Vejledning 10, del 2 - Varmt arbejde - Udendørs
2. udgave. November 200892 sider
September 2010: Rettelsesblad til side 61 kan se her (pdf)
Brandteknisk Vejledning 10, 10 A og 10 B har eksisteret siden 1994 og har været grundlag for alt arbejde med Varmt arbejde i byggeindustrien. På grund af den naturlige udvikling i byggeriet med hensyn til byggesystemer, projekterings- og udførelsesmetoder mv. og ønske om at indarbejde krav til varmt arbejde i automobilbranchen, var der behov for revision af alle DBI vejledningerne om varmt arbejde.
Med denne revision er der ændret i vejledningernes fokusområder, idet der nu er fokus på en generel planlægningsvejledning for varmt arbejde samt to vejledninger, der omhandler varmt arbejde udendørs samt varmt arbejde indendørs. Målgruppen er primært håndværkere som arbejder med tagdækning og tagreparationer og/eller ukrudtsbrænding, og i den forbindelse udfører slibning, skæring, lodning, tørring, svejsning, vinkelslibning og opvarmning.
Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor nævnte opremsning ikke er udtømmende.
Denne DBI vejledning 10, del 2 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, udendørs” erstatter Brandteknisk Vejledning 10 A ”Varmt arbejde, Tagdækning”, 1. udgave november 1995 samt dele af Brandteknisk Vejledning 10 B ”Varmt arbejde, Metalbearbejdning”, 1. udgave april 1994. Nærværende DBI Vejledning 10, del 2 ”varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, udendørs” træder i kraft 1. februar 2008. I en overgangsperiode indtil 1. maj 2008 kan Brandteknisk Vejledning 10 A og 10 B benyttes. DBI vejledning 10, del 2 ”Varmt arbejde – brandsikringsforanstaltninger, udendørs” er behandlet i et teknisk udvalg nedsat af DBI.