Fremtiden er stråtækt

I mange år var strå et materiale, som de fleste forbandt med gamle bindingsværkshuse og sommerhuse ved den jyske vestkyst. Men strå byder på nogle fordele og står derfor over for en stor potentiel popularitet i fremtidens byggeri. Så området er for alvor begyndt at røre på sig.

- Der er en tendens mod flere biobaserede materialer i disse år og en stigende interesse for det, man kan kalde for godt dansk håndværk. De senere år har der desuden været flere prestigeprojekter, der har benyttet strå. Et af de første større projekter var Naturum Tåkern i Sverige, der er tækket med strå på både tag og facade og blev indviet i 2012, fortæller Simon Sköld, der er Research Consultant hos DBI.

I Danmark kan vi dog også godt være med. Vadehavscentret ved Ribe, som stod færdigt i 2017, er tækket med strå på både tag og facade.

Klimafokus er godt for strå

Men strå er også så småt på vej ind i det mere gængse byggeri.

- Tækkemændene har travlt for tiden og mere travlt, end de har haft i mange år. Som samfund kan vi ikke nå klimamålene uden byggeriet, og bæredygtige materialer er en lavt-hængende frugt i den forbindelse. Det er gået op for de toneangivende parter, og det voksende fokus på klimavenligt og bæredygtigt byggeri betyder, at der er medvind for strå som materiale. Typehusfirmaet Trelleborg Huse har senest lanceret muligheden for stråtag i nogle af deres hustyper, siger Jørgen Kaarup, der er informationschef ved Straatagets Kontor.

Der bruges forskellige typer af strå og tagrør til at tække med i dag. Fælles for dem er, at de i produktionen optager CO₂ – faktisk endnu mere end træ, fordi strå vokser hurtigere – modsat produktion af f.eks. tegl, der udleder det. Selvom størstedelen af de tagrør, der anvendes i dag, importeres fra Østeuropa og Kina, er det stadig et mere klimavenligt valg.

Godt for naturen og for arkitekter

Men strå har også andre fordele, der gør, at fremtiden for materialet ser lys ud.

- En af de store potentielle fordele ved strå er, at det optager næringsstoffer, når det vokser. Det vil sige, at strå kan optage næringsoverskuddet fra landbruget, og får vi på sigt en større produktion af strå herhjemme, kan det også kombineres med ønsket om flere vådområder, siger Simon Sköld.

Strå er brandsikkert i dag

Historisk har strå været et udbredt materiale i Danmark – typisk i form af halmtækkede huse. Det medførte en stor brandfare, og det rygte har klinet til strå som byggemateriale lige siden – selvom man i dag ikke længere tækker med halm. I mange år var der sågar afstandskrav til skel på ti meter for huse med stråtag.

- Nogle tror måske, at alle tækkede tage er ens, men i dag bruges alene tagrør, og vi ved fra brandforsøg, at de kun brænder i kanterne og derefter ulmer. I Danmark har vi desuden flere godkendte metoder til at brandsikre stråtag. Den mest udbredte er brugen af brandsikker fiberdug bag stråene til at adskille strå og tagkonstruktion. Med den løsning er afstandskravet nedsat til fem meter. Og statistisk set brænder der ikke flere huse med stråtag end huse med andre tagtyper, siger Simon Sköld.

Ryet som brandfarlig har tidligere betydet, at forsikringsselskaber havde højere præmier på stråtækte huse.

- I dag er forskellen på det samme hus med og uden stråtag ned til 1.200 kr. om året. Det bør derfor ikke afholde nogen fra at vælge materialet, siger Jørgen Kaarup.

Gør klar til stråfacader

Fordelene ved strå gælder ikke kun, når det anvendes på tage – det kan også benyttes til at facadetække, selvom der ikke er tradition for det i Danmark.

- Når strå for alvor slår igennem som byggemateriale, bliver det både på tag og facade. Derfor afholdes der også kurser i det for tækkemænd, ligesom facadetækning også er på skemaet på uddannelsen som tækkemand i dag, siger Jørgen Kaarup.

Der findes ikke godkendte metoder til at facadetække i Danmark lige nu, men de første skridt i den retning er taget ved et nyt projekt, som bl.a. DBI og KADK står bag. Håbet er, at det på sigt leder til præaccepterede løsninger på området.

Der er dog også udfordringer for den stråtækte fremtid.

- Strå er et levende materiale, der ligesom træfacader kan ældes ujævnt, når det udsættes for vind og vejr. Sammenlignet med tegl og mursten medfører strå en vis usikkerhed om, hvordan det kommer til at se ud med tiden, og hvordan det skal vedligeholdes, siger Simon Sköld.

Import eller dansk strå?

Lidt ironisk kan populariteten, der skyldes det store fokus på klima og bæredygtigt byggeri, på sigt også blive en hæmsko for strå.

- Potentialet er stort. Men der er også begrænsende faktorer. For det første er der ikke mange tækkemænd herhjemme, selvom der kan importeres arbejdskraft fra f.eks. Østeuropa, hvor de også har en tradition for at arbejde med strå, siger Jørgen Kaarup og fortsætter:

- For det andet er der begrænsede materialer på nuværende tidspunkt. Og jo mere populært strå bliver i Holland, Tyskland og Danmark, desto flere er der om at efterspørge gode materialer. Man kan ganske vist importere mere fra Kina, men det er selvfølgelig mere hensigtsmæssigt at anvende danske materialer, hvis ønsket er at bygge bæredygtigt, siger han.

En løsning på det problem er den type elefantgræns, der hedder Miscanthus. Det kan dyrkes på helt almindelig landbrugsjord og kræver ingen pesticider eller gødning, når det først er plantet.

- Det er en helt oplagt måde at sikre materialer på. Dog vil det formentlig kræve tilskud, for det koster ca. 120.000 kr. at tilplante en hektar. Men det kan lade sig gøre, hvis man vil, siger Jørgen Kaarup.