Ny beklædningsstandard gør op med misvisende brandtest
Udgivet: 14. maj 2025En ny og revideret europæisk standard for brandtest af bygningsbeklædning forventes godkendt i august 2025. Men allerede nu opfordrer DBI producenter til at teste efter den reviderede standard. Den giver både et mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af lande og nye, fleksible muligheder for producenterne.
Bygningsbeklædning som gipsplader, træpaneler og andre plader, der monteres på vægge og lofter, spiller en vigtig rolle for brandsikkerheden, fordi de skal beskytte bagvedliggende materialer i tilfælde af brand.
Når man i dag tester, hvordan en beklædning klarer sig under brand, sker det imidlertid med en visuel vurdering, som ikke kan undgå at være lidt afhængig af øjnene, der ser. I den gældende standard er det f.eks. op til en visuel vurdering, om den bagvedliggende spånplade er forkullet efter testen – og det kan give forskellige resultater, alt efter hvilket laboratorium der foretager testen.
»Det kan være lidt subjektivt og give forskelle fra laboratorium til laboratorium.«
- Det kan være lidt subjektivt og give forskelle fra laboratorium til laboratorium. Det er især i grænsetilfældene, hvor der kan opstå uenigheder, siger Jeanne B. Kirk, der er Resistance to Fire Engineer hos DBI.
De udfordringer vil en ny standard gøre op med ved at indføre en temperaturbaseret metode, hvor man vurderer, om beklædningen består eller dumper ud fra målte temperaturer – f.eks. om de stiger mere end 270 grader. DBI har i den forbindelse været med til at udvikle, hvor og hvordan temperaturfølere skal placeres på opstillingen, så man får et retvisende billede af, om det bagvedliggende materiale risikerer at blive forkullet.
- Det handler om at få datasæt, der viser, hvordan materialet reelt klarer sig. Hvis temperaturen overstiger grænsen, dumper det automatisk. Det gør konklusionen meget mere objektiv, siger Jeanne B. Kirk.
I den europæiske klassifikation arbejder man bl.a. med K1 10 og K2
30, som angiver, at en beklædning skal kunne beskytte det bagvedliggende materiale mod brandpåvirkning i henholdsvis 10 eller 30 minutter. De to klasser har forskellige krav og anvendelsesområder, bl.a. i forhold til hvor og hvordan materialet må monteres. Den nye standard tilpasser og uddyber kravene til, hvordan disse klasser dokumenteres, så man undgår, at et produkt godkendes til en anvendelse, som det reelt ikke er egnet til.
Differentieret tilgang til anvendelsesområder
Samtidig ændrer man den måde, man definerer anvendelsesområder på. Hidtil har det været muligt at teste på ét standardmateriale (spånplade) og derefter få dokumentation til flere forskellige anvendelsesområder. Men i nogle tilfælde har det ført til løsninger, der reelt var mindre sikre, end testen indikerede. Det problem forsøger man at rette op på ved at indføre tre typer af standardtestunderlag: EPS (flamingo), lavdensitetsmaterialer som f.eks. isolering og den klassiske spånplade. Alt efter hvilket underlag man vælger at teste på, bestemmes det efterfølgende anvendelsesområde.
- Hvis man tester på EPS, som anses for det værste scenarie, får man lov til at sætte sin beklædning op på alt. Men hvis man tester på isolering, må man kun sætte det op på tilsvarende lavdensitetsmaterialer. I begge tilfælde skal montagemetoden være den samme som i testen, forklarer Jeanne B. Kirk.
temperaturfølere skal placeres på opstillingen.
Det gør testresultaterne mere troværdige og giver samtidig producenterne nogle klarere valg. F.eks. vil en producent af gipsplader, der tidligere skulle udføre en separat test på hver eneste ønskede underlagstype – som papiruld, søgræs, PIR og PUR – nu kunne nøjes med én test på EPS for at dække dem alle.
Vægmonteret test rækker
Den reviderede standard rummer også en række andre fordele. Bl.a. bliver det muligt at teste beklædning som vægmonteret i stedet for loftmonteret, hvis den kun skal anvendes vertikalt.
- Der er rigtigt mange, der spørger, hvorfor de ikke bare kan få lov til at teste det som en væg. For det er sådan, de hænger det op i praksis. Det bliver nu muligt, men så har man selvfølgelig kun lov til at bruge det som vægbeklædning, siger Jeanne B. Kirk.
Der bliver også mulighed for at variere mellem forskellige befæstelsesmetoder. Hvis man f.eks. tester med søm, giver det fremover også mulighed for at bruge skruer i praksis – noget, man ikke tidligere har kunnet gøre uden en særskilt test eller en bedømmelse i det europæiske klassifikationssystem.
Planlæg med den nye standard
Revisionen af standarden gør det også nemmere at få biobaserede materialer ind i byggeriet. Hidtil har det været nødvendigt at teste hvert enkelt produkt og producent, hvis man ville bruge biobaseret isolering. Nu bliver det tilladt at skifte mellem leverandører, så længe materialerne er samme type og har tilsvarende egenskaber.
- Som det er nu, må man ikke ændre på noget som helst – ikke tykkelse, ikke densitet, ikke producent. Nu får vi en standardmetode, hvor man kan skifte inden for samme type, siger Jeanne B. Kirk.
Revisionen har været syv år undervejs og bliver efter planen godkendt i august 2025. Men DBI anbefaler, at producenter allerede nu begynder at planlægge testforløb efter den nye metode.
- Når man planlægger brandtest, går der typisk flere måneder. Så hvis man går i gang nu, er man klar, når standarden er godkendt. Og man ved allerede, hvad man skal teste efter, understreger Jeanne B. Kirk.
Beklædningsstandarden
Beklædningsstandarden fastlægger, hvordan man tester og klassificerer bygningsbeklædning – f.eks. gipsplader, vægpaneler og lofter – i forhold til brandpåvirkning. Den afgør, hvor godt en beklædning beskytter bagvedliggende materialer under brand og er dermed en vigtig del af dokumentationen for brandsikring i byggeriet.
Den gældende standard fra 2004 har bl.a. været diskuteret, fordi den kan være subjektiv. Evalueringen sker visuelt, og resultatet kan derfor variere fra laboratorium til laboratorium. Revisionen af beklædningsstandarden indfører ny metode med kun temperaturmålinger som objektivt kriterium og fastlægger tre standardiserede testunderlag (EPS, lavdensitetsmaterialer og spånplade), som er med til at bestemme det efterfølgende anvendelsesområde. Det gør testen både mere nøjagtig og fleksibel.
Den reviderede standard forventes endeligt godkendt i august 2025, men DBI anbefaler, at man allerede nu begynder at forberede brandtests i henhold til den. Dokumentation fra allerede udførte brandtests efter standarden fra 2004 vil fortsat være gældende.
