Man finder håndsprit overalt, og de første brandtilfælde har allerede vist sig i Danmark. I Norge viser en ny undersøgelse, at sprit for ofte opbevares i for store mængder og i indkøbscentre, hospitaler og institutioner tilmed placeres forkert i forhold til brandbart materiale. Da spritten skal være let tilgængelig, placeres den samtidig ved ind- og udgang, hvilket er uhensigtsmæssigt i en evakueringssituation.
Den norske undersøgelse viser ligeledes, at der på hospitaler og institutioner er for lidt kendskab til korrekt opbevaring og håndtering af håndsprit.
I Danmark lempede man kravene til placering af håndsprit i sommer, og 1. november blev det så tilladt at opbevare op mod 25 liter.
Læs om den norske undersøgelse
Har du spørgsmål, så kontakt direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen på tlf. 20 10 90 44.