DBI er en virksomhed i kraftig vækst. Sidste år ansatte vi 80 nye medarbejdere, og året før byggede vi en ny 2.000 kvadratmeter stor bygning, som indeholder en facadetesthal, flotte kursusfaciliteter og nye kontorpladser. Desuden har vi altid fokus på nye muligheder og løbende udvikling af vores kernekompetencer inden for brand og sikring.
I den forbindelse er vores medarbejdere og deres kompetencer vores allervigtigste kort. Det er mennesker, der udgør en virksomhed, og mennesker, der får tingene til at ske. Derfor lægger vi stor vægt på at udvikle vores medarbejdere og skabe en arbejdsplads med gode muligheder, trivsel og plads til begejstring. Det vil vi gerne fortælle verdenen omkring os – og det gør vi nu i et nyt karriereunivers på vores hjemmeside.