Clash mellem dansk og europæisk klassifikationssystem af byggevarer

I 2002 implementerede man det europæiske test- og klassifikationssystem i Danmark. For at give de danske byggevareproducenter tid til at foretage nye tests efter det europæiske system blev der samtidig indført en overgangsfase, hvor det var muligt at vælge mellem det danske og det europæiske klassifikationssystem ved brandtest af byggevarer.

- Der blev ikke sat nogen tidsfrist for overgangsperioden, og den har nu varet i mere end 20 år, hvor de to klassifikationssystemer har fulgtes ad gennem flere udgaver af bygningsreglementer og nu senest i BR18. Men overgangsperioden slutter jo en dag, hvorefter planen er, at man kun kan anvende det europæiske klassifikationssystem, fortæller Brian V. Jensen, markedschef for byggeri hos DBI, og uddyber:

- Når man overgår fra ét system til et andet, kan de hidtidige testresultater ikke anvendes. Derfor er der brug for nye brandtests i henhold til det europæiske klassifikationssystem. Men det kræver god tid. Dels fordi der inden for visse produktområder har manglet produktstandader, der understøtter det europæiske system. Og dels fordi det europæiske system på nogle områder er anderledes og lidt strengere end det danske og derfor sværere at opfylde for producenterne.

- På mange områder anvendes det europæiske system dog allerede fuldt ud nu og er det system, som oftest finder anvendelse i byggeprojekter til deklarering af brandtekniske egenskaber. Hos DBI udfører vi efterhånden også meget sjældent brandtest med afsæt i det danske system, hvilket understøtter overgangen til det fælles europæiske system, siger Brian V. Jensen.

Anvendelsesområdet er centralt

En meget afgørende forskel mellem det danske og europæiske klassifikationssystem er, at der ved test efter det europæiske system medfølger et anvendelsesområde. Det vil sige, at der i klassifikationen indgår nogle forudsætninger for, hvordan et givent materiale må anvendes, og hvad det må monteres på og i, for at klassifikationen er gyldig.

- Hvor der i de danske klassifikationer ikke er andre krav end sammensætningen af selve materialet, er der i EN-klassifikationerne krav til bl.a. bagvedliggende underlag, tilstødende bygningsdele, størrelse af hulrum, isoleringsmateriale m.m. Ved de europæiske klassifikationer af reaktion på brand-egenskaber er forskellen på anvendelsesområdet meget tydelig. For en reaktion på brand-klassifikation er en systemtest, hvor både det pågældende materiale og de bagvedliggende materialer testes sammen, siger Christian B. Andersen, funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling.

- Ved dokumentation af de enkelte løsninger i konkrete byggesager er det oftest anvendelsesområdet, der volder besvær. For der anvendes ofte produkter og løsninger, som ikke er egnede og deklarerede til den ønskede anvendelse. I de tilfælde kan det som rådgiver og entreprenør være svært at navigere i datablade, monteringsanvisninger og produktdokumentation, da tilhørende anvendelsesområde for opnået brandklassifikation jo ikke står på side 1. I stedet fremgår det ofte af klassifikationsrapporten for brandtekniske egenskaber, som ikke altid er lige let tilgængelig, siger Brian V. Jensen.

Klassifikationssystemer sidestilles

Den mest centrale brandtesttype til klassifikation af reaktion på brand efter det europæiske klassifikationssystem er DS/EN 13823, også kaldet SBI-testen (Single Burning Item), hvor der testes i et hjørne bestående af to lodrette vægstykker placeret vinkelret på hinanden. Testen kan lede til klassifikation som B-s1,d0 eller D-s2,d2 og erstatter de gamle danske klasser Klasse A- og B-materialer.

- Desværre har bygningsreglementet bare ikke forstået forskellen på de gamle danske klassifikationer og de nye europæiske klassifikationer med tilhørende anvendelsesområder. Bygningsreglementet sidestiller nemlig de to klassifikationer, siger Christian B. Andersen og kommer med et eksempel:

- En D-s2,d0-klassifikation har f.eks. et anvendelsesområde, der angiver, at et underlag skal have en bestemt tykkelse og densitet samt en reaktion på brand-klasse. Det har et Klasse B-materiale ikke. Alligevel er de to klasser sidestillet i BR18.

- Sidestillingen giver nogle utilsigtede forskelle og skærpelser, fordi de medfølgende anvendelsesområder til de europæiske klassifikationer begrænser nogle produkttyper, som ellers godt kan anvendes, hvis de danske klassifikationer bruges, siger Christian B. Andersen.

Smuthuller i det danske system

Der er ingen tvivl om, at det danske klassifikationssystem har nogle mangler. Hertil kommer, at det ikke bliver vedligeholdt eller revideret, fordi det forventes at blive udfaset på et tidspunkt. Derfor anbefaler DBI, at man designer og tester efter det europæiske system.

- Vi skal dog være opmærksomme på, at det i det europæiske system er en udfordring at anvende biobaserede materialer og genbrugsmaterialer, fordi der ofte er begrænsninger i anvendelsesområdet fra reaktion på brand-prøvningerne. Desuden kan materialer, som er testet på standardunderlag, som regel ikke bruges på biobaserede underlag.

- Det betyder dog ikke, at vi skal undgå biobaserede materialer. Men vi bør gentænke, hvordan BR18 beskriver kravene, siger Brian V. Jensen.

Hvordan kan problemet løses?

Ifølge DBI bør man lokalisere de steder i Bygningsreglementets Vejledning til kap. 5 – Brand, hvor der er et clash mellem det danske og det europæiske klassifikationssystem, og derpå udarbejde forslag til rettelser.

- De steder, hvor de danske klassifikationer sidestilles med de europæiske, bør de danske skrives ud af vejledningerne. I stedet skal brugen af reaktion på brand-klassifikationerne implementeres fuldt ud. BR18 bør indeholde en beskrivelse af, hvordan EU-klasserne skal bruges, så der opnås et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, fastslår Christian B. Andersen og tilføjer:

- Desuden bør man se på, om det i nogle tilfælde giver mening at se bort fra anvendelsesområdet eller dele af det – f.eks. ved, at BR18 omfatter konkrete beskrivelser af, hvor anvendelsesområdet ikke er vigtigt eller kan undlades. Dette kunne evt. i stedet håndteres i et alment teknisk fælleseje, siger han.

- Helt lavpraktisk ligger der dog også en oplysningsopgave i at forklare branchen forskellen på klassifikationerne – dvs. at der ved klassifikation af et givent materiale efter de europæiske standarder ikke er tale om en materialeklassifikation, men klassifikation af et system. For terminologien fra 2002 er blevet bibeholdt, så reaktion på brand-egenskaber stadig beskrives som materialeklasse og ikke produktklasse, som anvendes i landene omkring os. Det betyder, at begreberne 20 år efter implementeringen af det europæiske test- og klassifikationssystem stadig blandes sammen, siger Christian B. Andersen.