Mere plast i bilerne presser brandsikkerhed i p-huse

De danske biler er blevet mere brandbare. På 10 år er mængden af plast vokset så meget, at brandbelastningen er 40 % større, og en bilbrand er i 2026 tre gange mere intens, end den var i 2016.

Samtidig er bilerne blevet større. For ti år siden var en gennemsnitlig dansk bil 4,36 meter lang og 1,74 meter bred. I dag er den gennemsnitlige længde ifølge Mobility Denmark vokset 14 centimer til 4,50 meter og bredden vokset 11 centimeter til 1,85 meter.

Det er et stort problem især i p-huse. Kombinationen af større, mere brandbare biler betyder, at en bilbrand langt lettere kan sprede sig til nabobilen – og i sidste ende risikerer at løbe løbsk.

Det fremgår af en ny rapport fra DBI, der også dokumenterer, at brandkravene til p-huse ikke er fulgt med udviklingen af biler, og at kombinationen af forældede brandkrav og moderne biler potentielt kan have meget store konsekvenser.

Tæller ned til dansk hændelse

"Vi har netop haft en kæmpe brand i Shenzen, Kina, hvor hele etager af et p-hus med elbiler stod i flammer. Vi har også set store og omfattende brande i udenlandske p-huse, blandt andet i Stavanger lufthavn og i Luton lufthavn. Begge steder spredte branden sig ukontrolleret, og i begge tilfælde kollapsede dele af bygningen. I bakspejlet står det klart, at manglende sprinkling og den øgede brandbelastning fra moderne biler bærer en meget stor del af skylden for, at det begge steder gik så galt," forklarer brandrådgiver og projektleder Helene Anisimov, der er medforfatter af white paperet.

"Vi pegede dengang på, at grænsen for, hvornår et garageanlæg bør have sprinkling, bør sænkes markant; fra de nuværende 2.000 eller 1.000 kvadratmeter – afhængigt af bygningens anvendelse – til 150 kvadratmeter. Det er den størrelsesorden, som beredskabet kan håndtere, når det arbejder under vanskelige forhold i en parkeringskælder," forklarer Lars Vædeled Roed, som er certificeret brandrådgiver i DBI og medforfatter til rapporten.

Trods rapportens klare anbefalinger er reglerne endnu ikke ændret. I oktober 2025 blev daværende social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen spurgt, hvorfor der ikke politisk er fulgt op på anbefalingerne. Hun henholder sig i sit svar til, hvad Social- og Boligstyrelsen oplyser hende:

Online-beregner vurderer konkrete risici

Lovgivningen sætter altså ikke længere barren, og derfor er det nu op til ejerne af p-anlæg at handle. Med udgangspunkt i viden fra den nye rapport har DBI udviklet en online-beregner, der kan vurdere risikoen for et konkret p-anlæg – og komme med forslag til, hvad der bør gøres.

"Vær bevidst om dine risici, og vid, hvad du kan gøre ved dem. At håbe på, branden ikke opstår, er ikke en strategi. Vi anbefaler derfor kraftigt at få lavet en konkret risikovurdering, som blandet andet forholder sig til driftstab, værdibeskyttelse og forretningskontinuitet," siger Helene Anisimov.

En risikovurdering for p-anlæg vil blandt andet give svar på, hvilke brandsikringsmæssige udfordringer anlægget har, hvad konsekvenserne af dem kan være, og ikke mindst hvad man kan gøre ved dem.

Derfor opfordrer Helene Anisimov ejere af eksisterende p-anlæg til at tage kontakt og få vurderet deres anlæg, før en brand tvinger beslutningerne igennem. For som ejer af et p-hus bør man som minimum være bevidst om, hvad en længerevarende brand vil betyde for forretningen.

"Bliver bygningen ustabil og skal rives ned? Vil brandvæsenet etablere et fareområde, så tilstødende forretninger – både egne og andres – bliver påvirket? Vi har set flere gange, at flytrafikken bliver lammet på grund af brand i lufthavnes p-huse, og i det lys kan selv et dyrt, eftermonteret sprinkleranlæg hurtigt blive en god forretning," siger Helene Anisimov.

DBI har taget problematikken med brand i p-anlæg op, fordi det er en klassisk opgave for et GTS-institut.

"Med nye teknologier følger nye risici. Det er afgørende vigtigt, at vi som samfund kan rulle nye teknologier hurtigt og sikkert ud. Allerede nu ser vi konsekvensen, når p-huse verden over brænder. Her spiller DBI og de øvrige GTS-institutter en vigtig rolle i at skabe teknologiske løsninger på problemerne," siger DBI's forskningsdirektør Carsten Damgaard.

DBI er et af de syv danske GTS-institutter, der hver dag arbejder for at styrke dansk konkurrencekraft. Det sker ved at give virksomheder adgang til ny viden, teknologi og testfaciliteter, hvor de kan teste og udvikle nye produkter og nye løsninger.