Gode muligheder for genanvendelse af konstruktionstræ

Vi skal anvende mere træ i byggeriet, men det er ikke givet, at det populære biogene byggemateriale kan følge med efterspørgslen. Skovrejsningsprojekter skal afhjælpe problemet, men den lange væksttid gør dem ikke til morgendagens løsning. Det kan genbrug af træ til gengæld være – gennemtænkt genbrug vel at mærke.

- Det handler om at udnytte det træ, vi har, bedst muligt. Vi skal blive bedre til at bruge genbrugstræ klogt og samtidig sikre, at nyt træ bruges, hvor det skaber mest værdi, siger Lea Sandalgård Knudsen, der er projektleder hos DBI.

Klogt genbrug er bl.a. at bevare og cirkulere bærende træ i byggeriet så længe som muligt i stedet for at downcycle det til f.eks. spånplader eller MDF. I Spireprojekt Upcycling Orangeri 2.0 blev det vist, hvordan konstruktionstræ kan genbruges i bærende konstruktioner i sekundært byggeri – i det konkrete projekt et orangeri. Potentialet i det primære byggeri er langt større – men det er barriererne desværre også.

Mere end 25 barrierer

Afdækningen af de barrierer har været omdrejningspunktet i projektet Upcycle 3.0, som har involveret både vidensinstitutioner og en bred vifte af aktører i byggebranchen. For barriererne – og løsningerne på dem – findes i hele byggeriets værdikæde. Lige fra nedrivningsfirmaer over bygherrer og arkitekter til håndværkere og byggemyndigheder.

Mere end 25 barrierer stod tilbage i Upcycle 3.0 efter en række workshops og interviews, og de har været grundlaget for den anden del af projektet: Et ‘roadmap’ med løsningsforslag til de væsentligste barrierer, som bl.a. handler om kompetencer og mindset, hvor mangel på specialiseret viden og arbejdskraft kan være et problem.

- Forudsætningen for genbrug uden downcycling er, at vi har nogle, som er dygtige til at skille vores bygninger ad i stedet for at bare at rive dem ned. Nogle nedrivningsvirksomheder gør det allerede godt, og det er blevet drøftet, hvordan vi kan styrke et fokus på denne type kompetencer. F.eks. ved at lave en egentlig adskilleruddannelse, siger Lea Sandalgård Knudsen.

Men det nytter ikke, at man står med konstruktionstræ, som er klar til genbrug efter en nedrivning, hvis ingen er parate til at bruge det.

‘Form follows availability’

Proces og design er yderligere et tema i roadmapet, hvor der påpeges en række logistikudfordringer i forhold til nedtagning, klargøring og opbevaring af genbrugstræ. Og så handler det helt fundamentalt om, hvordan man designer byggeri.

- Det kan blive ‘form follows availability’, som er en omskrivning af det gængse ‘form follows function’. Der er behov for nye designmetoder til fleksibelt at integrere genbrugstræet i byggeriet. F.eks. en parametrisk designmetode til at understøtte genbrug af hele træspær, siger Else Maria Søeborg Ohlsen og fortsætter:

EU-Standard og præaccepterede løsninger

Nogle af de største barrierer findes inden for lovgivning og certificeringer, hvor der mangler mærkning og klassifikation, der dokumenterer genbrugstræets historik, kvalitet og konstruktionsklasse.

I en rapport fra BUILD blev det konkluderet, at den største udfordring ved at udbrede anvendelsen af biobaserede materialer er fraværet af standarder, vejledning, guidelines, præaccepterede løsninger og andre typer af alment teknisk fælleseje, som kan understøtte byggebranchen i at anvende materialerne. Erfaringerne fra Upcycle 3.0 viser, at det samme i høj grad gør sig gældende for genbrugsmaterialer som træ. Det er den manglende erfaring med genbrugsvarer, som er den primære barriere for udvikling af alment teknisk fælleseje på området.

- I projektet har vi talt om, at der ultimativt er behov for en EU-standard, der specifikt understøtter anvendelsen af genbrugsmaterialer, herunder af konstruktionstræ. Den kan meget vel blive fastlagt parallelt med udviklingen af præaccepterede løsninger for genbrugsmaterialer. Men for overhovedet at nå dertil er der brug for krav, som skubber til udviklingen og øger den forskning, der er forudsætningen for en EU-standard og/eller nye præaccepterede løsninger. Det kan f.eks. være lov- eller udbudskrav om, at en vis procentdel af materialerne i nybyggeri skal være genbrug eller begrænsning af anvendelsen af virgine materialer. Det kan også være krav fra private certificeringsordninger som DGNB, siger Else Maria Søeborg Ohlsen.

Indikationer peger mod Eurocode 5

Netop forskning og teknologi er det sidste tema i projektets Roadmap, hvor manglende viden om genbrugstræs tekniske egenskaber inden for brand og statik er en barriere. Løsningen er bl.a. dokumentation af materialeegenskaber ved hjælp brandtest og nye non-destruktive testmetoder. Noget, som blandt andre DBI allerede er i gang med.

I Upcycle Orangeri 2.0 var det brandtest af gammelt konstruktionstræs brandmodstandsevne. De viste, at indbrændingshastigheden for genanvendt træ – uanset alder – holder sig inden for Eurocode 5-grænseværdierne og dermed ikke afviger brandteknisk fra nyt CE-mærket træ. I Upcycle 3.0 har DBI testet genbrugstræs reaktion på brand.

Begge serier af brandtests er blevet udført af Ph.d. stud. Aline Uldry, som sideløbende arbejder på projektet ‘Non-destructive testing of the fire properties of reclaimed wood’. Og resultaterne i Upcycle 3.0 er lige så lovende, som de var i Upcycle Orangeri 2.0, men skal verificeres yderligere i kommende projekter og tests.

- Overordnet set viser resultaterne, at gammelt og nyt træ også ligger tæt på hinanden, når det gælder antændingshastighed. Det er gode indikationer på, at gammelt konstruktionstræ godt kunne blive omfattet af Eurocode 5, siger Christian Fundby Schou, leder af Advanced Product Development hos DBI.