Verdens højeste – og sikreste – træbygning

Prestigebyggeriet Mjøstårnet i Norge viser, at træ godt kan bruges, når der skal bygges i højden. Brandsikkerheden er høj med en række passive foranstaltninger og et forstærket sprinkleranlæg, der også dækker dele af facaden.


I Norge ligger verdens højeste træbygning. Den hedder Mjøstårnet og stod færdig i marts. Den bærende konstruktion består af enorme limtræspiller. Trappe- og elevatorskakter er af CLT (Cross Laminated Timber). Det samme gælder altanerne på de øverste etager. Etagedækkene op til 11. etage er et byggesystem med træ og stenuld. Og facaden er selvfølgelig også af træ.

- Selvom vi har stor erfaring med træbyggeri i Norge, er Mjøstårnet et usædvanligt byggeri, siger Even Andersen, der er senioringeniør i brand hos Sweco i Norge og brandrådgiver på Mjøstårnet.


- Det er et prestigeprojekt for træbyggeri. Reglerne på området har været de samme i mange år, men det er først inden for de seneste år, man er begyndt at bygge højt med træ. Miljø- og klimaaspektet betyder meget i den udvikling, siger han.


Modstår et naturligt brandforløb

Et andet aspekt, der skal tænkes med ind ved højhusbyggeri i træ, er brandsikkerheden.


- Indretningen af brandsikkerheden er funktionsbaseret og tager udgangspunkt i, at bygningen skal kunne modstå et naturligt brandforløb, som vi har modelleret med udgangspunkt i Eurocode 1, og som tager hensyn til træets bidrag til branden, siger Even Andersen.


Den præaccepterede løsning forskriver, at den bærende konstruktion i højere bygninger skal være ikke-brændbar og kunne modstå brand i 90 minutter. For Mjøstårnet valgte man, at konstruktionen skulle kunne modstå et naturligt brandforløb, som svarer til mindre end 90 minutters standardbrand, og desuden skulle bygningen kunne håndtere en standardbrand i 120 minutter.


- Alle scenarier og brandforløb er beregnet og er langt kortere end 90 minutter. Desuden har den bærende konstruktion en endnu større brandmodstandsevne, end vi forudsatte, der er behov for, siger Even Andersen.


Den brandtekniske dokumentation er kontrolleret af en tredjepart, og selvom beredskabet ikke har en myndighedsrolle i Norge, har der også været dialog med dem undervejs.


Et træskelet tilbage

I forbindelse med byggeriet fik Sweco udført brandtests af de limtræspiller, som den bærende konstruktion skulle bestå af. Pillerne blev testet af SP Fire Research og udsat for ISO-standard-brandkurven i 90 minutter. Testen viste, at pillerne udviklede en forkullet overflade, der beskyttede det bagvedliggende træ mod brand. Og da ovnene slukkede, standsede forkulningen af sig selv efter nogen tid.


- Limtræspillerne har store dimensioner, og forholdsvis lidt af dem brænder væk ved en brand. Derfor har de en god bæreevne ved en brand, ligesom de er selvslukkende, hvis der ikke er noget omkring dem, der nærer branden. Baseret på testene har vi beregnet, at ved en brand, der ikke bekæmpes, men får lov at udvikle sig og brænde ud, beholder den bærende konstruktion bæreevnen og efterlader et træskelet, selvom resten af bygningen brænder væk, siger Even Andersen.


De gode egenskaber betyder, at limtræspillerne ikke behøver yderligere beskyttelse eller inddækning, men at de kan være synlige indvendigt i tårnet. Alt synligt træ i flugtveje og trapperum er brandimprægneret.


Et væld af brandsektioner og -celler

Det svage punkt i konstruktionen er de stålplader og dyvler, der sidder ved pillernes samlinger. Rum og gab omkring samlingerne er derfor udstyret med et materiale, der udvider sig ved 150 grader og beskytter samlingerne. Hver etage udgør sin egen brandsektion, og hvert eneste hotelværelse og lejlighed er sin egen brandcelle. Hver etageadskillelse er dimensioneret til at kunne bære, hvis den overliggende etageadskillelse kollapser. Etageadskillelsen for de øverste etager er af beton, men ikke af hensyn til brandrisikoen – betonen tilføjer ekstra vægt til bygningen, hvilket forhindrer den i at svaje for meget og gøre beboerne utilpasse.


- Facaden er brandimprægneret og består af elementer, der alle har brandstop i tilfælde af en brand i hulrummet. Desuden er der brandstop over alle vinduer, siger Even Andersen.


Svømmehallen er reservoir

På den aktive side er bygningen fuldt sprinklet med et forstærket sprinkleranlæg, der også dækker de nederste etager af facaden for at forhindre hændelser, der skyldes pyromani eller kriminalitet. Den kommunale vandforsyning er god og sikrer under normale omstændigheder rigeligt vand.


- Er der behov for ekstra vand, fungerer svømmehallen – der er en del af byggeriet og ligger op og ned ad tårnet – som reservoir. Det er en sjældenhed i Norge, siger Even Andersen.


Bygningen har også ABA-anlæg med direkte forbindelse til det lokale beredskab samt stigrør i alle trapperum, der er dimensionerede til, at beredskabet kan håndtere en indsats fra blot et af tårnets trapperum. Trapperummene er overtryksventilerede, og der er også et indsatsrum, hvorfra beredskabet nemt kan overskue bygningen og nøjagtigt se, hvor alarmen er gået, og hvor sprinklerne er udløst.


- Det er ikke risikofrit at bygge højt i træ, og man skal vide, hvad man gør. Mjøstårnet ligger i landlige omgivelser, og det er noget helt andet, end hvis man f.eks. havde bygget det i København, hvor risikoen for brandspredning er anderledes. Så selvom det er muligt at bygge højt i træ, er det ikke ensbetydende med, at det altid er det rigtige at gøre, siger Even Andersen.

Mjøstårnet er 85,4 meter højt og placeret ved Norge største sø Mjøsa. Første spadestik blev taget i april 2017, og tårnet stod færdigt i marts 2019. Bygningen omfatter i alt ca. 11.300 m2 fordelt på 18 etager og rummer hotel, kontorer, boliger, restaurant og en svømmehal, der er opført lige ved siden af selve tårnet. Både svømmehallen og tårnet er primært opført med træ, men der er også beton i konstruktionen. Der er brugt ca. 2.600 m3 træ.

Mjøstårnet er opført af AB Invest A/S og tegnet af Voll Arkitekter, mens Hent A/S var totalentreprenør. Mjøstårnet har vundet Norwegian Tech Award 2018 og fået guld ved The New York Design Awards 2018.


Læs også 


Kunne Mjøstårnet stå i Danmark?


KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG DBIs NYHEDSBREV

Vilkår for brug af DBI’s website

Copyright© Alt materiale på DBI's webside er beskyttet ifølge loven om ophavsret. Er du i tvivl om, hvordan du må anvende vores materiale, er du velkommen til at kontakte os på dbi@brandogsikring.dk.