Alternativ dokumentation giver stråtækt facade på skole

Siv og strå er i mange år skudt op på Falster i rigt mål. Og fordi der er nok af det, har materialerne også banet sig vej ind i de lokale bygninger, hvor de især er blevet anvendt på tage. I dag er det dog ikke kun strå, der skyder op af en mark uden for Nykøbing Falster. For her er byggeriet af Sundskolen også i gang. Bygherre er Guldborgsund Kommune, og der har siden projektets start været fokus på bæredygtighed. Så hvad var mere naturligt end at beklæde facaden med strå, som både er bæredygtigt og et respektfuldt nik til den lokale byggetradition?

- Bygningen er i 2 etager med fag- og projektlokaler i stueetagen og klasseværelser på 1. sal. Den er cirkulær omkring et gårdrum, der er beskyttet mod vinden. Facaden på indersiden er i termowood, mens facaden på ydersiden af 1. sal tækkes med 220 mm strå, fortæller Per Ebbe Hansson, der er Head of Learning hos Henning Larsen Architects.

Ingen præaccepteret løsning

Det er imidlertid ikke uden problemer at anvende strå som byggemateriale. Især ikke på en skole, især ikke på facaden, og især ikke under BR18.

- Det viste sig at være problematisk. Der findes allerede byggeri med stråtækte facader, men de er godkendt under det gamle bygningsreglement, og den nye certificeringsordning trådte i kraft under projekteringen af byggeriet, siger Per Ebbe Hansson.

Med BR18 og certificeringsordningen var det dermed op til bygherre og rådgivere at dokumentere, at den tækkede facade var tilstrækkeligt sikker. Da der ikke findes nogen præaccepteret løsning for facader tækket med strå, skulle der en anden form for dokumentation til. Derfor rakte byggeledelsen ud til DBI.

- Det var lidt et prestigeprojekt, for selvom man kan anvende alternativ dokumentation, er der intet klart overblik over, hvad der skal til, eller hvordan man gør. Derfor måtte vi anvende det tunge analytiske skyts, siger Robert Firkic, funktionsleder i Advanced Fire Testing hos DBI, og fortsætter:

- Der findes ingen specifik test eller standard til formålet. Vi så derfor på funktionskravene til projektet, og på den baggrund opstillede vi en række acceptkriterier for facaden og designede de tests, der skulle til.

Det endte med 2 fuldskalatests af stråtækte facader. Dels en fuldskala-facadebrandtest og dels én, hvor man satte vind på udsnit af facaden, mens den brændte – begge for at indsamle data til efterfølgende analyse.

- Ved fuldskalatest af facader ser vi b.la. efter, om der er nedfald, og om branden spreder sig fra etage til etage. Men her var det anderledes. Vi indsamlede bl.a. data om, hvordan ilden spredte sig vandret, og hvad vinden og strålevarmen betød. Med disse data kunne vi derefter udføre en række analyser og simuleringer, siger Robert Firkic.

Grønt lys til grøn facade

Efterfølgende designede man en facade, som levede op til funktionskravene. Med de indsamlede data om, hvordan facaden brændte, kunne man simulere en brand for at se, om den designede facade levede op til forventningerne.

- Vi endte med at opdele facaden i 4 sektioner. Først prøvede vi at adskille dem med træ, men det virkede ikke. Derfor blev løsningen at anvende brandbarrierer, som helt adskiller sektionerne og forhindrer, at en brand kan sprede sig på facaden, siger Per Ebbe Hansson.

Analyser og simuleringer kunne også anvendes til at bestemme bredden og dybden af de lodrette brandbarrier. Både projektets brandrådgiver og den tredjepartskontrollant, der er nødvendig i brandklasse 4, var med under hele processen, til den endelige løsning og dokumentationen var godkendt.

God tid giver gode løsninger

Det er en pointe, der er værd at huske på, mener Robert Firkic.

- Vi ser ofte, at projekter, der kræver andet end de præaccepterede løsninger, bliver skudt til hjørne af bygherrer og rådgivere. Det er nemt at sige, at det er for dyrt at lave alternative løsninger og i stedet bygge traditionelt og sikre tilstrækkelig brandteknisk dokumentation og få byggeriet godkendt. Utraditionelt byggeri er også dyrt, men det kan godt lade sig gøre, siger Robert Firkic og fortsætter:

- Dette projekt viser, at man kan håndtere projekter, der ligger uden for brandklasse 2, hvis man har den rette viden og faciliteterne til det. Den type opgaver er DBI specialiseret i. Men man skal fra projektets start vide, at man vil anvende alternativ dokumentation. For jo bedre tid man har, desto bedre løsninger kan man designe – både i forhold til æstetik og økonomi. Inddrager man tidligt brand som et designparameter, giver det mulighed for i højere grad at integrere eventuelle kompenserende tiltag i designet, siger han.