DBI-forsker høster international anerkendelse for arbejde med hukommelse og evakuering
Udgivet: 21. juli 2025Ph.d.-studerende Leo Willem Menzemer er blevet tildelt The Dr. Guylène Proulx, OC Scholarship for sin forskning i, hvor længe folk kan huske en specifik evakueringsvej i en bygning. Med stipendiet følger 5.000 dollars og en invitation til at fremlægge resultaterne på en konference i Canada.
- Det her er afgjort sommerens højdepunkt. Det er ikke en Nobelpris, men det føles som en meget stor anerkendelse – både for mig og for det arbejde, vi har lavet hos DBI, fortæller Leo Willem Menzemer, der er Master i Fire Safety Engineering og ved at lægge sidste hånd på en ph.d-afhandling.
En pris med historisk betydning
Stipendiet uddeles af SFPE Foundation, Society of Fire Protection Engineers, og er opkaldt efter Dr. Guylène Proulx, en af pionererne inden for forskningen i menneskelig adfærd i nødsituationer. Hun var blandt de første til at dokumentere og analysere, hvordan mennesker rent faktisk reagerer i evakueringssituationer, og hendes forskning har haft stor indflydelse på moderne brandsikkerhedsregulering. Prisen gives til studerende, der viderefører hendes arbejde og bidrager med ny viden, som kan anvendes i praksis.
- Jeg nåede desværre aldrig at møde dr. Proulx, da hun gik bort alt for tidligt. Men det er særligt meningsfuldt at modtage en pris, der i hendes navn anerkender vigtigheden af menneskelige faktorer i brandsikkerhed, siger Leo Menzemer.
Hukommelse og flugtveje i fokus
Leo Menzemers forskning tager fat i et overset, men helt centralt spørgsmål: Hvis du under en øvelse lærer, hvor nødudgangen er placeret i bygningen, kan du så huske det, når det virkelig gælder? Det handler om at forstå, hvordan rumlig information – f.eks. placeringen af flugtveje – bliver lagret i hukommelsen, og hvordan den viden nedbrydes over tid.
I en række eksperimenter har Leo Menzemer brugt virtual reality til at guide testpersoner gennem flugtvejen i en bygning. Efterfølgende har han så testet, hvor godt de kunne huske informationen en dag, en uge og flere måneder efter.
»Vi forsøger at finde ud af, hvad der sker med vores hukommelse, når vi ikke bliver mindet om evakueringsveje i længere tid.«
- Vi forsøger at finde ud af, hvad der sker med vores hukommelse, når vi ikke bliver mindet om evakueringsveje i længere tid. Kan man forudsige, hvor hurtigt vi glemmer? Og hvilken betydning har det for, hvor ofte vi bør træne evakuering f.eks. på en arbejdsplads, lyder det fra Leo Menzemer.
Kan man huske flugtvejen efter et år?
De endelige resultater fra forsøget er endnu ikke klar, bl.a. fordi Leo Menzemer også gerne vil undersøge, hvor god testpersonernes erindring om flugtvejen er efter et helt år. De foreløbige data antyder dog, at personer med forhåndskendskab til bygningen ser ud til at huske ruten bedre og i længere tid. Det åbner op for nye overvejelser i forhold til, hvordan man tilrettelægger brandøvelser i forskellige typer bygninger og målgrupper.
Leo Menzemer håber at kunne bruge sine resultater til at modellere såkaldte hukommelseskurver, som kan vise, hvordan og hvornår hukommelse svækkes.
Fagligt skulderklap og global eksponering
Ud over æren og den økonomiske støtte får Leo Menzemer også mulighed for at dele sin forskning med et internationalt publikum. I oktober rejser han til Vancouver, hvor han skal præsentere sine foreløbige resultater ved en poster session på SFPE’s årskonference og officielt modtage prisen på scenen.
Derudover er han i dialog med SFPE Foundation om mulige fremtidige aktiviteter – f.eks. webinarer eller præsentationer ved europæiske SFPE-konferencer – for at formidle resultaterne bredt og bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis i branchen.
- Jeg håber, at mit arbejde kan være med til at gøre brandøvelser og træningskrav mere målrettede og effektive. Det handler i sidste ende om at sikre, at folk faktisk kan finde ud i tide, hvis ulykken er ude, siger Leo Menzemer.
