Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret
Gå til Nyhedsoversigten

Simpelt byggeri er stadig meget dyrt

Udgivet: 4. marts 2021

Med implementeringen af BR18 og certificeringsordningen for brandrådgivere stod det hurtigt klart, at der var brug for tilpasninger, som gør det muligt at opføre simpelt byggeri uden at tilknytte en certificeret brandrådgiver. Alligevel er mindre byggeprojekter stadig meget dyre.

Gem artikel Artikel gemt
Simpelt byggeir

Ombygning af garage, flytning af en væg, opførelse af nyt skur eller drivhus. Der er masser af eksempler på simpelt byggeri, som er blevet uforholdsmæssigt dyrt pga. krav om tilknytning af en certificeret brandrådgiver. Præciseringer i bygningsreglementet skulle ellers råde bod på den kendsgerning, at store og små byggeprojekter skæres over en kam, men der er fortsat mange eksempler på simpelt byggeri, der bliver alt for dyrt og derfor opgives.

- Certificeringsordningen fungerer fint nok i forhold til større byggeri, så lige nu er det udfordringerne med simpelt byggeri, der stjæler billedet, siger brandteknisk rådgiver hos DBI, Lars Vædeled Roed, og fortsætter:


- Præciseringerne i bygningsreglementet skulle bl.a. afhjælpe ved grænsetilfælde, og i efteråret udkom en vejledning om ombygning. Men det har ikke hjulpet tilstrækkeligt, for vi ser stadig byggeri, hvor honoraret til den certificerede rådgiver overstiger udgifterne for selve byggearbejdet, siger han.

Store dokumentationskrav

Udfordringen består i, at mange ombygninger, også hos private, meget hurtigt kommer op i brandklasse 2 og 3 og derfor kræver en certificeret brandrådgiver.

»Vi ser stadig byggeri, hvor honoraret til den certificerede rådgiver overstiger udgifterne for selve byggearbejdet«
Lars Vædeled Roed, brandteknisk rådgiver hos DBI

- Så snart der er en certificeret rådgiver på, er dokumentationsomfanget ret markant. Så selvom man har tilpasset bygningsreglementet og nu i højere grad skelner mellem store og små byggeprojekter, skal der stadig betales for dokumentationsarbejdet. Dermed er der grænser for, hvor billigt det kan blive, siger Lars Vædeled Roed og tilføjer:


- Lige nu drejer det sig dog også om, at der ikke er opbygget rutiner endnu, og at alting derfor tager længere tid. Men det hele kommer nok til at se mere fornuftigt ud, når vi finder det rette niveau.

Politisk fokus

De høje udgifter og det stigende antal henlagte byggeprojekter fik i januar Venstre-politikeren Anni Matthiesen til at udfordre indenrigs- og boligministeren Kaare Dybvad Bek med et par §20-spørgsmål i folketingssalen. ”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at kravet om certificerede rådgivere på byggeprojekter – pga. tårnhøje opkrævninger – tvinger både private borgere og virksomheder til helt at opgive projekter”, lød det ene spørgsmål.

Spørgsmålet kom i kølvandet på en historie om en virksomhed, der havde måttet skrinlægge adskillige altan-byggeprojekter, fordi slutprisen blev for høj med en certificeret rådgiver. Desuden havde Anni Matthiesen selv fået flere og flere henvendelser fra borgere, der var bekymrede over de forhøjede byggepriser.

”Det er min forventning, at Styrelsen i samarbejde med relevante parter vil finde et passende dokumentations- og kontrolniveau, der forener hensynene til høj sikkerhed og administrative byrder”, svarede ministeren.

Forslag til forbedring

I februar var boligministeren så indkaldt til et samråd i boligudvalget, hvor temaet var det samme. Her erkendte han, at det naturligvis er et problem, når simpelt byggeri bliver dyrere end intentionen, og at der bør gøres noget på området. Bl.a. foreslog han at indføre begrænsede certificeringer, så en rådgiver f.eks. kun var certificeret til at godkende altaner. Det ville sænke prisen, mente han.

Også borgmesteren i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, er klar med forslag til, hvordan dokumentationskravene kan reduceres i forbindelse med små byggeprojekter. I kronikken ’Et hønsehus kan godt undvære dokumentation om en brandvæg’ foreslår hun således at lave et småbygningsreglement for carporte, hønsehuse og den slags – og evt. også inddrage sommerhuse og enfamiliehuse i et sådant reglement.

- Det gælder desuden om at udvikle nogle skabeloner og effektive arbejdsgange, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, fastslår DBI-brandrådgiver Lars Vædeled Roed.

Forskel på land og by

Et andet aspekt i diskussionen er den økonomiske skævvridning, som certificeringsordningen skaber mellem land og by. Ordningen havde oprindeligt til formål at sikre en ensartet behandling af byggesager på tværs af kommunerne, så løsninger ikke blev godkendt i nogle kommuner og afvist i andre. Virkeligheden har dog vist sig at rumme nye problemstillinger.

For renoveringer i traditionelt billige områder bliver med brug af certificerede rådgivere nu langt dyrere end før, og det smitter af på lejepriserne, der dermed minder mere om prisniveauet i landets største byer. Det går ikke, erkender boligministeren, uden dog at have noget konkret svar på en løsning.

- Har man et mindre projekt og bor i en lille by, kan det også virke lidt voldsomt at tage kontakt til en certificeret brandrådgiver langt væk fra lokalområdet. Omvendt kan man sige, at en certificeret rådgiver ikke er begrænset af kommunegrænser, og meget jo kan klares fra distancen i disse digitale tider, siger Lars Vædeled Roed.

Lars Vædeled Roed
Lars Vædeled Roed Brandteknisk rådgiver, Bygningsingeniør Master i Brandsikkerhed

Relaterede artikler

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING