Tour de Beredskab
Udgivet: 15. september 2022De danske etaper i Tour de France medførte et væld af opgaver for stort set alle dele af det danske beredskab. Det kræver nemlig koordination og mange ressourcer at sikre 200 km landevej mod alt fra terror til løse hunde og trængsel blandt tilskuerne.
Årets Tour de France var dansk på mange måder. Selvom Jonas Vingegaard og resten af feltet måske arbejdede hårdest, betød de 3 etaper i Danmark også, at de danske beredskabsmyndigheder og et stort antal frivillige kom på arbejde med at sikre et unikt event. For til trods for at det danske beredskab har erfaring med en lang række opgaver, skilte Tour de France sig ud.
- Ved så stort et event er alle led af sikring og sikkerhed tænkt med – lige fra terror til trafik, siger Jan Samuelsen, der er medejer af kulturproduktionskollektivet Indgreb og koordinationsansvarlig for ruten på de danske etaper.
- Der findes ikke et større event. Der er mange tilskuere, og det er helt åbent på lange stræk. Det er et enormt omrejsende cirkus, siger han.
- Andre lignende opgaver er typisk stationære – f.eks. en koncert eller en fodboldkamp på et stadion. Med Tour de France bevæger stadion sig med 50 km/t. gennem en stor del af landet og et utal af kommuner, regioner og politikredse. Det gør indsatsen markant anderledes, siger Peter Dahl, der er chef for beredskabet i Københavns Politi, som ledte opgaven med at koordinere sikringen af Tour de France i Danmark.
»Der findes ikke et større event end Tour de France. Der er mange tilskuere, og det er helt åbent på lange stræk.«
Crowd management af 1,7 mio. tilskuere
Et cykelløb som Tour de France medfører således en stor opgave med at sikre ruten for trafik, lukke veje, sikre afspærringer og eskortere løbet. Man anslår desuden, at ca. 1,7 mio. tilskuere har været ude at se en af de 3 danske etaper, hvilket også stiller krav til styring af tilskuerne, hvis det skal blive et succesfuldt event.
- Ved de steder på ruten, hvor der ville samle sig flest mennesker, var der medarbejdere og frivillige, der fordelte tilskuerne og ledte dem andre steder hen, hvor der var bedre plads. Samtidig blev arealer holdt fri, så beredskab kunne komme til i nødstilfælde, og tilskuerne kunne evakuere i tilfælde af voldsomt vejr eller dødsfald samt komme væk igen, når løbet havde passeret, siger Thomas Rydahl, der er direktør i Event Safety og sikkerhedsrådgiver for Grand Départ i Danmark.
Men selv for et Tour de France var der usædvanligt mange tilskuere ved etaperne i Danmark. Så mange mennesker sammen kan give gnidninger, og derfor var det også en forholdsvis stor opgave for politiet at være til stede og opretholde ro og orden.
Eget franske mini-beredskab
Bevægelsen gennem landet gav behov for mange ressourcer for at sikre løbet. For det kan i sagens natur ikke lade sig gøre at have de samme folk til at stå ved starten, undervejs og ved slutningen af løbet. Så for at sikre, at der var ressourcer til stede på hele ruten, var antallet af involverede politifolk og frivillige højt. De danske kræfter har imidlertid ikke stået alene med opgaven. Den verdenskendte arrangør af store sportsarrangementer, Amaury Sport Organisation (ASO), har stor erfaring med at afvikle løbet og har planer for, hvordan man gør det sikkert.
Faktisk havde ASO deres eget lille mini-beredskab med til Danmark. Det omfattede bl.a. mindre brandbiler, som kunne slukke brande i bilerne i karavanen, der kørte forud for feltet, og et par ambulancer, som fulgte med karavanen og feltet. Derudover var der en gruppe franske gendarmer, der udgjorde den inderste del af motorcykeleskorten og sikkerheden omkring selve feltet på ruten. ASO har også veludviklede planer for, hvordan man opbygger og sikrer områderne i start- og målbyerne, som blev tilpasset danske forhold i samarbejde med dansk politi og sikkerhedsrådgivere.
- Gendarmerne, som også sikrede de relativt få områder, der var afskåret fra offentligheden i mål- og startbyer, blev sat sammen med danske vagter, så de kunne kommunikere til de danske tilskuere, siger Thomas Rydahl.
Afspærring og sikring mod trafik på ruten blev håndteret af ca. 2.100 frivillige. Ruterne blev spærret og åbnet igen, som feltet nærmede sig eller havde passeret, så vejene ikke var lukkede hele dagen.
»Det var en sejr for det forudgående arbejde og de mange myndigheder, der var med til at arrangere det.«
Katastrofeberedskab klar hver dag
Ud over at være forberedt på alle de forventelige opgaver ved et stort cykelløb var man også forberedt på det uforudsete. For hver etape blev der etableret et såkaldt kommandostade i målbyen af politiet, hvor alle, der var involveret i den pågældende etape, sad med – bl.a. kommuner, regioner, hjemmeværn og lokalt beredskab.
Skete der hændelser, der f.eks. krævede, at en ambulance krydsede ruten, kunne det tilrettelægges mellem de relevante parter her, så løbet ikke blev påvirket. Og hvis der opstod situationer, der kunne påvirke løbet – som store brande nær ruten eller andre store hændelser – ville man hurtigt kunne danne sig et overblik og træffe beslutninger.
- Det handler om at have en grundparathed, når man forbereder sig på at håndtere det uforudsigelige. Vi anvendte den kriseberedskabsstruktur, som alle dele af beredskabet kender og træner i forvejen. Vi sad tæt sammen, og alle var fuldt bemandede, som hvis der var indtruffet en katastrofe, så vi kunne træffe beslutninger lynhurtigt, siger Peter Dahl.
Særligt politi i sidegaderne
Med så offentligt og stort et event følger også truslen om terror. Efter terroranslaget ved Krudttønden er beredskabet blevet opgraderet i forhold til lignende hændelser. I Københavns Politi træner man flere gange om året store scenarier, hvor de relevante myndigheder samarbejder på kryds og tværs.
- Vi ved, at der er en trussel mod store arrangementer med mange mennesker, og der findes ikke et større og mere offentligt arrangement end Tour de France, siger Peter Dahl.
- Når der er mange mennesker forsamlet, er vi til stede på de rette steder og med de rette kompetencer. Under Tour de France fulgte politifolk med særlig uddannelse og udrustning til håndtering af terroranslag med løbet rundt i landet. Vi har flere ansigter ved sådan et arrangement – vi viser ét over for tilskuerne, men vi har andre folk i sidegaderne. Trusselsbilledet i Danmark har forandret sig, det skal vi kunne imødekomme, og det kan vi, siger Peter Dahl.
Al planlægning og koordination gik imidlertid op i en højere enhed, og det hele gik, som det skulle.
- Der var god opførsel hele vejen rundt. Der var god stemning på ruten, folk havde en fest, og løbet var velafviklet. Det var en sejr for koordinationen, det forudgående arbejde og de mange myndigheder, der var med til at arrangere det, fastslår Jan Samuelsen.
De danske etaper af Tour de France
De første tre etaper af årets Tour de France blev kørt i Danmark. Prologen – også kaldet Grand Départ – blev kørt i København, mens de følgende to etaper gik fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg. Ca. 1,7 mio. tilskuere overværede de tre etaper i alt.
Danmark indgav i 2016 en ansøgning om at få Tour de France til Danmark, og aftalen om dansk Tour-start faldt på plads i 2019. I første omgang var det planen, at det skulle være i 2021, men COVID-19 og EM i fodbold i bl.a. København i 2021 betød, at de danske etaper blev flyttet til 2022.