Dødsbrande hos udsatte borgere kan undgås
Udgivet: 15. marts 2020Ny forskning på Lund Universitet sætter fokus på, hvordan man kan forebygge og undgå dødsbrande hos udsatte borgere. Anbefalingerne kan også være effektive i Danmark.
Danmark og Sverige minder på mange områder om hinanden – også når det gælder dødsbrande. Hvert år dør ca. 90 personer i Sverige i brande i boliger, mens det tilsvarende tal i Danmark er 70-80 personer. Og det med indbyggertal på henholdsvis 10,3 mio. og 5,8 mio.
Nok så væsentligt er det i hovedtræk de samme grupper af udsatte borgere, som har betydeligt højere risiko for at dø i en brand. Det vil sige immobile, ældre borgere og (alkohol)misbrugere – især i kombination med rygning. Det viser ph.d.en ’Fatal Residential Fires – Prevention and Response’, som har analyseret dødsbrande i Sverige. Den er udarbejdet af adjunkt Marcus Runefors i afdelingen for brandteknik på Lund Universitet, og som titlen indikerer, har den fokus på, hvordan man kan forebygge og undgå dødsbrande.
Midaldrende alkoholikere
Den største gruppe – ca. 35% – af ofre for dødsbrande er socialt udsatte. Typisk midaldrende mænd omkring 60 år, som er på overførselsindkomst, har alkoholproblemer og ryger.
- De dør i brande, som opstår, fordi de falder i søvn på sofaen, mens de ryger. Det er ikke i soveværelset, for de har lært, at man ikke må ryge i sengen, siger Marcus Runefors og fortsætter:
»Komfurvagter har svært ved at skelne mellem brand og madlavning.«
- Vi ser også en overrepræsentation af komfurbrande. Men vores studie viser, at det er en myte, at det er unge mænd, som kommer fulde hjem fra en bytur, begynder at lave mad, falder i søvn og omkommer i en brand. Det er derimod midaldrende alkoholikere, som laver mad på komfuret, falder i søvn og omkommer i brand.
Derfor er komfurvagter en af ph.d.ens anbefalinger til at reducere dødsbrande hos denne målgruppe. Det samme gælder røgalarmer, da de midaldrende mænd som regel er i stand til at evakuere – forudsat at de ikke sover så tungt, at de overhører alarmen. Blandt de mere kontroversielle anbefalinger i ph.d.en er gratis e-cigaretter og sofaer med brandhæmmere.
- Velvidende, at de rejser andre problematikker, understreger Marcus Runefors med henvisning til kemien i disse.
Bjarne Husted, Senior Researcher hos DBI og lektor på Lund Universitet, er enig i anbefalingerne – og kan også se dem have effekt i Danmark.
- Det kunne også være en ændring af møbelstoffet – f.eks. en tættere vævning ligesom på det maritime område – som gør det sværere at antænde. Men uanset hvad rejser det nogle økonomiske spørgsmål, for hvem skal f.eks. betale udskiftningen af sofaen til en mere brandsikker model? spørger Bjarne Husted og tilføjer:
- Med hensyn til komfurvagter viser erfaringer fra Norge, hvor de er lovpligtige, at teknologien stadig mangler modenhed. For de har svært ved at skelne mellem brand og madlavning.
Ældre rygere med funktionsnedsættelse
Den næststørste gruppe – ca. 30% – der tegner sig i studiet, er ældre med funktionsnedsættelse. Typisk en kvinde over 80 år, som ryger, antænder sit tøj og dør af forbrændinger. Hvor denne ældste gruppe i studiet har tre gange så høj risiko for at dø i en brand som befolkningen i almindelighed, øges risikoen markant, hvis de er rygere. Den er nemlig hele 45 gange højere for rygere.
- Det er ikke usædvanligt, at de taber cigaretten, og hver gang er det som at kaste en terning. Antændingen sker før eller senere, konstaterer Marcus Runefors.
Som regel er det nemt at identificere risikogruppen, for ofte er der brændemærker på gulvet. Derfor er Marcus Runefors også fortaler for, at personalet i hjemmeplejen, der kommer i hjemmet hos denne gruppe af ældre, uddannes i at spotte problemet.
Fakta om ph.d.en
’Fatal Residential Fires – Prevention and Response’ er udarbejdet af adjunkt Marcus Runefors i afdelingen for brandteknik på Lund Universitet. Ph.d.en beskæftiger sig med dødsbrande, men fokus er ikke risikofaktorerne, som er relativt velkendte, men i stedet hvad der kan gøres for at reducere antallet af dræbte. Ph.d.en ser på både forebyggende foranstaltninger og betingelserne for at blive reddet af redningsberedskabet eller andre. Ph.d.en kan downloades som pdf på hjemmesiden for Lund University Publications.
Ny rapport fra Beredskabsstyrelsen
I marts udkommer en ny rapport om dødsbrande i Danmark, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og TrygFonden. Rapporten hedder ’Dødsbrande i Danmark 2019 – Dødsbrandsstatistik for 2019 og temaanalyse: Hjælpemidlers potentiale i forebyggelse af rygningsforårsagede dødsbrande’ og kan findes på: brs.dk
Her kunne gratis e-cigaretter igen være en løsningsmulighed. Og hvis de ældre har vanskeligt ved at lære at bruge dem, kan man se på beklædningen. Som bekendt findes der allerede rygeforklæder, men Marcus Runefors anbefaler også brandhæmmende tøj. F.eks. antænder ren bomuld nemt, mens bomuld med mindst 5% elastan og syntetiske materialer generelt har vist sig at være svære at antænde. Samtidig er han varm fortaler for mobile sprinkleranlæg, som er koblet til røgalarmer.
- Isoleret set er det en stor investering for kommunen, men det er et eksempel på, at man kan opnå stor effekt ved en målrettet indsats. Økonomisk kan det langt bedre svare sig end at gøre komfurvagter obligatoriske i alle boliger, fastslår Marcus Runefors.
Cecillie Lillelund, forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab tilslutter sig anbefalingen af målrettede indsatser. F.eks. har Københavns Kommune i mange år opstillet mobile sprinkleranlæg med vandtåge hos udvalgte borgere.
»Det er ikke usædvanligt, at de taber cigaretten, og hver gang er det som at kaste en terning. Antændingen sker før eller senere.«
- Brandsikkert tøj kan være en relevant anbefaling, men vi mangler viden om, hvem der køber tøjet til denne gruppe af ældre, så de kan informeres, ligesom der er et økonomisk aspekt i at udskifte tøjet. Derfor er det med forbehold for andre udfordringer som sundhedsmæssige risici bedre – som en start – at se på muligheden for at imprægnere deres eksisterende tøj mod brand, siger Cecillie Lillelund.
Mænd, som begår selvmord
Den svenske ph.d. afdækker også en risikogruppe på ca. 10%, som ikke findes eksplicit i de danske statistikker over dødsbrande: selvmord. Typisk mænd i alderen 20-44 år, som antænder boligen med f.eks. en brandbar væske. I sagens natur er det svært at forebygge selvmordsbrande, og en af Marcus Runefors’ anbefalinger er derfor, at flere selvmordstruede kommer i rammer med ABA-anlæg og sprinkling. Det kan f.eks. være bosteder for psykiatriske patienter. Desuden er denne risikogruppe – ligesom de øvrige – afhængige af en effektiv brand- og redningstjeneste med lav responstid. Et andet studie i ph.d.en har analyseret udrykninger til boligbrande i Sverige i 2017 og kom frem til, at 51 personer blev reddet. Altså havde antallet af branddøde været 58% højere uden beredskabets indsats.
Desuden spiller naboer en afgørende rolle. Resultatet af et tredje studie i ph.d.en viser, at over halvdelen af personerne over 65 år var afhængige af andre for at komme ud af den brændende bolig. I 27% af tilfældene var det beredskabet eller politiet, der hjalp med evakueringen, mens det i 18% af brandene var naboer. Ved halvdelen af brandene, hvor beredskabet stod for evakueringen, var det også naboer, der havde foretaget alarmopkaldet.
- Naboer har potentiale til at spille en større rolle i at undgå, at brande hos udsatte borgere udvikler sig til dødsbrande. F.eks. kan man forestille sig koblede røgalarmer, så alarmen også lyder hos en nabo, der er udstyret med en nøgle, foreslår Marcus Runefors og siger i samme åndedrag, at det er et område, der skal forskes mere i i forhold til menneskelig adfærd og relationer. Ifølge ham er der nemlig også talrige eksempler på, at naboer nøjes med at ringe til brandvæsenet, selvom døren til boligen med røgudvikling og aktiveret røgalarm er ulåst.
Det er udfordringer, som forebyggelseschefen i Hovedstadens Beredskab også ønsker mere viden om i dansk regi.
- Hvem skal f.eks. vurdere, om relationen mellem to naboer er stærk nok til et setup med koblede røgalarmer og nøgleudlevering? Men nabohjælp rummer bestemt et potentiale og er derfor et område, der er værd at dyrke, understreger Cecillie Lillelund.
20% kunne undslippe branden
Ph.d.en ’Fatal Residential Fires – Prevention and Response’ har også studeret ’den generelle befolkning’, der udgør ca. en fjerdedel af dødsbrandene. De er kendetegnet ved at opstå i huse pga. tekniske eller ukendte fejl, og det er røgen, som dræber. Derfor er røgalarmer ikke overraskende adjunkt Marcus Runefors’ primære anbefaling til at undgå dødsbrande i den brede befolkning.
Men studiet viser også, at 20% af dødsbrandene skyldes, at folk bliver i boligen – som regel for at prøve at slukke branden – i stedet for at evakuere. Det er svært at lære folk, hvilke brande de kan forsøge at slukke, og hvornår de bør flygte med det samme, så Marcus Runefors anbefaler i stedet oplysning om, hvordan man forsøger at slukke brande på en sikker måde. F.eks. ved at placere sig mellem branden og flugtvejen.
- Det kan også være et råd om, at en brandslukker skal sidde ved døren, så personen automatisk bevæger sig mod branden med flugtvejen i ryggen, når vedkommende griber brandslukkeren, siger Marcus Runefors.
Cecillie Lillelund, forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab, konstaterer, at oplysningskampagner erfaringsmæssigt har begrænset effekt, ligesom man heller ikke bør undervurdere den menneskelige natur. Dels tyder undersøgelsen på, at nogle folk overvurderer deres evner, dels vil de gå langt for at beskytte deres hjem og værdier.
- Det er vigtigt at forstå den menneskelige psyke og motiverne for, hvorfor folk agerer, som de gør. Hvis det handler om, at folk dør i forsøget på at bekæmpe en brand for at redde fotos og personlige genstande, bør vi i stedet på forhånd lære folk at tage stilling til, hvad der betyder allermest for dem og placere dem i boligen, så det er nemt og hurtigt at få dem med i tilfælde af brand, foreslår Cecillie Lillelund.
