Sådan kan vådrumsplader af plast bruges i badeværelser

Når badeværelset skal renoveres, er det de senere år blevet almindeligt at bygge væggene op med vådrumsplader af let plastskum (XPS-skum), som derefter kan beklædes med f.eks. fliser.

Bygningsreglementet 2018 betragter pladerne som et isoleringsmateriale, og da deres reaktion på brandegenskaber er ringere end materiale klasse D-s2, d2, har pladerne indtil nu ikke kunnet bruges som en præaccepteret løsning i etagebyggeri op til 12 meters gulvhøjde, medmindre de er afdækket med mindst klasse K₁ 10 / B-s1, d0 eller EI 30-beklædninger. Hvis byggeriet har brandbare bærende konstruktioner (f.eks. ældre bebyggelse med træbjælkelag), går grænsen allerede ved 5,1 meter.

Et projekt med titlen ’brandsikre vådrum’, som DBI har gennemført med støtte fra GI – Grundejernes Investeringsfond, har undersøgt, om det er brandmæssigt forsvarligt at bruge pladerne under bestemte forudsætninger i badeværelser (vådrum) i etageboligbyggeri.

Udfordring med smeltende XPS-skum

Projektet har testet vådrumspladerne med tre forskellige beklædninger monteret foran vådrumspladen: Flisebeklædning, armeret cementpuds og en malet, spartlet beklædning. I de to første tilfælde smelter det bagvedliggende XPS-materiale i vådrumspladen, når opstillingen udsættes for en standardiseret brandpåvirkning. Ved test af den malede vådrumsplade brænder malingen hurtigt helt væk, hvilket medvirker til, at XPS-skummet smelter og delvis brænder væk, og de bagvedliggende træreglar antændes.

Principielt lever ingen af de testede opstillinger således op til de præaccepterede krav for beskyttelse af brandbar isolering, da det forudsætter, at det bagvedliggende materiale ikke beskadiges eller som her smelter.

Flise- og pudsbeklædte plader reagerer fornuftigt på brand

Alligevel vurderer DBI på baggrund af brandtestene, at vådrumsplader påført enten fliser/klinker eller med armeret cementpuds med en tykkelse på mindst 6 mm kan bruges i badeværelser i etagebyggeri. Disse reagerer på brand som klasse B-s1, d0 og temperaturen bag vådrumspladen holder sig inden for de tilladte grænser i klassifikationen K₁ 10.

- Opstillingerne med flise- og pudsbelægning bevarer deres integritet og holder sig inden for grænserne af, hvor varmt der må blive på bagsiden. Og når man samtidig regner ind, at badeværelser er relativt små rum med en lav brandbelastning, så vurderer vi samlet set, at sikkerhedsniveauet er overholdt, siger DBI’s projektleder Gert Jakobsen.

Løsningen med malet overflade yder som sagt ikke den samme beskyttelse som med flise- eller pudsbelægning. Fra et brandteknisk synspunkt er den derfor udelukkende egnet i småvådrum, hvor der ikke ses potentielle antændelseskilder, og som generelt er indrettet med meget lav brandbelastning.

DBI anbefaler, at projektets konklusioner benyttes og indarbejdes i ’Alment Teknisk Fælleseje’ om vådrum og i de præaccepterede løsninger til BR18, så det fremover bliver muligt at bruge vådrumsplader af let plastskum, uden at der skal være tvivl om sikkerhedsniveau.

Se rapporten ’Brandsikre Vådrum’

Se også videoen om projektet, som GI – Grundejernes Inversteringsfond har produceret: