Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Farvel til DBI’s magasin
’Brand & Sikring’

Udgivet: 21. september 2023

DBI’s fagmagasin ’Brand & Sikring’ har eksisteret i 20 år. Men september-udgivelsen bliver den sidste. Fremover kan alle DBI’s nyhedshistorier i stedet læses her på nyhedssitet. Så meld dig til DBI’s nyhedsbrev, og få alle de gode historier, når tingene sker!

Gem artikel Artikel gemt
Brand & Sikring udkommer ikke længere
’Brand & Sikring’ har en lang historie, der går helt tilbage til 1934.

Verden bliver digital. Det samme gør DBI. Derfor vil DBI’s nyheder nu ikke længere udkomme i et trykt magasin, men udelukkende kunne læses her på DBI’s nyhedssite.

- Med nyhedssitet kan vi publicere nyheder, når tingene sker og dermed opnå større aktualitet i vores fortællinger. Desuden er det muligt at gemme og dele artikler på sitet, ligesom læserne også kan sortere i indholdet og se relaterede artikler. Samtidig har vi mulighed for at benytte virkemidler som f.eks. film og lyd, forklarer Søren Rønning, der er leder af Marketing, Kommunikation & Salg i DBI.

Magasinets lange historie

’Brand & Sikring’ har ellers en lang historie bag sig. Magasinet udkom første gang i 2003 under navnet ’Brand & Sikring’, men havde faktisk sin oprindelse helt tilbage i 1934, hvor Dansk Brandværns-Komité, som DBI udspringer af, udgav sit første magasin ’Brandværn i Virksomheder’. Dette magasin fik selskab af ’Brandvæsenet paa Landet’, og i 1970 blev de to magasiner slået sammen til månedsmagasinet ’Dansk Brandværn’.

»Med nyhedssitet er der aldrig langt til aktuelt stof inden for brand og sikring.«
Søren Rønning, leder af Marketing, Kommunikation & Salg

I 1975 blev dette til ’Brandværn’ udgivet i samarbejde med Brandinspektørforeningen. ’Brandværn’ blev nedlagt i 2003, hvorefter DBI startede udgivelsen af ’Brand & Sikring’, som nu i 20 år har været DBI’s eget magasin med fire årlige udgivelser.

Indhold og kvalitet består

Inden for de seneste år har DBI foretaget flere læserundersøgelser af ’Brand & Sikring’, som har vist meget stor tilfredshed med både format, indhold og kvalitet af magasinet. Med nedlæggelsen af det fysiske magasin og overgangen til DBI’s nyhedssite er det dog kun kommunikationskanalen, der ændres, og ikke hverken indhold eller kvalitet.

- Vi vil gerne give vores læsere og relevante brancher endnu bedre mulighed for at finde vigtig viden, når de har brug for den. Med nyhedssitet er der aldrig langt til aktuelt stof inden for brand og sikring. Desuden har man let adgang til mange af vores tidligere artikler om emner, der stadig er relevante, siger Søren Rønning.

Sådan får du DBI's nyheder

Du kan finde alle DBI’s nyhedshistorier her på sitet eller tilmelde sig DBI’s nyhedsbrev, og få nyhederne direkte i din indbakke. Tilmelder du dig nyhedsbrevet, kan du vælge dine egne nyheder og modtage notifikationer om de konkrete emner, du interesserer dig for.


DBIGTS
Søren Rønning
Søren Rønning Salgs- og marketingchef

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING