kurset, hvis der er opstået tvivl eller du har spørgsmål til det faglige på kurset.


Hvordan kommer jeg i gang?

Efter køb af kurset modtager du med det samme en ordrebekræftelse samt en mail med link til kurset, så du kan påbegynde dit kursus med det samme.
Du har nu tilgang til kurset en måned fra købsdato. I den periode skal du have gennemført kurset for at få dit kursusbevis.

Fakturaen modtager du på mail inden for et par hverdage efter køb.


KURSUSBESKRIVELSE

På kurset gennemgås det ansvar og de pligter, som pålægges den driftsansvarlige person.

Der bliver orienteret om DBI Retningslinje 005 ”Automatiske brandsikringsanlæg”, som ligger til grund for kurset. Brandteori bliver berørt, og spørgsmålet om, hvorfor vi har brandsikringsanlæg, bliver gennemgået sammen med principperne for ABA-anlæg. Du lærer også om drifts- og alarminstrukser og om den driftsansvarliges ansvar og pligter.

Bemærk, at information om funktion af netop dit anlæg skal du have fra den installationsvirksomhed, der har installeret anlægget. Det bliver ikke gennemgået på kurset, bl.a. da alle anlæg er forskellige.

MÅLGRUPPE

Kurset er for dig, der er anlægsejer og/eller har ansvaret for drift og vedligeholdelse af et ABA-anlæg.

VARIGHED

Du skal forvente at afsætte ca. 3 timer til at gennemføre kurset, inklusiv tid til refleksion, opgaveløsning og den afsluttende multiple choice-quiz.

PRISER

DKK 1.255,00
(medlem)
DKK 1.395,00
(ikke medlem)

Priser ekskl. moms

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os


Lonni Nejlund
Lonni Nejlund Kursuskoordinator for DBI-kurser og Skræddersyede firmakurser

ALLE 005-KURSER: DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESANSVAR

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING