Testresultater viser vejen mod mere biobaseret byggeri
Udgivet: 14. maj 2024Byggebranchen har med Wood:UpHigh-projektet fået et videnskatalog, der kan bruges, så man kan bygge mere biobaseret i højden. Læs, hvordan eksemplerne kan danne grundlag for bedømmelser af lignende konstruktioner.
DBI’s forskningsprojekt Wood:UpHigh har skubbet til grænserne for, hvor højt man kan bygge med en kombination af bærende trækonstruktioner og biobaserede isoleringsmaterialer.
Ved projektets afslutning ligger der nu 10 testrapporter, som byggeriets parter kvit og frit kan anvende som grundlag for at dokumentere brandmodstandsevnen, når der skal bygges med biobaserede materialer i højden.
I de præaccepterede løsninger er det i dag muligt at bruge bærende trækonstruktioner i bygninger op til 12 meter og biobaseret isolering op til 22 meter. Men hvis man kombinerer de to, går grænsen allerede ved 5,1 meter. Wood:UpHigh har demonstreret, at brandmodstandsevnen ikke er en udfordring for at bygge i højden med de testede konstruktioner, mens isoleringsmaterialernes reaktion på brandegenskaber dog stadig skal håndteres af en brandrådgiver i brandklasse 3/4 som en afvigelse fra de præaccepterede løsninger.
- Det har været vigtigt for os at vise markedet, at det godt kan lade sig gøre at bygge biobaseret i højden. Byggeriet har med de ti testrapporter nu en stor værktøjskasse, der kan bruges, siger Christen Kjer-Hansen, der er DBI’s projektleder for Wood:UpHigh.
Brandtekniske bedømmelser udvider mulighederne
Hvis en arkitekt eller entreprenør ønsker det, kan de tage udgangspunkt i de konstruktioner, der fremgår af testrapporterne, og så lade en brandrådgiver håndtere den afvigelse på isoleringsmaterialets reaktion på brand, som stadig står tilbage i brandklasse 4. Hvis de ønsker at variere en konstruktion på baggrund af en eller flere af testrapporterne, er det også en mulighed, da DBI som EN17025-akkrediteret brandlaboratorium har mulighed for at lave såkaldte brandtekniske bedømmelser af brandmodstandsevnen.
- Vi havde en bygherre, som gerne ville bygge nogenlunde det samme, som vi havde dokumenteret i en af testrapporterne. Men da de specifikke brands og varemærker af materialer er anonymiseret i rapporterne, ville bygherrens brandrådgiver ikke godtage rapporten som dokumentation. Her kunne vi så tilbyde en bedømmelse på baggrund af testrapporten, og ad den vej kom bygherren hurtigt og billigt i mål med sit ønske, siger Christen Kjer-Hansen.
Testrapporterne er anonymiseret, så resultaterne ikke favoriserer en bestemt producent. Det medfører, at DBI er nødt til at lægge en ekstra margen ind, når der laves bedømmelser ud fra Wood:UpHigh-testrapporterne. Dette bliver dog rigeligt opvejet af, at rapporterne på den måde kan komme hele branchen til gavn.
Unikke sensordata giver flere muligheder
- Rapporterne fra Wood:UpHigh er super-velegnede til at lave bedømmelser ud fra, da der er målinger fra termoelementer hele vejen igennem de forskellige konstruktioner. Det er unikke data, der giver os mulighed for at se, hvordan de enkelte dele performer, og dermed har vi et godt grundlag for at f.eks. at kunne bedømme, om en testet beklædning vil kunne beskytte et alternativt bagvedliggende materiale, uddyber Christian B. Andersen, funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling.
Oprindeligt var det målet, at resultaterne fra Wood:UpHigh skulle indarbejdes i byggeriets præaccepterede løsninger. Denne ambition eksisterer stadig, men undervejs har projektleder Christen Kjer-Hansen også måttet erkende, at vejen til de præaccepterede løsninger er lang. En arbejdsgruppe sidder netop nu og ser på, hvilke resultater der kan indsendes til Social- og Boligstyrelsen, som sidenhen kan tage stilling til, om og i hvilken form resultaterne kan indgå i de præaccepterede løsninger.
- Det er vigtigt for os, at resultaterne kommer ud at leve, og at vi lykkes med at skubbe til de nuværende barrierer for biobaseret byggeri. Derfor har vi også et stort fokus på at formidle resultaterne og budskabet om, at bedømmelser kan være vejen frem til hele branchen, siger Christen Kjer-Hansen.
Wood:UpHigh har et budget på 5,3 mio. kr. og er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Uddannelses- og Forskningsministeriet via DBI’s resultatkontrakt.
Fire skarpe om brandtekniske bedømmelser
Hvad er en brandteknisk bedømmelse?
En bedømmelse er en brandteknisk vurdering af noget, der ikke er testet. Typisk laver DBI en bedømmelse, når kunden ønsker at ændre på en eller flere parametre af et produkt, som allerede er testet. Bedømmelsen kan give svaret på, om den ændrede bygningsdel eller materiale vil kunne leve op til den ønskede klassifikation eller de samme resultater som det brandtestede emne.
Eksempel 1: En dørproducent får lavet en brandtest af en dør, som er 2 meter høj. Nu ønsker kunden at markedsføre en variant af døren, som er 2,10 meter høj. Her vil en bedømmelse ofte kunne give svaret på, om det er inden for rammerne, eller om der skal en ny brandtest til.
Eksempel 2: En beklædningsproducent vil gerne kunne sælge sin K110-beklædning på et materiale, der har en lavere densitet end 300 kg/m3, der ellers er angivet som anvendelsesområde i klassifikationsrapporten. Her vil en bedømmelse ofte kunne give svaret på, om det er inden for rammerne, eller om der skal en ny brandtest til.
Hvordan laves en brandteknisk bedømmelse?
En bedømmelse tager altid udgangspunkt i en brandtest med en tilhørende prøvningsrapport. Det er ikke muligt at lave bedømmelser ud fra ETA’er, datablade, MK-godkendelser eller lignende, da DBI’s eksperter skal ind og se, hvad der rent faktisk skete under brandtesten. Prøvningsrapporter og bedømmelser er ejet af dem, der får dem udført.
Populært sagt laver bedømmeren en ’minusbunke’ og en ’plusbunke’. Hvis et produkt har bestået en given brandtest med betydelig overtid, tæller det positivt. Omvendt tæller det negativt, hvis den foreslåede ændring er en såkaldt ’ukendt variation’ – det kan f.eks. være, at man ønsker at fastholde en gipsplade med søm i stedet for skruer. Da bedømmeren ikke ud af testen kan se, hvilken betydning det har for væggens fastholdelse, tæller det i minusbunken.
Eksempel: Det er vigtigt at undersøge, hvordan døren i eksempel 1 svigtede. Hvis der var gennembrænding i toppen af døren, eller døren deformerede kraftigt under testen, vil sagsbehandleren ikke gå med til at sige god for en højere dør. Men hvis den klarede 20 minutter mere end den ønskede klassifikation, og det var omkring låsekassen, at døren endte med at svigte, så går det fint an at bedømme den 10 centimeter højere dør til at opfylde den brandtekniske klassifikation.
Hvad kan man med en brandteknisk bedømmelse?
DBI’s brandlaboratorium er akkrediteret efter EN17025-standarden. Det giver sikkerhed for uvildighed, ekspertise og kompetence. Derfor kan en DBI-bedømmelse jf. vejledningen til bygningsreglementets kapitel 5, afsnit 8.7.b bruges som dokumentation for produktets specifikke egenskaber. Og dokumentationen kan bruges i alle brandklasser, også selv om det ikke leder til egentlig klassifikation af byggevaren, som der normalt kræves af dokumentation i brandklasse 2.
Eksempel: En bedømmelse kan indeholde kompenserende tiltag, som vil kunne puttes i plusbunken. Hvis døren fra eksempel 1 svigtede pga. udbøjning, ville en bedømmelse f.eks. kunne pege på, at den højere dør kan anvendes med en trepunktslås i stedet for en normal låsekasse.
Hvorfor ikke bare lave en ny brandtest?
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en ny brandtest, da det kan vise sig, at dokumentationsgrundlaget eller kompenserende tiltag ikke kan understøtte argumentationen for den ønskede variation. Men det er en god ide at afsøge bedømmelsesmuligheden først, da en bedømmelse mange gange vil nå frem til et hurtigere og billigere resultat, der udvider anvendelsen af det enkelte produkt. En bedømmelse kan typisk laves for en fjerde- eller femtedel af, hvad en ny brandtest koster.
