Udgivet: 08-01-2018
Sidste år rykkede brandvæsenet ud til godt 18.000 blinde og falske alarmer fra ABA-anlæg. Heraf skyldtes knap 1.600 aktivering af alarmtryk, viser ny analyse fra Beredskabsstyrelsen. Både Beredskabsstyrelsen og DBI stiller nu spørgsmålstegn ved værdien af alarmtryk og anbefaler en revurdering af anvendelsen.
Beredskabsstyrelsen udgav i juli en analyse med tal fra 2016, som viste det hidtil højeste antal blinde alarmer og en stigning på næsten 12% i forhold til året før. For at kunne identificere problemstillinger, der bidrager til de mange forgæves udrykninger, har Beredskabsstyrelsen netop foretaget en supplerende analyse af udrykninger til aktiverede alarmtryk. Den viser, at kun 26 af 1.593 udrykninger som følge af alarmtryk var reelle alarmer i 2016, mens 306 var falske alarmer (bevidst alarmering uden fare for brand), og 1.261 var blinde alarmer (alarmering ved en fejl).
Unødig belastning af brandvæsenet, produktionsstop ved evakuering fra virksomheder, opkrævningsgebyrer fra redningsberedskabet og en meget uheldig ’ulven kommer’-effekt, som gør, at folk ignorerer ægte brandalarmer. Det er nogle af de kedelige konsekvenser, blinde og falske alarmer fører med sig.
Formålet med alarmtryk er hurtigt at kunne tilkalde brandvæsenet, og derfor er alarmtryk koblet til et automatisk brandalarmanlæg (ABA), som udløser en alarm til brandvæsenet. Aktivering af alarmtryk sker især på plejehjem, ældreboliger og beskyttede boliger, på skoler og fritidshjem og i industri- og lagerbygninger. Alarmtryk skal aktiveres manuelt og sidder typisk monteret på væggen ved udgangsdøre, så det er let tilgængeligt.
Beredskabsstyrelsens analyse viser desværre bare, at tilgængeligheden også har en bagside. En del blinde alarmer skyldes nemlig påkørsel med f.eks. rengøringsvogne, madvogne, rulleborde eller gaffeltrucks, leg/boldspil eller personer, der rammer alarmtrykket med kørestole, døre, bagage, koste, stiger m.m. Desuden forveksles alarmtryk med lyskontakter eller tryk til aktivering af døre/porte.
- Af samme grund anbefaler DBI i Retningslinje 232 allerede nu, at brugen af alarmtryk begrænses i områder med mange mennesker, f.eks. på skoler og i storcentre, siger Anders Frost-Jensen, der er direktør for Infrastruktur og Kvalitet hos DBI.
Da Beredskabsstyrelsens første analyse afslørede, at mange blinde alarmer opstår pga. bl.a. madlavning, valgte DBI at revidere Retningslinje 232 om projektering, installation og vedligeholdelse af automatiske brandalarmanlæg, så den i dag er mere præcis omkring termodetektorvalg i køkkenområder.
- DBI ønsker at være en aktiv medspiller i minimeringen af blinde alarmer. Vi agter derfor nu i det tekniske udvalg bag Retningslinje 232 at kigge på forholdene omkring alarmtryk. Dels for at se, om man kan optimere rent komponent- og designmæssigt og dels for at vurdere, om man med fordel kan reducere antallet af alarmtryk, siger Anders Frost-Jensen.
Spørgsmålet er nemlig også, hvorvidt de ca. 220.000 alarmtryk, der er opsat i Danmark, måske i virkeligheden har overlevet sig selv.
- De fleste mennesker har i dag en mobiltelefon lige ved hånden, som det i nogle tilfælde kan være hurtigere at ringe fra, og samtidig vil der jo fortsat være automatisk reagerende detektorer. Derfor har alarmtryk ikke længere samme betydning som tidligere, siger Anders Frost-Jensen.
Beredskabsstyrelsen påpeger ganske vist, at alarmering via alarmtryk kan ske en anelse hurtigere end ved opringning til 112, men kun hvis hændelsen sker i nærheden af alarmtrykket. Analysen viser desuden, at der ikke er signifikant forskel i hverken brandstørrelse eller brandforløb mellem alarmering ved alarmtryk og opringning til 112.
Ifølge Beredskabsstyrelsen kan alarmtryk dog fortsat have sin berettigelse nogle steder, f.eks. i brandfarlige virksomheder, evakueringstunge bygninger, områder med begrænset mulighed for alarmering via telefon og på støjende steder, hvor det kan være vanskeligt at føre en samtale med alarmcentralen.
