Derfor er forbud mod sankthansbål nødvendigt

De danske beredskaber har 19. juni indført et afbrændingsforbud sankthansaften i alle kommuner vest for Storebælt samt på Bornholm og i dele Vest- og Nordsjælland. DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut bakker op om forbuddet mod åben ild i det fri. Den rekordlange tørkeperiode betyder både, at brande langt lettere opstår, og at brandene har langt lettere ved at sprede sig. Dertil kommer, at beredskaberne ikke er dimensioneret til at kunne håndtere de mange samtidige brande, sankthansbålene fredag ville kunne medføre. Og skulle branden opstå, kan brandvæsenets forbrug af slukningsvand være problematisk i en tid med generel vandmangel.

Derfor er det også vigtigt, at borgerne tager forbuddet alvorligt og retter sig efter det. Afbrændingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt at

• tænde bål – heller ikke i bålfade eller på faste bålpladser
• afbrænde haveaffald
• ryge i naturen
• grille (tjek dog lokale forhold)
• affyre fyrværkeri, medmindre du har en særlig tilladelse
• bruge ukrudtsbrændere, gasbrændere og værktøj, der producerer gnister.

”Det er ikke for sjov, at forbuddet er udstedt. Selvom nogle steder har fået regn, skal der meget lidt til, at en glød fra et bål starter en kæmpe naturbrand,” siger Marcello Francati, der er brandteknisk rådgiver i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og med en lang karriere i beredskabet bag sig.

De enkelte kommuner kan med Afbrændingsbekendtgørelsens paragraf 5 i hånden bede det lokale beredskab om at udstede et afbrændingsforbud. Et sådant forbud er altid sidste udvej for at undgå tab af liv og værdier på grund af brand, men den ekstreme tørke kalder også på slagkraftige foranstaltninger.

”Hvis vi helt nøgternt vejer forbuddet op mod konsekvenserne, så er det et relativt lille offer, den enkelte må bidrage med. De fleste overlever nok en Sankt Hans uden bål, og haveejerne har heller ikke det store behov for at svinge ukrudtsbrænderen, da tørken også rammer ukrudtet,” siger Marcello Francati.