Den ultimative indsats
Udgivet: 15. juni 2022Krigen i Ukraine medfører ekstremt mange hændelser for det ukrainske beredskab og mangel på udstyr, ødelagte brandstationer, omkomne brandmænd og en voldsom belastning for den enkelte brandmand. Alligevel er beredskabet operativt i det krigshærgede land.
Frasen om, at krig er helvede på jord, er sandt. Ikke desto mindre er det den situation, som det ukrainske beredskab har befundet sig i siden slutningen af februar, hvor de russiske styrker gik ind i Ukraine. Siden da har de ca. 42.000 brandfolk i det ukrainske brandvæsen været på det, der må betegnes som en ultimativ og frygtelig opgave. Det til trods er meldingerne fra Ukraine, at beredskabet er operativt og funktionelt. Det beretter Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.
- Gennem det fælleseuropæiske beredskabssamarbejde FEU (Federation of European Fire Officers, red.), der koordinerer donationer af udstyr til det ukrainske beredskab, modtager vi løbende opdateringer fra den ukrainske general, som er øverste ansvarlige for det ukrainske beredskab, siger Bjarne Nigaard.
- Mindst 24 brandfolk har mistet livet pga. skud eller eksplosioner under indsatser. Derudover er mere end 50 blevet såret, og over 100 brandstationer og mere end 250 brandkøretøjer er ødelagte. Omfanget af hændelser er ekstremt som følge af brande og redningsopgaver i ruiner og murbrokker. Der er et stort behov for udstyr pga. den store belastning, og fordi mange brandstationer og meget udstyr bliver ødelagt. Men beredskabet er operativt og har været i funktion hele vejen gennem krigen, også i de besatte områder, siger han.
Ingen afslutning i sigte
I Danmark taler vi om et scenarie som branden i Pindstrup, der brændte i over en uge, som stort. Men det målestoksforhold er komplet ude af propositioner, hvis man sammenligner med den sidste tid i Ukraine.
- Som beredskabsmand har man al sympati for de ukrainske brandmænd. Hele scenariet er meningsløst. Uheld og naturkatastrofer finder sted, men her er det hele menneskeskabt, og det er ubærligt. Ethvert tab af menneskeliv er forfærdeligt, men i dette omfang mangler man virkelig ord. Det er en absurd og ubegribelig situation, siger Bjarne Nigaard og fortsætter:
- Krig er ekstremt i sig selv, men fra et beredskabssynspunkt er det værste i dette tilfælde, at der ikke er nogen naturlig afslutning. Herhjemme kan vi ved alt fra terror til ekstremvejr forvente en ende på indsatsen, men det er belastende ikke at kunne se en forudsigelig slutning. Det er utroligt stærkt, at de kan fortsætte indsatserne under de forhold i Ukraine, siger han.
Danmarks bidrag til det ukrainske beredskab
Både Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber har sendt udstyr til Ukraine for at hjælpe det ukrainske beredskab. De kommunale beredskaber har sendt bl.a. 506 branddragter (jakke og bukser), 231 brandhjelme, 138 heldragter og 104 brandjakker. Via FEU har de kommunale beredskaber også bidraget med tungere frigørelsesværktøj til redning i ruiner og sammenstyrtninger samt personligt ballistisk beskyttelsesudstyr – primært skudsikre veste. Beredskabsstyrelsen har sendt bl.a. et mobilhospital til Ukraine og lejrfaciliteter til Moldova til at huse flygtninge. Desuden har Beredskabsstyrelsen bidraget til, at ca. 500 tons civil nødhjælp er kommet frem til Ukraine.
Umuligt at træne til krig
Det er klart, at antallet af hændelser i en krigszone udfordrer et beredskab og dets kapacitet. Men for de enkelte ukrainske brandmænd medfører situationen også belastninger, der rækker langt ud over, hvad man normalt kan forvente som brandmand. Generelt er det utrænede det mest belastende, forklarer Henrik Lyng, der er krise- og beredskabspsykolog hos Center for Beredskabspsykologi og desuden har 25 års beredskabserfaring.
- Som brandmand forventer man at komme ud til voldsomme hændelser og se voldsomme ting. Men virkelighedens groteskhed overgår fantasien. Når man møder noget uventet, som man ikke har trænet eller forberedt sig på, fordi man ikke kunne forestille sig det, bliver man i tvivl om, hvad man skal gøre, og det er ofte de situationer, der rammer den enkelte brandmand, og som han tager med videre. Der er så mange facetter i at håndtere en krig i sit eget land, at det er umuligt at træne – de skal f.eks. måske redde bekendte eller deres egen familie, og på antallet af ødelagte brandstationer lyder det tilmed som om, de selv er direkte mål, siger Henrik Lyng
»Brandmændene skal trækkes væk i nogle timer til et sted, hvor de kan føle sig trykke og få hvile, mad og se deres familie. Det skal tænkes ind af indsatsledelsen. Ellers risikerer man udmattelse, hvor folk sætter sig og ikke rejser sig igen.«Henrik Lyng
Belastning stiller krav til restitution
Alle – også brandfolk – forventer, at de skaber orden i kaos, redder liv og slukker brande. Men i en krigszone er der opgaver, som beredskabet ikke kan løse – eller ikke kan løse tilfredsstillende. Der er også opgaver, man vælger ikke at løse, vel vidende at der er civile tilskadekomne, fordi der en anden opgave, hvor chancen for succes er bedre, og ressourcerne er begrænsede. Det strider mod brandfolkenes selvopfattelse og er også en stor belastning.
Hvor lang tid kan man så holde til det pres? Det afhænger af mange ting, men selv de mest robuste grupper har deres grænse. Derfor stiller situationen i Ukraine krav til ledelsen.
- Brandmændene skal trækkes væk i nogle timer til et sted, hvor de kan føle sig trygge og få hvile, mad og se deres familie. Det skal tænkes ind i indsatsledelsen. Ellers risikerer man udmattelse, hvor folk sætter sig og ikke rejser sig igen eller udvikler andre krisereaktioner, forklarer Henrik Lyng.
Håbet driver værket
Det kan imidlertid være svært at tage folk ud af tjeneste, så de kan hvile. For det betyder, at beredskabet kan løse færre opgaver her og nu. Til gengæld kan man udføre indsatser i længere tid. Og hvornår er det ene at fortrække frem for det andet?
- Alle brandmænd vil gerne være med, når der er behov for dem. Men det er ikke en holdbar løsning, når en indsats reelt varer i flere måneder. Der er brug for en anden organisering end ved normale hændelser, og man kan håbe, at det ukrainske beredskab har organiseret sig efter de nye vilkår, siger Henrik Lyng.
Det er et hårdt scenarie, det ukrainske beredskab befinder sig i. Men beredskabet bliver ved. Hvordan kan de holde det ud?
- Det handler om håb. De kæmper for deres land, og slaget er ikke tabt. De tror på, at det nok skal lykkes, og de håber på, at det ender godt. Det håb er værd at kæmpe for, og det driver indsatsen, understreger Henrik Lyng.
Det kan altid blive værre ...
Selvom det ukrainske beredskab befinder sig i en meget presset situation, er det ikke et regulært ’worst case scenario’. En hverdag med bomber, pansrede kampvogne og raketangreb er slem, men der er også det, der er værre – nemlig de såkaldte CBRN-våben (Chemical, Biological, Radiological and Nuclear weapons). Brug af dem vil medføre meget store logistiske udfordringer, fordi beredskabet ikke kan færdes og udføre sit arbejde, hvor det vil, og mandskab og udstyr vil risikere død og forurening ved hændelser.
Siden krigens udbrud har ca. 42.000 brandfolk i det ukrainske brandvæsen været på opgave. Foto: Ivor Prickett/Ritzau Scanpix.
