Nye projekter skal give gennembrud for genbrug
Udgivet: 9. marts 2022Bæredygtighed er hot, men byggebranchen er kølig, når det gælder genanvendelse af byggematerialer. Usikkerhed om bl.a. brandegenskaber skal ryddes af vejen, før de får deres gennembrud. Det arbejder DBI på med flere nye projekter.
Det mest bæredygtige byggeri er det, som aldrig blev opført!
»Hvis genbrugsmaterialer skal opnå et gennembrud, er vi er nødt til at finde løsninger, som gør det muligt at dokumentere deres egenskaber.«Christian Fundby Schou, Head of Advanced Product Development, DBI
Trods grønne ambitioner og tiltag hos bygherrer og producenter er byggematerialer en stor kilde til udledning af drivhusgasser. Ifølge World Green Building Council udgør klimagasser fra produktion og transport af byggematerialer, nedrivning og affaldshåndtering fra byggeri mere end 10 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Og i Danmark stammer op mod 80 % af klimaaftrykket i en bygnings levetid fra byggematerialerne. Altså er der et stort uudnyttet potentiale i at genanvende materialer som træ, stål, beton og mursten. Dels ved at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt, dels ved at genanvende materialer fra byggeri, som bliver helt eller delvist revet ned.
Men der er flere hindringer for genbrug af byggematerialer – f.eks. om det er økonomisk rentabelt, og hvilken styrkeevne genanvendte byggematerialer har. Og så er der brandsikkerheden: Hvilke brandegenskaber har byggematerialer, som har været i bygninger i årtier – ja, måske endda i mere end et århundrede?
- I dag skal genbrugte materialer leve op til samme brandkrav som nye. Hvis genbrugsmaterialer skal opnå et gennembrud, er vi er nødt til at finde løsninger, som gør det muligt at dokumentere deres egenskaber, så de kan komme på markedet, siger Christian Fundby Schou, som er leder i Advanced Product Development hos DBI.
I dag skal genbrugte materialer leve op til samme brandkrav som nye.Beslutningsstøtte til brandrådgivere
Cirkulære byggevarer er således et fokusområde hos DBI, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Spireprojekt Upcycling Orangeri 2.0, som har DBI som projektleder og er finansieret via WE BUILD DENMARK med midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Projektet skal fremme brugen af genbrugsmaterialer til konstruktioner i nybyggeri ved at udvikle nye metoder til brandteknisk dokumentation uden at udføre fuldskala-brandtests. I projektet bliver genanvendt spærtræ fra tagkonstruktioner på ældre bygninger brugt til bærende konstruktioner i et nyt orangeri i boligforeningen Plus Bolig i Aalborg.
- Vi vil udvikle metoder til at vurdere elementer som træ uden at brænde det af. Vi ved, at træ opfører sig forskelligt, så i projektet agter vi at anvende træets densitet sammen med ikke-destruktive teknologier til at udvælge og kategorisere træet, som vi så brandtester for at afdække komparativt, hvordan træet performer sammenholdt med nyt CE-mærket træ, siger Christian Fundby Schou og forsætter:
- Metoderne skal munde ud i en metode og et beslutningsstøtteværktøj til brandrådgivere, så de kan tage højde for de usikkerheder, der er ved indføre genanvendte byggematerialer i nybyggeri.
Spireprojekt Upcycling Orangeri 2.0
Projektet er finansieret via WE BUILD DENMARK med midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og udføres i samarbejde med Frandsen & Søndergaard K/S, Titan Nedbrydning A/S, Arkitektfirmaet Nord A/S, Plus Bolig og Teknologisk Institut. DBI er projektleder.
Genbrugsmaterialer skal CE-mærkes
Ud over spireprojektet har DBI for nylig ansøgt om et nyt erhvervsforskerprojekt sammen med DTU, som skal forske i og udvikle en metodologi til ikke-destruktiv vurdering af genbrugte bærende træelementer. Desuden er DBI involveret i DTU’s igangværende store forskningsprojekt ved navn Business Reuse, der udvikler metoder til at teste styrke og kvalitet af bærende genbrugsbyggematerialer.
Ultimativt handler det om at finde frem til den hellige genbrugsgral:
- Vi skal skabe fremtidens skalerbare metode til dokumentation af genbrugte byggematerialer. Målet er en standardiseringsproces, så genbrugsmaterialer kan blive CE-mærkede, fastslår Christian Fundby Schou.
Ny brandbeskyttelse kan bevare gamle konstruktioner
Riv ned, byg nyt. Det er den sikre løsning, når man vil være sikker på byggeriets brandegenskaber. Indtil nye metoder og ikke-destruktive tilgange bliver en mulighed, findes der dog en vej til at lade eksisterende bygningskonstruktioner af beton, stål og træ bestå i bæredygtighedens og bygningsdesignets navn: Brandbeskyttelse af eksisterende bygningskonstruktioner.
Det er aktuelt, hvis man vil ændre et byggeris anvendelse, f.eks. fra kontor til bolig, eller hvis man i forbindelse med renovering vil ændre eller fjerne eksisterende brandbeskyttelse af æstetiske årsager, f.eks. ved frilægning af træ- eller stålkonstruktioner.
Men præaccepterede løsninger til brandbeskyttelse kommer til kort, fordi man ikke kender brandegenskaberne for de specifikke gamle materialer, som indgår i de bygningskonstruktioner, der skal bevares. Løsningen på det er brandtest.
- Vi kan i de fleste tilfælde ikke brandteste det gamle produkt, men vi kan teste et sammenligneligt system og på den måde give brandrådgiverne den nødvendige dokumentation, forklarer Niklas Overgaard, der er civilingeniør i DBI’s brandlaboratorium.
Løsninger med genanvendelse af materialer og konstruktioner ryger i brandklasse 3 eller 4, så det vil være op til en brandrådgiver at beslutte, hvorvidt der skal kalkuleres med en sikkerhedsfaktor. Det kan f.eks. være, at den brandmaling, som brandtesten er udført med, skal påføres i ekstra tykkelse på den konstruktion, som bevares for at opveje eventuelle reducerede eller ukendte materialeegenskaber. Eller løsningen kan være at tænke i kompenserende tiltag som f.eks. sprinkling.
Ældre bygningskonstruktioner kan sagtens være brandbeskyttede, da de i sin tid blev opført. Men dels sker der udvikling inden for brandbeskyttelsesprodukter og nye mere krævende teststandarder, og dels er det svært at vide, hvor effektiv den gamle brandbeskyttelse reelt er.
- Det kan f.eks. være, at brandmalingen på et tidspunkt er blevet beskadiget eller overmalet med almindelig maling. Derfor kan det være nødvendigt at reducere dens originale brandmodstandsevne eller helt se bort fra den, og hvis konstruktionen stadigvæk skal modstå brand i f.eks. 60 minutter, vil det kræve yderligere brandbeskyttelse, konstaterer Niklas Overgaard.
