Trækker ler det længste strå?

Der er ikke meget strå eller tagrør i nutidens byggeri. Selvom det naturskabte materiale i århundreder var et af de mest anvendte byggematerialer i Danmark, er et stråtækt tag i dag en forholdsvis sjældenhed. For slet ikke at tale om stråtækte facader, der trods navnet udføres med tagrør. De er populære i f.eks. Holland, men ekstremt sjældne i Danmark. Der er imidlertid god grund til at se nærmere på materialet igen. For tagrør er et naturmateriale, der kan dyrkes herhjemme, og i modsætning til så mange andre byggematerialer optager det CO₂ under produktionen fremfor at udlede det. Dermed kan det være en del af løsningen, når byggeriet skal nedbringe sin udledning.

- I projektet brandtester vi tækkede facader, der er behandlet med forskellige miljøvenlige brandimprægneringer. Formålet er at undersøge, hvilke egenskaber det tilfører den tækkede konstruktion, og hvilke bæredygtige muligheder det kan tilbyde, siger Anne Beim, der er professor på det Kgl. Akademi og leder af Center for Industriel Arkitektur (CINARK).

Erstattet af CO₂-tunge materialer

Idéen med at anvende ler og andre naturmaterialer som brandimprægnering er ikke ny. I gamle dage brugte man bl.a. ler som brandhæmmende middel omkring skorstene, når man udførte stråtækte tage.

- Ler har mange egenskaber som byggemateriale. Det er diffusionsåbent og kan have en regulerende effekt på indeklimaet. Og man har kendt dets egenskaber som brandimprægnering i 1.000 år. Det har været en udbredt byggeskik, men blev forladt i forbindelse med industrialiseringen, hvor mange naturmaterialer blev erstattet af produkter, som er meget CO₂-tunge og efterlader masser af problematiske affaldsprodukter, siger Anne Beim.

Ved hjælp af en række mini-SBI-tests (Single Burning Item) har DBI og det Kgl. Akademi undersøgt, hvordan tagrør opfører sig ved brand, og hvordan en række forskellige naturmaterialer klarer sig som brandimprægnering af strå. Nu forsøger man at opskalere løsningerne for at undersøge, hvordan de bedste fra mini-SBI-testene klarer sig i en nedskaleret facadetest.

Et fundament til fremtiden

Projektet kommer ikke til at gøre tagrør til det mest udbredte facademateriale. For med BR18 er det vanskeligt at anvende brandbare materialer på en facade, og som det er i dag, efterlever en stråtækt facade ikke engang de præskriptive vejledninger for brandklasse 1 og 2. Med den store mængde brandbart materiale lever den heller ikke op til kravene i en facadetest. Derfor er den funktionsbaserede tilgang den eneste mulighed, hvis man vil bygge med stråtækte facader.

En vej til dokumentation

Projektet skal samtidig vise eller i hvert fald indikere, hvordan man potentielt kan skabe den dokumentation, der er nødvendig for at anvende stråtækte facader i byggeriet.

- Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan teste stråtækte facader, så det giver mening, og der defineres en farbar vej til at skabe dokumentation, der kan accepteres og anerkendes af de certificerede brandrådgivere og beredskaber, siger Robert Firkic, der er projektleder hos DBI.

Med en metode for, hvordan man skaber dokumentation, vil det stadig være nødvendigt at skabe individuel dokumentation for hvert enkelt byggeprojekt. Men MUDP-projektet kan blive det første skridt mod at få stråtækte facader ind i BR18 på sigt – afhængigt af resultaterne af de kommende brandtests.

- Derudover kan projektet forhåbentlig flytte nogle forestillinger om tagrør og tækkede facader, inspirere folk i byggeriet til at se, at der er andre måder at gøre tingene på og forhåbentlig føre til produktudvikling hos fremstillingsvirksomheder og de udførende, siger Anne Beim.