Erhvervsklynger og GTS-institutter skal samarbejde – ikke konkurrere

Af Carsten Damgaard, forskningsdirektør, DBI

I starten af september deltog jeg i en konference arrangeret af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om de nye viden- og erhvervsklyngers rolle. Jeg fik bekræftet klyngernes betydning, men blev også efterladt med en nagende tvivl: Vil klyngernes nye rammevilkår styrke danske virksomheders evne til at omsætte forskning og højteknologi til innovation, job og vækst? Min vurdering er: Desværre nej.

Problemet med den danske model

Danmark investerer hvert år betydelige midler i nationale klynger og teknologiske serviceinstitutter (GTS). Begge skal bringe viden tættere på virksomhederne – især de små og mellemstore. Men med de nye rammer for klyngerne risikerer vi at undergrave klyngernes neutralitet.

Klyngerne skal i stigende grad finansiere deres aktiviteter gennem betaling fra virksomheder. Det kan betyde, at de tilbyder kurser, netværk, projekter og rådgivning – ydelser, der ligger tæt på det, GTS-institutterne i forvejen leverer som en del af deres kommercielle forretning. Resultatet er, at to offentligt støttede virkemidler jagter de samme kunder på markedsvilkår. Det skaber ikke mere innovation – blot parallelle tilbud og svækket tillid mellem aktørerne.

Formelt er midlerne i klyngeprogrammet øremærket virksomhedernes egne projekter. Men i praksis kan der opstå et pres for, at virksomheder indirekte bidrager til klyngernes drift gennem deltagerbetaling, medlemskaber og administrationsgebyrer. Dermed opstår en dobbeltrolle: Klyngerne både fordeler midler og har en kommerciel interesse i at sælge ydelser til de samme virksomheder. Resultatet er mindre gennemsigtighed og øget risiko for konkurrence med GTS og private aktører.

Skiftende balancer og uvildighed

Som direktør i konsulenthuset Navigators, Bolette Van Ingen Bro, påpegede på konferencen, har hver ny bevillingsrunde rykket på balancen i klyngernes rolle: Fra lokalt til nationalt ejerskab, fra bred offentlig forankring til smal forankring og fra små sekretariater til store professionelle organisationer. Denne udvikling har gjort klyngerne mere professionelle, men også mindre uvildige. Når de nu samtidig skal finansiere sig gennem brugerbetaling, risikerer de at miste rollen som neutral platform – netop det, der skulle adskille dem fra andre aktører.

Et effektivt system kræver klare roller

GTS er unikke i dansk kontekst: Vi har en stærk markedsorientering, forankret i kommerciel omsætning, og betjener årligt 20.000 virksomheder med test, rådgivning og teknologisk viden. Vi kan drive technology push – at udvikle og modne nye teknologier, før markedet selv efterspørger dem.

Klyngerne har en anden styrke: De kan samle virksomheder på tværs af brancher og skabe market pull gennem netværk, partnerskaber og kollektive projekter. I stedet for at lade finansieringsmodellen skubbe os ud i konkurrence, bør vi sikre klare rammer, der bevarer klyngernes neutralitet og belønner et tættere samspil.

International kontekst

EU fremhæver netop nu klynger som et centralt redskab i industripolitikken og har gjort ’cluster excellence’ til et europæisk pejlemærke. Danmark står stærkt i den sammenhæng: Vi har nogle af Europas mest professionaliserede klynger, og flere danske klynger har opnået ECEI’s Gold Label for excellence. Som Matthias Künzel påpegede på konferencen, er Danmark i en førerposition, men det forpligter. Vi bør bruge positionen til at vise, hvordan klynger og teknologiske institutter kan supplere hinanden – ikke kopiere hinanden.

Andre lande viser, hvordan det kan gøres:

• I Tyskland finansierer ZIM-programmet fælles projekter, hvor både virksomheder og forskningsinstitutioner får støtte. Forskningsinstitutioner kan få dækket op til 100 % af deres projektomkostninger i kooperationsprojekter. Midlerne går dermed direkte til de aktører, der udfører forskningen og udviklingen – ikke til klyngernes drift.
  
• I Holland matcher PPS-toeslag virksomheders kontante bidrag til forskningsprojekter i topsektorerne med 30 % offentlig medfinansiering. Også her kanaliseres midlerne direkte til forskningsinstitutionerne, mens klyngernes rolle er at koordinere og organisere.

Fælles for de to lande er, at klyngernes neutralitet bevares, fordi driften finansieres særskilt, og projektmidlerne ubeskåret går til virksomheder og forskningspartnere.

En nødvendig justering i Danmark

Hvis vi vil have mere innovation for de offentlige investeringer, må den danske model være klar:

• Basisdriften i klyngerne bør finansieres stabilt af offentlige midler, så de kan fungere som neutrale netværks- og mobiliseringsplatforme.
  
• Projektmidlerne skal gå direkte til virksomheder og forskningspartnere – ikke tilbage til klyngernes drift.
  
• Arbejdsdelingen skal være tydelig: Klyngerne mobiliserer virksomheder og netværk, GTS leverer teknologisk udvikling og test, og virksomhederne driver innovationen.

Klyngerne er kommet langt på 20 år. De er blevet professionaliserede, nationalt forankrede og en del af europæiske excellence. Derfor skal vi sikre, at de ikke mister deres uvildighed. Offentlige midler skal styrke samarbejdet – ikke skabe skjulte konkurrenceflader.

Hvis vi vil undgå dobbeltspil i innovationssystemet, skal vi sikre klyngernes neutralitet gennem en klar finansieringsmodel. Det er den eneste vej til et system, hvor offentlige investeringer for alvor omsættes til innovation, vækst og værdi for virksomhederne.

Debatindlægget er tidligere bragt på Sciencereport.dk