Clash mellem dansk og europæisk klassifikationssystem af byggevarer
Udgivet: 3. februar 2025I Danmark kan der anvendes både et nationalt og et europæisk klassifikationssystem til deklarering af de brandtekniske egenskaber af byggevarer. Forudsætningerne for anvendelsen af de to systemer er dog forskellige og skaber tvivl hos byggevareproducenterne.

I 2002 implementerede man det europæiske test- og klassifikationssystem i Danmark. For at give de danske byggevareproducenter tid til at foretage nye tests efter det europæiske system blev der samtidig indført en overgangsfase, hvor det var muligt at vælge mellem det danske og det europæiske klassifikationssystem ved brandtest af byggevarer.
- Der blev ikke sat nogen tidsfrist for overgangsperioden, og den har nu varet i mere end 20 år, hvor de to klassifikationssystemer har fulgtes ad gennem flere udgaver af bygningsreglementer og nu senest i BR18. Men overgangsperioden slutter jo en dag, hvorefter planen er, at man kun kan anvende det europæiske klassifikationssystem, fortæller Brian V. Jensen, markedschef for byggeri hos DBI, og uddyber:
- Når man overgår fra ét system til et andet, kan de hidtidige testresultater ikke anvendes. Derfor er der brug for nye brandtests i henhold til det europæiske klassifikationssystem. Men det kræver god tid. Dels fordi der inden for visse produktområder har manglet produktstandader, der understøtter det europæiske system. Og dels fordi det europæiske system på nogle områder er anderledes og lidt strengere end det danske og derfor sværere at opfylde for producenterne.
- På mange områder anvendes det europæiske system dog allerede fuldt ud nu og er det system, som oftest finder anvendelse i byggeprojekter til deklarering af brandtekniske egenskaber. Hos DBI udfører vi efterhånden også meget sjældent brandtest med afsæt i det danske system, hvilket understøtter overgangen til det fælles europæiske system, siger Brian V. Jensen.
Anvendelsesområdet er centralt
En meget afgørende forskel mellem det danske og europæiske klassifikationssystem er, at der ved test efter det europæiske system medfølger et anvendelsesområde. Det vil sige, at der i klassifikationen indgår nogle forudsætninger for, hvordan et givent materiale må anvendes, og hvad det må monteres på og i, for at klassifikationen er gyldig.
- Hvor der i de danske klassifikationer ikke er andre krav end sammensætningen af selve materialet, er der i EN-klassifikationerne krav til bl.a. bagvedliggende underlag, tilstødende bygningsdele, størrelse af hulrum, isoleringsmateriale m.m. Ved de europæiske klassifikationer af reaktion på brand-egenskaber er forskellen på anvendelsesområdet meget tydelig. For en reaktion på brand-klassifikation er en systemtest, hvor både det pågældende materiale og de bagvedliggende materialer testes sammen, siger Christian B. Andersen, funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling.
»Ved dokumentation af de enkelte løsninger i konkrete byggesager er det oftest anvendelsesområdet, der volder besvær.«
- Anvendelsesområdet kommer dog også til udtryk i brandmodstandsevne-klassifikationer, hvor bl.a. tilstødende bygningsdele er en vigtig forudsætning for, at klassifikationerne er gyldige. F.eks. har en dør, der er testet i en betonvæg, ikke et anvendelsesområde, der dækker installation i gipsvægge. Ligeledes er den tilstødende bygningsdel en meget vigtig del af anvendelsesområdet for gennemføringer, forklarer Christian B. Andersen og suppleres af Brian V. Jensen:
- Ved dokumentation af de enkelte løsninger i konkrete byggesager er det oftest anvendelsesområdet, der volder besvær. For der anvendes ofte produkter og løsninger, som ikke er egnede og deklarerede til den ønskede anvendelse. I de tilfælde kan det som rådgiver og entreprenør være svært at navigere i datablade, monteringsanvisninger og produktdokumentation, da tilhørende anvendelsesområde for opnået brandklassifikation jo ikke står på side 1. I stedet fremgår det ofte af klassifikationsrapporten for brandtekniske egenskaber, som ikke altid er lige let tilgængelig, siger Brian V. Jensen.
Klassifikationssystemer sidestilles
Den mest centrale brandtesttype til klassifikation af reaktion på brand efter det europæiske klassifikationssystem er DS/EN 13823, også kaldet SBI-testen (Single Burning Item), hvor der testes i et hjørne bestående af to lodrette vægstykker placeret vinkelret på hinanden. Testen kan lede til klassifikation som B-s1,d0 eller D-s2,d2 og erstatter de gamle danske klasser Klasse A- og B-materialer.
»Desværre har bygningsreglementet ikke forstået forskellen på de gamle danske klassifikationer og de nye europæiske klassifikationer med tilhørende anvendelsesområder.«
Før indførelsen af de europæiske klassifikationer blev materialer nemlig klassificeret som henholdsvis Klasse A- og Klasse B-materialer i det danske system (jf. DS 1065-1 eller som ubrandbare jf. DS 1057-1). Klasse A- og Klasse B-materialer er dog som udgangspunkt brandtestet på materialeniveau, dvs. i lille skala, hvor der kun måles på selve materialet, og anvendelsesområdet ikke er indeholdt i klassifikationen. Efter det danske klassifikationssystem kan disse byggevarer således tilskæres og monteres på et vilkårligt underlag og stadig opfylde deres klassifikation.
- Desværre har bygningsreglementet bare ikke forstået forskellen på de gamle danske klassifikationer og de nye europæiske klassifikationer med tilhørende anvendelsesområder. Bygningsreglementet sidestiller nemlig de to klassifikationer, siger Christian B. Andersen og kommer med et eksempel:
- En D-s2,d0-klassifikation har f.eks. et anvendelsesområde, der angiver, at et underlag skal have en bestemt tykkelse og densitet samt en reaktion på brand-klasse. Det har et Klasse B-materiale ikke. Alligevel er de to klasser sidestillet i BR18.
- Sidestillingen giver nogle utilsigtede forskelle og skærpelser, fordi de medfølgende anvendelsesområder til de europæiske klassifikationer begrænser nogle produkttyper, som ellers godt kan anvendes, hvis de danske klassifikationer bruges, siger Christian B. Andersen.
Smuthuller i det danske system
Der er ingen tvivl om, at det danske klassifikationssystem har nogle mangler. Hertil kommer, at det ikke bliver vedligeholdt eller revideret, fordi det forventes at blive udfaset på et tidspunkt. Derfor anbefaler DBI, at man designer og tester efter det europæiske system.
»Vi skal ikke afskaffe alle danske krav, men bevare udvalgte krav og optimere dem.«
- De præaccepterede løsninger tillader dokumentation efter danske klassifikationer i alle brandklasser. Så der er nogle smuthuller i det danske system, og nogle steder er det ganske enkelt urimeligt at fastholde det, man gjorde for 25 år siden. Vi skal ikke afskaffe alle danske krav, men bevare udvalgte krav, give dem et eftersyn og optimere og gøre dem anvendelige, siger Brian V. Jensen og tilføjer:
- Vi skal dog være opmærksomme på, at det i det europæiske system er en udfordring at anvende biobaserede materialer og genbrugsmaterialer, fordi der ofte er begrænsninger i anvendelsesområdet fra reaktion på brand-prøvningerne. Desuden kan materialer, som er testet på standardunderlag, som regel ikke bruges på biobaserede underlag.
- Det betyder dog ikke, at vi skal undgå biobaserede materialer. Men vi bør gentænke, hvordan BR18 beskriver kravene, siger Brian V. Jensen.
Hvordan kan problemet løses?
Ifølge DBI bør man lokalisere de steder i Bygningsreglementets Vejledning til kap. 5 – Brand, hvor der er et clash mellem det danske og det europæiske klassifikationssystem, og derpå udarbejde forslag til rettelser.
- De steder, hvor de danske klassifikationer sidestilles med de europæiske, bør de danske skrives ud af vejledningerne. I stedet skal brugen af reaktion på brand-klassifikationerne implementeres fuldt ud. BR18 bør indeholde en beskrivelse af, hvordan EU-klasserne skal bruges, så der opnås et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, fastslår Christian B. Andersen og tilføjer:
- Desuden bør man se på, om det i nogle tilfælde giver mening at se bort fra anvendelsesområdet eller dele af det – f.eks. ved, at BR18 omfatter konkrete beskrivelser af, hvor anvendelsesområdet ikke er vigtigt eller kan undlades. Dette kunne evt. i stedet håndteres i et alment teknisk fælleseje, siger han.
- Helt lavpraktisk ligger der dog også en oplysningsopgave i at forklare branchen forskellen på klassifikationerne – dvs. at der ved klassifikation af et givent materiale efter de europæiske standarder ikke er tale om en materialeklassifikation, men klassifikation af et system. For terminologien fra 2002 er blevet bibeholdt, så reaktion på brand-egenskaber stadig beskrives som materialeklasse og ikke produktklasse, som anvendes i landene omkring os. Det betyder, at begreberne 20 år efter implementeringen af det europæiske test- og klassifikationssystem stadig blandes sammen, siger Christian B. Andersen.
CWFT-beslutninger
I det europæiske klassifikationssystem findes også de såkaldte CWFT-beslutninger (Classified without Further Testing), som kan anvendes som dokumentionsgrundlag uden yderligere tests. F.eks. er stål og beton besluttet til at være A1, ligesom ikke-behandlet træ er bestemt til at være D-s2,d0.
I 2024 kom der bl.a. fokus på behandlede træprodukter, hvor det i CWFT-beslutning blev præciseret, at det kun er ikke-behandlet træ, der kan anses som værende D-s2,d0. I vores danske system har vi dog reelt altid haft denne opfattelse ved test og klassifikation, idet tilgangen har været på materialeniveau og betydet, at f.eks. en overfladebehandling har været en del af brandtesten.
Den nye CWFT-beslutning for træprodukter medfører, at overfladebehandlede træprodukter, som bringes på markedet, skal være brandtestet for at dokumentere D-s2,d0.
Bemærk, at CWFT også indeholder et anvendelsesområde.