Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Samarbejdende beredskaber skal beskytte mod klimahændelser

Udgivet: 6. september 2021

Klimaforandringerne med bl.a. ekstremregn – som i Tyskland denne sommer – betyder, at risikobilledet forandrer sig for de kommunale beredskaber. Det stiller krav om udstyr, uddannelse og ikke mindst samarbejde. For klimahændelser respekterer ikke kommunegrænser.

Gem artikel Artikel gemt
OversvømmelseDe 10 kommuner i Danmark, der skønnes at få de største klimaudfordringer, har alle fået en klimatilpasningsplan.

I juli oplevede Tyskland de værste oversvømmelser i 100 år – og nogle områder formentlig i 1.000 år. 184 mennesker omkom alene i Tyskland, mens regnvejret også medførte oversvømmelse og ødelæggelse i flere nabolande. Klimaforandringerne har fået en del af skylden for hændelsen, men en del af årsagen er også topografien i området.

Danmark er mere fladt, hvilket betyder, at nedbør fra store områder ikke i samme grad samler sig i floder, der går over deres bredder. Men det er sandsynligt, at vi også i Danmark vil se flere ekstreme vejrhændelser som skybrud, i takt med at klimaet forandrer sig og bliver varmere.

Vi er ikke klar til fremtiden

Det vil efter alt at dømme medføre flere og større opgaver til de kommunale beredskaber, og det er man bevidst om på brandstationerne derude.

- Risikoen for hyppigere ekstremvejr er i stigende grad en faktor, når de kommunale beredskaber dimensioneres, og de 10 kommuner i Danmark, der skønnes at få de største klimaudfordringer, har også alle fået en klimatilpasningsplan, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Klimatilpasningsplanerne omfatter specifikke indsatser som befæstelser eller indretning af områder til at tilbageholde vand, så åer og søer ikke går over deres bredder.

- Permanente løsninger som højere diger og en anden placering af byer er ideelle, men der vil altid opstå situationer, hvor der er behov for beredskabet, siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

- Vi er klar til de scenarier, vi kender i dag, men vi er ikke klar til fremtiden, for opgaverne med at håndtere ekstremvejr bliver større og flere. Vi vil gerne være proaktive og lytter til eksperterne på området, men det er ikke gjort med det. Det er også et spørgsmål om ressourcer, siger han.

Sammenhæng er afgørende

Klimaforandringerne vil medføre behov for udstyr, der bl.a. kan håndtere mere regnvand, og uddannelse af beredskabet til at håndtere udstyret.

- I dag træner man opdæmning af vand, men som omfanget af truslerne forandres, skal træningen og øvelserne i de kommunale beredskaber muligvis laves om eller skaleres anderledes. For det er klart, at de mennesker, der skal stå i sådan en situation, skal være uddannede. Det ser vi løbende på, siger Bjarne Nigaard.

I dag øver 8 ud af i alt 31 kommunale beredskaber scenarier med orkan, mens 14 øver scenarier med ekstrem regn. Det fremgår af ‘Analyse af kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering’, der blev udarbejdet under Forsvarsministeriet i 2019. Analysen konkluderer desuden, at klimahændelser stiller større krav til sammenhængen i beredskabsaktørernes indsats. Og det er Bjarne Nigaard enig i.

- Hvis man f.eks. kystsikrer ét område, men ikke det ved siden af, er der ingen, der vinder. Det samme gælder for beredskabsindsatser. Derfor er det vigtigt, at vi kan samarbejde i stor skala for at kunne igangsætte og udføre store indsatser, der fungerer for alle, siger han.

Ikke ressourcer til de store øvelser

Den type øvelse kan involvere f.eks. DMI, adskillige kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen, en række andre myndigheder samt f.eks. lokalt politi, hjemmeværnet, forsvaret og private entreprenører. Problemet er dog, at der ikke er ressourcer til at afholde de øvelser i dag.

- I Tyskland blev der givet advarsler om vejrsituationen, men de nåede ikke frem til de rette, og resultatet var tragisk. Sådan en brist i kommunikationen opdager man typisk med en øvelse. Mit indtryk er, at det vil fungere i Danmark, men ingen ved det, før vi har testet det. Og ingen ønsker at opdage, at det ikke fungerer, når man står midt i en hændelse, siger Bjarne Nigaard.

Samarbejdet kan også koordineres og forbedres beredskaberne imellem – f.eks. i lokale samarbejdsudvalg, som allerede findes.

- Vi ved, at tanken om det lokale beredskab, der kan klare sig selv, ikke nytter i det her tilfælde. De kommende udfordringer vil stille store krav til, at samarbejdet fungerer, siger Bjarne Nigaard.

Vejrudsigten for 2050

Danmarks Metrologiske Institut (DMI) udarbejder klimamodeller for at forudsige klimaudviklingen og dens effekter i Danmark. Baseret på dem tilbyder DMI et klimaatlas, som kommunerne kan anvende til at dimensionere deres indsats. Det er baseret på 57 forskellige og kombinerede klimamodeller og indeholder dels et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, dels hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud bliver i fremtiden.

Ifølge klimaatlasset vil risikoen for skybrud i midten af det 21. århundrede vokse med ca. 20-40 % i de fleste danske kommuner sammenlignet med perioden 1980-2010 – forudsat at udledningen af CO2 mindskes i løbet af perioden. Men med store usikkerhedsintervaller på mellem -10 og 120 % kommunerne imellem. I slutningen af århundredet er risikoen mellem 30 og 60 % større i de enkelte kommuner med en usikkerhed på mellem -4 og 130 %.

Forvent skybrud alligevel

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal forvente flere skybrud.

- Vejrekstremer er det ved klimaforandring, som påvirker os mest, men de er jo pr. definition sjældne, og derfor er de også det sværeste at sige noget sikkert om. Der er dog meget lidt tvivl om, at der vil komme flere af dem, siger Ole Bøssing Christensen, der er seniorforsker hos DMI.

- Vi kan med sikkerhed sige, at temperaturen vil stige. Og for hver grad, temperaturen stiger, kan luften indeholde 7 % mere vanddamp. Det vil sige, at der er mere energi i luften og mere vand at give af, siger han.


Læs mere, og dyk selv ned i tallene på: www.klimaatlas.dk