Vindmøllevinger bliver til solafskærmning
Udgivet: 8. juni 2022Der er i stigende grad behov for at tænke genbrugsmaterialer og træ ind i nybyg. Men hvordan gør man et byggeprojekts brandrådgiver tryg ved at genbruge dele af vindmøllevinger som solafskærmning på eksempelvis et højhus på næsten 100 meter med en bærende konstruktion af træ? Det er Lendager Group i gang at dokumentere i samarbejde med DBI.
Som de står der på land og vand og høster CO2-neutral energi fra vinden, er de om nogen symboler på den grønne omstilling. Men vindmøller er ikke kun en del af løsningen. De er også et problem. Et affaldsproblem. Ifølge WindEurope vil der være ca. 66.000 ton udtjente vindmøllevinger i Europa i 2025, og i 2040 estimeres tallet at være 230.000 ton årligt. Og da der endnu ikke findes metoder til at genanvende glasfibermateriale blandet med epoxy i stor skala, havner materialet i dag på deponi, hvor det bl.a. bliver gravet ned i jorden. Det problem vil Lendager Group – som har specialiseret sig i at udbrede cirkulær økonomi i fremtidens bæredygtige byer og bygninger – gerne afhjælpe.
- Mange af vores projekter opstår ved, at vi opdager et affaldsproblem, som starter en idéudvikling: Hvordan kan man deponere affaldet i byggeri, så det får en levetid mere? Den idé pitcher vi så til en bygherre, forklarer Mathias Ruø Rasmussen, som er Architect MMA og Lead designer in Innovation and Product Development hos Lendager Group.
- Vi er kommet langt mht. genbrugsbeton, træ og vinduer. Næste skridt er vindmøllevinger. Her arbejder vi på at udvikle et skalérbart system, hvor udtjente vindmøllevinger kan genbruges til solafskærmning i fremtidens højhuse bygget af træ, uddyber han.
Brand skal ikke slukke idélysten
Men man hænger ikke uden videre massevis af op til 3,5 meter høje udskæringer af vindmøllevinger vertikalt på næsten 100 meter høje facader. Faktisk kan det ifølge bygningsreglementet ikke lade sig gøre inden for de præaccepterede løsninger. Derfor tog Lendager Group fat i DBI’s udviklingsafdeling, som foreslog en funktionsbaseret tilgang – bl.a. med en serie nedskalerede facadebrandtests som dokumentationsgrundlag.
- Brand skal ikke slukke idélysten. Jo tidligere man tænker brand ind, desto før kan man tænke ind i en funktionsbaseret løsning og designe byggeriet efter materialernes egenskaber, siger Christian Fundby Schou, som er Leder for Produktdesign & Markedsadgang hos DBI.
Foreløbig er der udført to nedskalerede facadebrandtests hos DBI, som da også har givet materiale- og designovervejelser. Bl.a. har det vist sig, at en vindmøllevingedel med brandhæmmende, opskummende maling ikke er en bedre løsning end en ubehandlet vindmøllevingedel. Begge bryder i brand på et tidspunkt, og branden kan sprede sig lodret i og på facaden. Derfor er Lendager Group begyndt at tænke i design, som kompenserer.
- Ét koncept, vi ser på, er, hvordan vi ved at bringe vinduernes placeringer i spil kan skabe forskydninger mellem solafskærmningerne fra etage til etage, så de ikke hænger over hinanden. Derved reduceres risikoen for brandspredning, siger Mathias Ruø Rasmussen.
Alternative metoder
Det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt og i hvilken form vi vil se vindmøllevinger genbrugt til solafskærmning på højhuse. Men Mathias Ruø Rasmussen arbejder på konkrete projekter og oplever, at rådgivningen fra DBI kvalificerer hans dialog med brandrådgiver ved hjælp af data, som ikke hidtil har været tilgængelige.
- Man kan med fordel bringe DBI ind på et tidligt tidspunkt i projekterne. Jeg kunne have sparet mange steps under udviklingen ved at arbejde med alternative metoder til dokumentation og tidligt zoome ind på målet, konstaterer Mathias Ruø Rasmussen.
Fustager skal blive til facadebeklædning
I samarbejde med Carlsberg har Lendager Group etableret Re-plastic, hvor udtjente DraughtMaster-fustager, som er lavet af plastic, bliver til møbler. Med DBI som rådgiver arbejder Lendager Group også på at udvikle en præaccepteret løsning til facadebeklædning, hvor fustagerne bliver genanvendt.
Læs mere på: re-plastic.dk
