Værdiredningsplan var guld værd, da Børsen brændte for to år siden
Udgivet: 16. april 2026Takket være en velfungerende værdiredningsplan lykkedes det at redde de vigtigste kunstgenstande, da Børsen brændte den 16. april 2024. Efter branden er Kulturministeriets vejledning om værdiredningsplaner blevet opdateret og udbygget.
Vi husker alle, da Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv, hjalp med at bære det store, kendte P.S. Krøyer-maleri ’Fra Københavns Børs’ ud af den brændende 400 år gamle bygning for to år siden. Værket lå højt på prioritetslisten i Børsens værdiredningsplan, som trådte i kraft den morgen, branden brød ud.
”En værdiredningsplan er en selvstændig plan, der sammen med beredskabsplanen beskriver, hvilke genstande af kulturhistorisk værdi der skal reddes først i tilfælde af f.eks. brand eller oversvømmelse, og også hvordan de skal sikres. Langt de fleste museer og kulturarvsinstitutioner har i dag en værdiredningsplan,” fortæller Marcello Francati, brandrådgiver hos DBI og tidligere beredskabsmand.
»En værdiredningsplan beskriver, hvilke genstande af kulturhistorisk værdi der skal reddes først i tilfælde af f.eks. brand eller oversvømmelse, og hvordan de skal sikres«
Branden på Børsen satte fornyet fokus på behovet for værdiredningsplaner og understregede relevansen af Kulturministeriets sikringsudvalgs arbejde med at opdatere vejledningen for museer og kulturarvsinstitutioner. Samtidig blev arbejdet med en særskilt vejledning til private ejere af kulturhistorisk materiale sat i gang, da også disse værdier bør sikres til eftertiden. Begge vejledninger udkom i 2025 og foreligger nu i forbindelse med toårsdagen for branden på Børsen.
Nye dele i vejledningen
Ifølge Claus Friis, medlem af Kulturministeriets sikringsudvalg og medforfatter til den nye vejledning, har der eksisteret værdiredningsplaner i mange år. Arbejdet med dem er dog blevet mere systematiseret de seneste årtier.
”Som noget nyt indeholder den nye vejledning nu en oversigtstegning, der giver et overblik over den pågældende bygningsmasse til gavn for redningsberedskab og skadeservice. Desuden er der indført et lokationssystem, som primært skal hjælpe virksomheden selv, skadeservice og beredskabet med hurtigt at finde frem til de vigtigste genstande,” forklarer Claus Friis, sikringschef ved Det Kgl. Bibliotek, og uddyber:
”I en virksomhed, der anvender reoler til opbevaring af deres genstande, f.eks. et bibliotek, bør alle reoler være nummereret, ligesom både fag og hylder skal være tydeligt angivet. Det hele bør være fremstillet yderst simpelt, så tegninger og angivelser kan forstås af eksterne, f.eks. beredskabsfolk, som ikke har forhåndskendskab til hverken bygningen eller samlingerne.”
Børsen-branden.
”Den opdaterede vejledning omfatter også oplysninger om både vægt og tidsforbrug i forbindelse med de enkelte værker. Det vil sige: Hvor tunge er genstandene, og hvor mange personer kræver det at håndtere dem? Hvilket værktøj skal der anvendes? Og hvor lang tid formodes det at tage at bringe den enkelte genstand sikkert ud af bygningen? For har man kun 34 minutter, som det var tilfældet ved Børsen-branden, duer det jo ikke, hvis en redningsindsats er beregnet til at tage 8 timer,” siger Claus Friis.
Før, under og efter en hændelse
En værdiredningsplan tager afsæt i bygningens beredskabsplan, som bør omfatte tre faser: før, under og efter en hændelse. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at planlægge indsatsen under selve hændelsen – der skal også på forhånd være klare aftaler om, hvad der skal ske bagefter.
”Værdiredningsplanen skal indeholde alt fra det tidspunkt, hvor kunstværkerne stadig hænger på sømmet, til de er bragt i sikkerhed, og beredskabsplanen beskriver vejen til evt. sikkerhedsgodkendte magasiner et andet sted. Hvordan får man f.eks. malerier ned fra væggen, hvis de hænger i sikringsbeslag, eller hvad gør man, hvis en skulptur er låst inde i en montre? Hvad skal de pakkes ind i, hvis det regner eller sner? Hvor skal de overhovedet fragtes hen? Og hvem skal tage imod værkerne, hvis det f.eks. skal ske kl. 3.00 om natten?” spørger Marcello Francati og fortsætter:
”Nu gik værdiredningen på Børsen jo rigtigt godt, og størstedelen af alle genstande blev reddet ud. Men historien melder ikke noget om, hvordan det mon var gået, hvis regnen havde silet ned den dag. Det scenarie havde nemlig krævet en god plan fra det øjeblik, værkerne forlod bygningen.”
»Værdiredningsplanen er et fortroligt dokument, som skal placeres et sikkert sted sammen med relevant udstyr til værdiredningen«
”Så ja, der skal tænkes sikkerhed hele vejen rundt. For det nytter jo heller ikke noget, hvis man bare kan sætte ild til et museum og så stille sig klar udenfor med en 3 X 34 og vente på, at kunstgenstandene bliver båret ud. Af samme grund er værdiredningsplanen et fortroligt dokument, som skal placeres et sikkert sted sammen med relevant udstyr til værdiredningen. Det er typisk et sted i nærheden af ABA-centralen,” siger Marcello Francati.
Værdiredningsplaner skal øves
Både beredskaber, skadeservicefirmaer og kulturarvsinstitutioner foretager jævnligt øvelser med værdiredningsplaner.
”Den opdaterede vejledning bygger også på værdiredningsøvelser gennemført af en række forskellige institutioner og virksomheder. For værdiredning er en kompleks sag, som ikke bare kan udvikles som en skrivebordsøvelse. Kompleksiteten bliver meget tydelig, når først man tester sine planer ved rigtige øvelser,” siger Claus Friis.
”Man øver selvfølgelig ikke planen med de rigtige værker, men hænger i stedet f.eks. nogle værdiløse billeder op, som indgår i øvelsesredningsplanen. Billederne og øvrige genstande er rangordnet på samme måde, som de rigtige værker er det, og desuden opført med fotos, vægt, tidsforbrug, specialværktøj til nedtagelse m.m.,” fortæller Marcello Francati og fastslår til sidst:
”I forbindelse med branden på Børsen er jeg dog også nødt til at påpege, at man i virkeligheden slet ikke bør have kunstgenstande i en bygning, som er under renovering. For erfaringerne viser, at brandrisikoen er allerstørst, når der er håndværkere i en bygning. Derfor bør man som udgangspunkt starte med at fjerne alle værdigenstande, inden renoveringen går i gang.”
Vejledning - Udarbejdelse og anvendelse af værdiredningsplaner
Opdateringen af ’Vejledning – Udarbejdelse og anvendelse af værdiredningsplaner’ er udarbejdet af medlemmerne af Kulturministeriets sikringsudvalg, Claus Friis, sikringschef ved Det Kgl. Bibliotek, Henriette Elmer, områdeleder for Brandteknik i Hovedstadens Beredskab, og Daniel Rasmussen, erhvervs- og storskadechef i skadeservicefirmaet Ocab.
Da værdiredningsplaner skal være operationelle og kunne anvendes af virksomheden selv, skadeservice og brand- og beredskabsfolk, bygger vejledningen desuden på værdiredningsøvelser og erfaringer fra en række institutioner, virksomheder og skadeservicefirmaer.
