Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Nyt værktøj skal skabe fremdrift i havnenes grønne omstilling

Udgivet: 20. september 2024

Hvor klar er de enkelte havne til at modtage og bunke fartøjer, som sejler på e-fuels som metanol, ammoniak og brint? Det skal et nyt værktøj give et overblik over og hjælpe med at sætte i system.

Gem artikel Artikel gemt
Hvor klar er de enkelte havne til at modtage og bunke fartøjer, som sejler på e-fuels som metanol, ammoniak og brint? Det skal et nyt værktøj give et overblik over og hjælpe med at sætte i system

Hvor klar er de enkelte havne til at modtage og bunke fartøjer, som sejler på e-fuels som metanol, ammoniak og brint? Det skal et nyt værktøj give et overblik over og hjælpe med at sætte i system.

Kursen er sat mod grøn omstilling af både fartøjer og de havne, der skal modtage og bunkre dem. Nu er der et nyt værktøj på vej, som giver havnene overblik i processen, samtidig med at rederierne får indblik i havnenes planer.

Værktøjet hedder Port Readiness Level for Marine Fuels Fuels (PRL MF) og blev præsenteret af Namrata Nadkarni fra World Ports Climate Action Program (WPCAP) på den danske konference The Port’s Role in The Green Transition, der var arrangeret af DBI, ADP og Energy Cluster Denmark.

- Det er tænkt som et globalt rammeværk og er også relevant for danske havne. Hvor dybgang og kapacitet er nogle af de parametre, der bliver konkurreret på i dag, vil evnen til at modtage skibe, der sejler på e-fuels – herunder den nødvendige sikkerhed og eventuel bunkering – blive et konkurrenceparameter i fremtiden, siger Anders V. Kristensen, der er projektleder hos DBI.


Viser havnens modenhed

Der er forskellige tilgange til anvendelsen af værktøjet. Først og fremmest kan det for et hvilket som helst brændstof bruges til at angive havnens modenhed på en skala fra 1 til 9, hvor niveau 1-3 er analysefase, 4-6 er udvikling og 7-9 er implementering. Disse niveauer gælder henholdsvis evnen til at modtage et fartøj på et givent brændstof og evnen til at bunkre det, for det kan sagtens være, at udviklingen af havnen på disse to områder sker parallelt, men med forskellig hastighed. Og det kan også være, at en given havn kun ønsker at kunne modtage fartøjer, der sejler på et givent e-fuel uden at bunkre dem.

Hvis havnen så ydermere sætter årstal på, hvornår den forventer at nå de respektive niveauer for respektive e-fuels, bliver det muligt for rederierne at disponere med den matrix i planlægningen af fremtidige ruter for deres grønne fartøjer.

- På den måde er Port Readiness Level for Marine Fuels Fuels ikke alene et planlægningsværktøj for havnen, men kan også vise dens planer for grøn omstilling for omverdenen, forklarer Anders V. Kristensen.


Grønne korridorer

Sidst, men ikke mindst vil alle disse informationer fra havne, som benytter Port Readiness Level for Marine Fuels Fuels, blive tilgængelige på en hjemmeside, hvor man som f.eks. rederi kan benytte filter-funktionen til at danne sig et overblik over, hvilke ‘grønne korridorer’ der kan forventes at åbne i de kommende år.

- Det bliver spændende at se, hvordan havne og rederier tager imod Port Readiness Level for Marine Fuels Fuels. Det bliver sikkert ét blandt mange værktøjer, men det er et godt bud på et rammeværk, der kan hjælpe havnene til at konkretisere og systematisere de grønne ambitioner og dermed accelerere omstillingen, understreger Anders V. Kristensen.

Om Port Readiness Level for Marine Fuels Fuels

Port Readiness Level for Marine Fuels (PRL-MF) er et rammeværk/værktøj udviklet af International Association of Ports and Harbors (IAPH) og World Ports Climate Action Program (WPCAP).

Det henvender sig til interessenter i havne i deres planlægning og kommunikation af deres evne til at modtage og bunkre fartøjer, som sejler på e-fuels som metanol, ammoniak og brint.

PRL-MF har ni niveauer, der spænder fra tidlig analyse over udvikling til fuld operationel kapacitet. Hvert niveau indeholder specifikke kriterier for funktionalitet og beredskab.

PRL-MF blev præsenteret i dansk regi på konferencen The Port’s Role in The Green Transition, der var arrangeret af DBI, ADP og Energy Cluster Denmark i maj 2024.

Anders V. Kristensen
Anders V. Kristensen Projektleder

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING