Sådan bliver du kvalificeret ABA-montør
Hvis du ønsker at blive kvalificeret ABA-montør, skal du være uddannet elektriker eller fx have gennemført en uddannelse som ”Data- og kommunikationsuddannelsen”. Men udover den eltekniske faguddannelse skal du også supplere med AMU-kurserne:
Brand - Forberedelseskursus, Tætning af installationsgennemføringer
Brand 1, Grundlæggende, enkeltstående brandinstallationer
Brand 2 - Videregående ABA og andre integrerede brandanlæg
Selvom du ikke har gennemført en elteknisk uddannelse, kan du måske alligevel blive kvalificeret ABA-montør . Det forudsætter, at du i mindst 5 år har været ansat som montør i en installatørvirksomhed med andre ABA-montører og har beskæftiget dig med installation af ABA-anlæg.
Hvad er fordelene?
Hvis du arbejder eller ønsker at arbejde for en virksomhed, der har en DBI-godkendelse er det vigtigt, at du er kvalificeret montør. DBI-godkendte ABA-installatører må nemlig kun anvende kvalificerede ABA-montører.
Efter kurset kan deltageren udføre brandtætninger af alle former for installationsgennemføringer i brandadskillelser. Dvs. at deltageren har kendskab til forskellige former for brand- og røgadskillende bygningskonstruktioner samt gældende funktionskrav i Bygningsreglementet. Deltageren opfylder Bygningsreglementets krav til installationsgennemføringer i brandadskillende bygningsdele, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.
Læs mereEfter kurset kan deltageren udføre mindre og enkeltstående brandtekniske installationer (passive og aktive).Deltageren får viden om Bygningsreglementets brandkrav og tilhørende vejledninger om præ-accepterede løsninger.Deltageren får viden om forskellige enkeltstående brandanlægstypers funktionalitet samt brandstrategi og brandteknisk teori, f.eks. brandtrekanten, brandforløb og brandspredning.Deltageren lærer at installere, idriftsætte, vedligeholde, fejlfinde og reparere mindre og enkeltstående brandtekniske elektriske installationer, herunder ABA (automatisk brandanlæg), AVA (automatisk varslingsanlæg, tone- og talevarsling), IVA (internt varslingsanlæg) AVS (automatisk vandsprinkleranlæg), og ARS (automatisk rumslukningsanlæg).Deltageren får en forståelse for Bygningsreglementets krav til dokumentation, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer.
Læs mereEfter kurset kan deltageren udføre alle typer brandtekniske installationer på større og integrerede anlæg. Kurset indgår som godkendt uddannelse til at blive anerkendt som kvalificeret montør, jf. DBI-retningslinje 001. Deltageren får indgående kendskab til gældende love, bekendtgørelser og myndighedsvejledningers krav til bygningers brandsikring. Deltageren lærer at installere, vedligeholde, fejlfinde og reparere enkeltstående og integrerede brandtekniske installationer. Deltageren idriftsætter og gennemfører funktionsafprøvning af systemintegrerede anlæg ud fra et indgående kendskab til de forskellige enkeltstående brandanlægstyper og til sammenbyggede/integrerede anlæg, herunder ABA (automatiske brandanlæg). Deltageren har desuden kendskab til rumsluknings-, sprinkler- og vandtågeanlæg samt slangevindeinstallation. Deltageren kan medvirke ved akkrediteret funktionsafprøvning og systemintegrationstest. Deltageren kan udarbejde dokumentation samt vejlede brugere af brandtekniske installationer på baggrund af Bygningsreglementets krav til dokumentation, kontrol og vedligeholdelse af enkeltstående og sammenbyggede anlæg. Deltageren udarbejder dokumentation for egne kompetencer og deres grænser - herunder også, hvornår det er nødvendigt at inddrage mere sagkyndig bistand.
Læs mereEfter kurset kan deltageren projektere mindre og mellemstore Automatiske Brandalarm Anlæg (ABA). Dvs. at deltagerne kan vurdere og anvende projekteringsgrundlag for ABA på baggrund af viden om gældende regler og standarder, herunder Bygningsreglementet (BR18) med tilhørende vejledninger, retningslinjer og forskrifter. Deltageren kan udarbejde dokumentation til brug for brandrådgiverens færdigmelding af brandalarmanlægget og deltage i første akkrediterede funktionsafprøvning.
Læs mereEfter kurset kan deltageren installere automatiske brandventilationsanlæg. Dvs. at deltageren har kendskab til termisk (naturlig) brandventilation, mekanisk brandventilation, automatisk tryksætningsanlæg, røgudluftning, betjening og idriftsættelse af et brandventilationsanlæg. Deltagerne lærer at vurdere og anvende projekteringer for automatiske brandventilationsanlæg (ABV) på baggrund af viden om gældende regler og standarder, herunder Bygningsreglementet (BR18) med tilhørende vejledninger samt producentanvisninger. Deltageren installerer, idriftsætter, fejlfinder, reparerer, servicerer og vedligeholder (små og mellemstore) brandventilationsanlæg, så disse overholder gældende love og regler. Deltageren kan samarbejde med et byggeris certificerede brandrådgiver og dokumentere brandventilationsanlægget, herunder bl.a. CE-mærkning.
Læs mereEfter kurset kan deltageren installere og kontrollere nødbelysning, herunder flugtvejs- og panikbelysning. Dvs. at deltageren har viden om kabeltyper og materiel og vælger egnet udstyr til en given installation. Deltageren har kendskab til gældende love, regler og standarder og installerer og vedligeholder nødbelysningsanlæg, herunder flugtvejsbelysning og panikbelysning. Deltageren kan udarbejde dokumentation for funktionsafprøvning af flugtvejs- og panikbelysning.
Læs mereEfter kurset kan deltageren installere tone- og talevarslingsanlæg til brand. Dvs. at deltageren har kendskab til grundlæggende tekniske begreber og gældende regler om tone- og talevarslingsanlæg til brand. Deltagerne vurderer og anvender projekteringsgrundlag for tone- og talevarslingsanlæg til brand på baggrund af viden om gældende regler og standarder, herunder Bygningsreglementet med tilhørende vejledninger samt internationale standarder. Deltageren installerer, idriftsætter, fejlfinder, reparerer, servicerer og vedligeholder tone- og talevarslingsanlæg til brand. Deltageren foretager lydmålinger og vurderer disse ud fra STIPA (Speech Transmission Index for Public Address systems). Deltageren udarbejder dokumentation og vejleder brugere.
Læs mereFaglederkurset er en gennemgang af retningslinjernes forhold om praktisk udførelse af installationsarbejdet samt deltagelse i den endelige anlægsgennemgang med henblik på færdigmelding.
Læs mereHvis du arbejder med brandsikkerhed i det daglige, og ønsker et indgående og bredt kendskab til emnet, så er CFPA Brandteknisk diplomuddannelse noget for dig. Du er måske rådgivende ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller byggesagsbehandler og skal kunne diskutere brandsikkerhed med myndigheder og andre fagfolk. Diplomuddannelsen udstyrer dig med de faglige kompetencer, der gør, at du fremstår kompetent og troværdig.Uddannelsen er tilrettelagt så den kan danne dokumentationsgrundlag for personcertificering til brandrådgivere for brandklasse 2-4 samt tredjepartskontrol, bemærk dog at der er yderligere dokumentationskrav for de nævnte brandklasser.Samlet pris Den samlede pris for alle 5 moduler inkl. eksamen er i 2025 kr. 89.860,00 for medlemmer af DBI og kr. 99.845,00 for ikke-medlemmer. Læs mere om DBI medlemskab herVed tilmelding til enkeltstående moduler, kan vi desværre ikke garantere plads på uddannelsen, da de der tilmelder sig hele uddannelsen på samme holdnummer har fortrinsret.
Læs mereDu får grundlæggende viden inden for byggelovens anvendelsesområde og ansvarsbestemmelser, brandklassifikation og brandbeskyttelse med et særligt fokus på emner, der er relevante for forståelse af brandteknisk projektering i byggebranchen.
Læs mereDu får grundlæggende viden om bygningers aktive brandsikringsforanstaltninger og kendskab til elementær brandbekæmpelse. Desuden opnår du viden om de brandtekniske installationer, som kan installeres i bygninger i risikoklasse 2 og 3, svarende til brandklasse 2.
Læs mereDu får grundlæggende viden om de brandtekniske løsningmodeller, som fremgår af vejledning om brandteknisk dokumentation, samt viden om bygningers brandtekniske indretning, personsikkerhed, brandstrategi, drift og vedligehold m.m.
Læs mereDu får grundlæggende viden om beredskabslovens anvendelsesområde og ansvarsbestemmelser, samt tekniske forskrifter med et særligt fokus på emner der er relevante for forståelse af brandtekniskprojektering. Modulet vil også omhandle emner, så som risikobekendtgørelsen, risikohåndtering og skadesforebyggelse.
Læs mereModulet fokuserer på en generel opsamling på uddannelsen, suppleret med ny viden indenfor brandsikring af tage, beredskabsplanlægning, brandstedsundersøgelse, samt vejledning om varmt arbejde. Modulet vil også indeholde eksamen.
Læs mere