Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Building Green-messen går virtuelt denne gang

Selvom der er sket en del inden for bæredygtigt byggeri, står byggeriet stadig for 40% af den samlede CO2-udledning. Building Green ønsker derfor ikke at aflyse sin årlige messe i Forum, men afholder den i stedet virtuelt. Samtidig lanceres et nyt community-koncept under navnet ’Building Green Together’, som har til formål at skabe viden om bæredygtigt byggeri året rundt.


Det hele skydes i gang den 28.-29. oktober, når ’Building Green Together’ livestreamer alle indlæg og debatter direkte fra messen. 


DBI ønsker at løfte sin del af det fælles klimaansvar og vil derfor deltage som aktiv aktør i det nye Building Green-community. Bl.a. tilbyder vi byggevareproducenter effektive skalerede brandtests, sparring ved produktudvikling og stiller altid gerne vores viden og erfaring til rådighed for at finde måder at anvende bæredygtige materialer i byggeriet på, som både er brandsikre og lever op til lovgivningen.


Læs mere om ’Building Green Together’ og tilmeld dig gratis livestreaming


Har du spørgsmål, så kontakt projektleder i DBI, Christian Fundby Schou på tlf.

61 97 24 50.


Læs mere
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING