Imprægnering skal brandsikre stråtækte facader

Udgivet: 26.10.21


Stråtækte facader anses for at være gode for klimaet, men knapt så gode i tilfælde af brand. I samarbejde med bl.a. CINARK ved det Kgl. Akademi, Arkitektskolen undersøger DBI, om man kan bruge ler, kalk eller andre mineralske naturmaterialer til at imprægnere og brandsikre de bæredygtige facader.

Der er ikke meget strå eller tagrør i nutidens byggeri. Selvom det naturskabte materiale i århundreder var et af de mest anvendte byggematerialer i Danmark, er et stråtækt tag i dag en forholdsvis sjældenhed. For slet ikke at tale om stråtækte facader, der trods navnet udføres med tagrør. De er populære i f.eks. Holland, men ekstremt sjældne i Danmark.

Der er imidlertid god grund til at se nærmere på materialet igen. For tagrør er et naturmateriale, der kan dyrkes herhjemme, og i modsætning til så mange andre byggematerialer optager det CO2 under produktionen fremfor at udlede det. Dermed kan det være en del af løsningen, når byggeriet skal nedbringe sin udledning.

Det skal selvfølgelig være brandsikkert, men imprægnering af tagrør bidrager ikke til materialets miljø- og klimavenlighed – medmindre man kan imprægnere stråene med andre naturmaterialer som f.eks. kalk eller ler. Den mulighed undersøger DBI og Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design, Konservering i et MUDP-projekt (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) under Miljøministeriet.

- I projektet brandtester vi tækkede facader, der er behandlet med forskellige miljøvenlige brandimprægneringer. Formålet er at undersøge, hvilke egenskaber det tilfører den tækkede konstruktion, og hvilke bæredygtige muligheder det kan tilbyde, siger Anne Beim, der er professor på det Kgl. Akademi og leder af Center for Industriel Arkitektur (CINARK).

Erstattet af CO2-tunge materialer

Idéen med at anvende ler og andre naturmaterialer som brandimprægnering er ikke ny. I gamle dage brugte man bl.a. ler som brandhæmmende middel omkring skorstene, når man udførte stråtækte tage.

- Ler har mange egenskaber som byggemateriale. Det er diffusionsåbent og kan have en regulerende effekt på indeklimaet. Og man har kendt dets egenskaber som brandimprægnering i 1.000 år. Det har været en udbredt byggeskik, men blev forladt i forbindelse med industrialiseringen, hvor mange naturmaterialer blev erstattet af produkter, som er meget CO2-tunge og efterlader masser af problematiske affaldsprodukter, siger Anne Beim.

Ved hjælp af en række mini-SBI-tests (Single Burning Item) har DBI og det Kgl. Akademi undersøgt, hvordan tagrør opfører sig ved brand, og hvordan en række forskellige naturmaterialer klarer sig som brandimprægnering af strå. Nu forsøger man at opskalere løsningerne for at undersøge, hvordan de bedste fra mini-SBI-testene klarer sig i en nedskaleret facadetest.

Et fundament til fremtiden

Projektet kommer ikke til at gøre tagrør til det mest udbredte facademateriale. For med BR18 er det vanskeligt at anvende brandbare materialer på en facade, og som det er i dag, efterlever en stråtækt facade ikke engang de præskriptive vejledninger for brandklasse 1 og 2. Med den store mængde brandbart materiale lever den heller ikke op til kravene i en facadetest. Derfor er den funktionsbaserede tilgang den eneste mulighed, hvis man vil bygge med stråtækte facader.

- Vi vil vise, at de naturlige materialer har en hæmmende virkning. Tidligere har brug af både tagrør og mineralske naturmaterialer som brandimprægnering været erfaringsbaseret. Man vidste, at ler virkede, men man vidste ikke hvorfor, hvordan eller hvor længe. Projektet skal bringe os et skridt nærmere at kunne dokumentere effekten og dens årsag, siger Anne Beim.

Dermed vil projektet danne et fundament af viden til dem, der i fremtiden ønsker at lave en stråtækt facade, hvor de kan se, hvad der fungerer bedst, og hvordan strå reagerer på brand.

En vej til dokumentation

Projektet skal samtidig vise eller i hvert fald indikere, hvordan man potentielt kan skabe den dokumentation, der er nødvendig for at anvende stråtækte facader i byggeriet.

- Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan teste stråtækte facader, så det giver mening, og der defineres en farbar vej til at skabe dokumentation, der kan accepteres og anerkendes af de certificerede brandrådgivere og beredskaber, siger Robert Firkic, der er projektleder hos DBI.

Med en metode for, hvordan man skaber dokumentation, vil det stadig være nødvendigt at skabe individuel dokumentation for hvert enkelt byggeprojekt. Men MUDP-projektet kan blive det første skridt mod at få stråtækte facader ind i BR18 på sigt – afhængigt af resultaterne af de kommende brandtests.

- Derudover kan projektet forhåbentlig flytte nogle forestillinger om tagrør og tækkede facader, inspirere folk i byggeriet til at se, at der er andre måder at gøre tingene på og forhåbentlig føre til produktudvikling hos fremstillingsvirksomheder og de udførende, siger Anne Beim.

Brandsikre, miljøvenlige og stråtækte facader

Projektet med navnet ‘Tækkede bygningsfacader til den grønne omstilling – CO2-neutral brandsikring af tækkede lodrette flader’ udvikler og tester tækkede bygningsfacader, som er miljøvenlige og brandsikrede (bl.a. med ler) og på sigt kan skaleres til et industrielt niveau. Formålet er at øge anvendelsen af CO2-neutrale, biobaserede materialer i bygningsfacader med nye kombinationer af byggematerialer, overfladebehandlinger og konstruktionsløsninger.

Projektet er et MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) under Miljøstyrelsen og er støttet med 1,35 mio. kr. Budgettet for det samlede projekt er 2,16 mio. kr. Foruden DBI og CINARK ved Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen deltager Tækkemanden Horneby, Hemmed Tækkefirma, Egen Vinding & Datter og Straatagets Kontor. Projektet afsluttes i maj 2022.

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG DBI's NYHEDSBREV

Vilkår for brug af DBI’s website

Copyright© Alt materiale på DBI's webside er beskyttet ifølge loven om ophavsret. Er du i tvivl om, hvordan du må anvende vores materiale, er du velkommen til at kontakte os på dbi@brandogsikring.dk.
Vimeo LinkedIn